Ringenes herre: Magtringene sæson 1 (serie)

Af: Carsten Riis Jensen
Første sæson af Amazon Primes fortolkning af Midgårds anden tidsalder er visuelt flot, dragende og fuld af overraskelser.

SAMMENTRUKKET TIDSLINJE 

Jeg forstår godt kritikken af Amazons streamingserie, "Magtringene." Jeg forstår godt, at hardcore fans af Tolkiens bøger finder det dybt problematisk, at streamingserien tager en tusindårig tidslinje, trækker den markant sammen og forkorter den. Jeg forstår også godt det udfordrende i, at Tolkien ikke skrev særligt meget om bestemte tidsperioder af sagaen, og at streamingserien derfor digter en hel del ekstra selv.

Når det er sagt, så står vi stadig tilbage med en visuelt imponerende, velfortalt saga fra Den Anden Tidsalder med fokus på, hvordan Sauron kommer til magten, og hvordan de famøse ringe bliver smedet til elverne, menneskene, dværgene og - i sidste ende - Saurons ring, der hersker over dem alle.

Fire historier
Ligesom så mange andre serier fortælles der historier fra forskellige steder, som til sidst samles til ét hele. Typisk på den måde, at hovedpersonerne fra de forskellige steder til sidst mødes og fx hjælper hinanden, går i krig sammen, osv. Sådan også i "Magtringene", hvor vi følger fire historier: Elveren Galadriels kamp for at finde Sauron, som leder hende til at møde mennesket Halbrand og øriget Numenor. Halvelveren Elrond, som kæmper for, at elverriget ikke skal falde fra hinanden, og derfor søger hjælp i de dybe miner hos dværgene. Menneskeriget Sønderland, hvor der pludselig dukker orker op, og landet forvandles til riget Mordor. Nomadefolket hårfødderne, som er forgængere til hobbitterne, kæmper for overlevelse og inddrages pludselig i det store kosmiske slag om verdensherredømmet, da en Fremmed bogstavelig talt dumper ned iblandt dem.

Det kan, som jeg skrev i anmeldelsen af de to første afsnit, godt ses, at serien koster mange penge. Det er flot og det skal ses på den størst mulige skærm.

Skæbnesvangre konsekvenser
Uden at afsløre for meget, kan jeg roligt sige, at hvad, der virker til at være tilforladelige handlinger og logiske valg, viser sig at have skæbnesvangre konsekvenser. Hele tiden ligger der ondskab og bedrag bag, og det er først til allersidst - ja, simpelthen i sæsonens sidste afsnit - at sandheden afsløres. Vi får for første gang Sauron at se, i menneskeskikkelse. Her må jeg bare sige, at forfatterne bag "Magtringene" har gjort det godt! Der har været fan-teorier i omløb fra sæsonens første afsnit, men de færreste havde nok gættet, hvor det bar hen.

"Magtringene" er flot og god underholdning. Man drages ind i fantasyriget, og man får samme flotte oplevelse som i Peter Jacksons film Hobbitten og Ringenes Herre.

Woke
Jeg vil personligt sige, at jeg har kun to ting ved serien, som direkte irriterer mig: At dialogen ofte er meget tung og æterisk. Og at serien så afgjort er woke: Det er tydeligt, at seriens forfattere har gået efter at inddrage skuespillere af alle tænkelige etniciteter og kønsfortolkninger, og det får den ufrivilligt morsomme konsekvens, at fx et sort barn har hvide forældre, eller at den bleghvide konge over øriget Numenor har en sort datter.

Bortset fra det er jeg begejstret for "Magtringene", også som forhistorie til "Ringenes Herre", og jeg glæder mig til næste sæson udkommer.

Serien kan ses på Prime Video.

---