Jesus af Nazaret

Af: Nicolaj Wibe
Troværdige højdepunkter fra Jesu liv på jorden. Filmen er ikke ny, men dens gode skuespillerpræstationer og instruktørens vilje til at være tro mod Bibelen, gør den meget seværdig.

Det er klart, at med en film fra 1977 skal man sluge et par håndfulde tekniske kameler undervejs. Pyt med dem. For lige så klart er det, at det er godt at se "Jesus af Nazaret". Lige så godt som at sætte sig hen til et varmt bål en kold nat. Følgende er ikke en normal anmeldelse (hvad er det?), men mere en anbefaling.

Troens liv er altid i bevægelse. Som et pendul, der svinger frem og tilbage og på sin vej viser forskellige udslag. Yderpunkterne er ringe tro kontra stærk tro. Det hele er ofte påvirket af det liv, vi oplever og lever. En af troens store udfordringer er teoretisering. Alt det med Gud og Jesus bliver så fjernt, eller bare ord. Men det skal man ikke finde sig i. Den kristne tro er ikke en teori om tilværelsen, men sandheden om tilværelsen. Og her er det, at filmen "Jesus af Nazaret" er et skønt supplement til alle ordene.

Den er langsom. Kunne være filmet bedre. Lidt støvet lydbillede. Gammel i sin opsætning. Men dens gode skuespillere (ikke mindst Robert Powell i rollen som Jesus) og dens ønske om at være tro mod Bibelen, og ikke mindst dens evne til at appellere til at fokusere på Jesus som person, gør den seværdig – også i vores moderne filmtid. Den lunkne tro varmes.

Der er lavet mange Jesus-film igennem tiden. Af svært svingende kvalitet. Nogle lavet på ren individuel tolkning, andre for at forkynde. Denne film er lavet med ønsket om at være så tro mod Bibelen som historisk dokument som muligt. Det er lykkedes ret godt.

Der er gjort sig mange tanker og overvejelser om det betimelige i at filme Jesu liv. Nogle af de mere seriøse overvejelser går på, om filmen i virkeligheden gør Jesus mere virkelighedsfjern end virkelighedsnær, netop fordi det jo bare er film. Gøres Jesus ikke til underholdning? Jo, den overvejelse er interessant og relevant. Men efter at undertegnede (igen) så denne film, skete det samme som tidligere: Jeg sad tilbage med stor taknemlighed over, at sådan var Jesus. Ikke præcist, men sådan. Hans tid, hans undere, hans myndighed, hans død, hans opstandelse. Og så er der alle de andre. De forvirrede disciple, hans mor, tvivlerne og dem, der grundstødte med deres liv. De er der alle sammen. Og man kan finde sig selv i adskillige af dem.

Som at varme sig ved et bål en kold aften kan troen på Jesus varmes ved at give sig selv tid til at se filmen "Jesus af Nazaret".

---