• THE ROSA PARKS STORY nu på dvd og filmstriben.dk

  • GRAN TURISMO nu på Viaplay udover dvd og blu-ray

  • INGEN KENDER DAGEN nu på filmstriben.dk udover dvd og blu-ray

  • LADY BIRD nu på Netflix udover dvd og blu-ray

  • HVOR FLODKREBSENE SYNGER nu på Netflix udover dvd og blu-ray

  • NEXT GOAL WINS på dvd og blku-ray samt Disney+

  • OFFICIAL SECRETS DR2 | 19-04-24 | kl. 20.00

Tema

The Midnight Sky

George Clooney har skabt en dvælende, men flot og poetisk science fiction-film med smukke billeder, gode skuespilpræstationer og ikke mindst et vigtigt budskab om behovet for kærlighed og omsorg.

DramaScience fiction
Produktionsår: 2020
Varighed: 118 min.

Censur: 13 år
Instruktør: George Clooney,
Medvirkende: George ClooneyFelicity JonesDavid OyelowoKyle Chandler,
Stikord:









Anmeldelse:

Af: Johan Schmidt Larsen - 26.01.2021



TEKNIK KONTRA OMSORG 

Vi befinder os i 2049, efter at en global katastrofe har udslettet det meste jordens befolkning. Tre uger efter katastrofen stifter vi nærmere bekendtskab med rumforskeren Augustine (George Clooney). Den alvorligt syge Augustine har valgt ene mand at blive tilbage på en base i Arktis, hvor han er helt afhængig af en daglig blodtransfusion. Alene er han dog ikke helt, da det viser sig, at der på basen også er en lille stum pige, som tilsyneladende er blevet efterladt af sine forældre.

Uden radiokontakt
Filmens univers bevæger sig primært på to planer: Hos Augustine og pigen (Caoilinn Springgall) på basen i Antarktis og på et rumfartøj med Sully (Filicity Jones) og fire andre astronauter. Rumfartøjet er på vej tilbage til jorden, efter man har udforsket K23 en nyopdaget måne, der efter al sandsynlighed er beboelig for mennesker. Mandskabet på rumfartøjet er ikke vidende om katastrofen på jorden, da de har mistet kontakten med kontrolcentret NASA. Augustine bruger derfor al sin sparsomme energi på at få kontakt med fartøjet, så mandskabet kan blive advaret om situationens katastrofale alvor.

Charmerende samspil
George Clooney, der også er filmens instruktør, har skabt en smuk og poetisk film med skønne billeder og engagerede skuespilpræstationer. Særligt skal fremhæves det charmerende samspil mellem den gamle gnavne rumforsker og den ca. 10-årige pige.

Filmens handling er formet som en slags labyrint eller en rebus, hvor man gennem det meste af filmen må gætte sig frem til, hvad der er sket og eventuelt kommer til at ske, og hvorvidt der er nogle særlige personlige relationer mellem filmens karakterer. Filmen kræver derfor noget af sine seere. Modsat mange andre film i genren bevæger "The Midnight Sky" sig i et meget adstadigt tempo, nogle science fiction-fans vil uden tvivl sige i et meget, meget langsomt tempo. Filmen har dog et par spændende scener, hvor Augustine og pigen forsøger at nå frem til en anden base med bedre radiokontakt, mens rumfartøjet havner i en ødelæggende meteorregn. Ellers foregår fortællingens spænding mest på det dramatiske og psykologiske plan.

Kærlighed og omsorg må der til
Set med mine anmelderøjne afleverer George Clooney et væsentligt budskab. Selv om filmen naturligvis er fyldt med alverdens isenkram, er det ikke den sofistikerede teknik, der fuldstændigt løber med opmærksomheden. Tilbage står et budskab om, at ingen af os - hverken i dag eller i 2049 – kan overleve uden kærlighed og indbyrdes omsorg. Det er da et budskab, som er værd at skrive sig bag øret – og tage med ud i livet i en coronatid!

Kan ses på Netflix. Filmen, som havde premiere den 23. december 2020, er godt på vej til at blive den mest sete Netflix-film nogensinde.



Brugerkarakter:

Gemmer din stemme...
Bedømmelse: 3.8 af 6. 4 stemme(r).
Klik på en af stjernerne for at afgive din stemme

Ingen kommentarer
Tilføj kommentar

* - påkrævet felt

*
*

Andre temafilm

Adventure, Drama, Science fiction, TEMA Serier
Drama, TEMA Ved livets begyndelse, Filmstriben.dk
Biografi/baseret på virkelig historie, Drama, TEMA Sportsfilm
Biografi/baseret på virkelig historie, Drama, Affirm films, TEMA Kristne film
Biografi/baseret på virkelig historie, Drama, TEMA Israel, Vestbredden, Gaza
Biografi/baseret på virkelig historie, Drama, TEMA Anden verdenskrig, TEMA Danske film
Biografi/baseret på virkelig historie, Drama, TEMA Kristne film
Biografi/baseret på virkelig historie, Drama, Affirm films, TEMA Kristne film
Drama, TEMA Julefilm
Animation, Drama, Familiefilm, TEMA Familiefilm jul
Drama, Familiefilm, TEMA Familiefilm jul
Biografi/baseret på virkelig historie, Drama, Thriller, TEMA Biografiske film, Filmstriben.dk
Biografi/baseret på virkelig historie, Drama, Romance, Filmstriben.dk, TEMA Anden verdenskrig, TEMA Kristne film
Komedie, TEMA Julefilm
Biografi/baseret på virkelig historie, Drama, Thriller, TEMA 11. september
Viser resultater 1 til 15 af 1008
<< Første < Forrige 1-15 16-30 31-45 46-60 61-75 76-90 91-105 Næste > Sidste >>
Annoncer