• THE ZONE OF INTEREST nu på filmstriben.dk udover dvd og blu-ray

  • THE NOTE nu på dvd igen

  • DEN SORTE JORD (om Ukraine 1933) DR2 | 23-11-24 | kl. 23.15

  • GLADIATOR ii i biografen

  • den kristne film ORDINARY ANGELS nu på Viaplay

  • THE APPRENTICE i biografen

Tema

Mary Magdalene

Filmen skildrer Maria Magdalene som Jesu højre hånd og som konkurrent til Peter og de øvrige mænd. Filmens dagsorden skaber forvirring om Bibelens budskab.

DramaTEMA Bibelfilm
Produktionsår: 2018
Varighed: 120 min.
Omfattet af CVLI-licens
Censur: 15 år
Instruktør: Garth Davis,
Medvirkende: Rooney MaraChiwetel EjioforJoaquin Phoenix,
Stikord:









Anmeldelse:

Af: Peter E. Nissen - 14.08.2018



EN FEMINISTISK ØNSKEDRØM 

I denne film får vi en alternativ version af det bibelske evangelium. Filmen skildrer Jesu liv, død og opstandelse som den opleves gennem kvinden Maria Magdalene, en bibelsk skikkelse vi ifølge de kendte evangelier ikke ved særligt meget om. Hun er mest kendt for at være den første, som så Jesus efter opstandelsen. Hun fylder mere i de såkaldte gnostiske evangelier, som skildrer alternative versioner af Jesu livshistorie, og som blev vraget af kirken, da Det Nye Testamente blev samlet.

Disse alternative historier har inspireret teamet omkring filmen til at skildre Maria Magdalene som Jesu højre hånd i discipelgruppen og dermed som en konkurrent til Peter og de øvrige mænd. Efter en hård behandling af sin familie, forlader hun den for at følge Jesus og den nye bevægelse omkring ham. Hun kommer ind i inderkredsen omkring Jesus og fremstilles som den lederskikkelse, der bedst forstår ham og bedst støtter ham i hans tjeneste.

Kønskamp frem for samarbejde
Jesus fremstilles i filmen som en indadvendt tænker (nærmest en slags guru) og som en mand, der primært er optaget af social retfærdighed. Omkring ham foregår der en kønskamp mellem kvinder og mænd, hvor mændene fremstilles som snæversynede og aggressive og kvinderne som de reflekterende og rummende. Efter opstandelsen fremstår Maria som den udvalgte, som Jesus åbenbarer sig for, mens de mandlige disciple kommer til at fremstå som tabere, der ikke vil acceptere Marias status som den udvalgte.

Filmen har meget tilfælles med Da Vinci Mysteriet i dens alternative version af beretningen om Jesu liv. Ligesom for Dan Brown er der en helt klar ideologisk dagsorden bag filmen. Filmen fremstår som en feministisk ønskedrøm: Kvinder har i kraft af deres køn en dybere erkendelse af det guddommelige, og kirkens historie er et udtryk for mænds undertrykkelse af kvinder. For at få den historie til at gå op, har man måttet udelade apostlen Johannes, og Judas står som repræsentant for det maskulines fallit. Filmen slutter med at nævne, at Maria blev nedgjort til at være en prostitueret af Pave Gregor den Store i 591, mens Pave Frans i 2016 har fremhævet Maria Magdalene som "apostlenes apostel". Nuancerne bag de to beslutninger kommer ikke med. Det kommer dermed til at se ud, som om kirken endelig har set den sandhed, som filmen fremhæver, og på den måde manipulerer filmen den alternative version frem som autoritativ.

Fordomsfuld og anti-bibelsk
Som opbyggelig i kristen ånd kan jeg ikke anbefale denne film. Den er anti-bibelsk og anti-kirkelig, og den skaber forvirring omkring det bibelske budskab. Den kunne måske fungere som baggrund for en teologisk fagdiskussion, for den er meget god til at vise, hvor stærkt vores tid er præget af oldgammel gnostisk tænkning. Filmen har nogle smukke scener, som dog ikke er historisk korrekte. Tempoet er meget langsomt, og fordi filmen fokuserer mere på at få sit budskab ud end på en overbevisende personskildring, bliver det dræbende.

Se også artiklen Maria Magdalene - discipel og forbillede.



Brugerkarakter:

Gemmer din stemme...
Bedømmelse: 2.5 af 6. 4 stemme(r).
Klik på en af stjernerne for at afgive din stemme

Ingen kommentarer
Tilføj kommentar

* - påkrævet felt

*
*

Andre temafilm

Adventure, Drama, Science fiction, TEMA Serier
Drama, TEMA Ved livets begyndelse, Filmstriben.dk
Biografi/baseret på virkelig historie, Drama, TEMA Sportsfilm
Biografi/baseret på virkelig historie, Drama, Affirm films, TEMA Kristne film
Biografi/baseret på virkelig historie, Drama, TEMA Israel, Vestbredden, Gaza
Biografi/baseret på virkelig historie, Drama, TEMA Anden verdenskrig, TEMA Danske film
Biografi/baseret på virkelig historie, Drama, TEMA Kristne film
Biografi/baseret på virkelig historie, Drama, Affirm films, TEMA Kristne film
Drama, TEMA Julefilm
Animation, Drama, Familiefilm, TEMA Familiefilm jul
Drama, Familiefilm, TEMA Familiefilm jul
Biografi/baseret på virkelig historie, Drama, Thriller, TEMA Biografiske film, Filmstriben.dk
Biografi/baseret på virkelig historie, Drama, Romance, Filmstriben.dk, TEMA Anden verdenskrig, TEMA Kristne film
Komedie, TEMA Julefilm
Biografi/baseret på virkelig historie, Drama, Thriller, TEMA 11. september
Viser resultater 1 til 15 af 1034
<< Første < Forrige 1-15 16-30 31-45 46-60 61-75 76-90 91-105 Næste > Sidste >>
Annoncer