• DE GAULLE: MODSTANDENS PRIS i biografen

  • TRINE DYRHOLM spiller RUTH i dokudrama om FADERHUSET

  • A GREAT AWAKENING ny på VOD, fx Blockbuster.dk

  • MOTHER nu på Blockbuster.dk

  • MICHAEL Nu på dvd og blu-ray

  • SPIDER-MAN: BRAND NEW DAY i biografen

  • BÆR EN SAMTALE MED DIG Se hvor de kan købes

Tema

De Gaulle: Modstandens pris

La bataille de Gaulle: J'écris ton nom

Den stoiske, selvsikre og alvorlige foregangsmand de Gaulle ville i 1940 på ingen måde finde sig i, at den franske regering havde indgået en aftale med Hitler, så han stiftede De Frie Franske.

Biografi/baseret på virkelig historieDramaTEMA Anden verdenskrig
Produktionsår: 2026
Varighed: 150 min.
Omfattet af CVLI-licens
Censur: 11 år
Instruktør: Antonin Baudry,
Medvirkende: Simon AbkarianSimon Russell BealeFlorian Lesieur,
Stikord:









Anmeldelse:

Af: Anette og Jørgen Hedager Nielsen - 14.08.2026



TO MARKANTE STATSMÆND TØRNER SAMMEN 

De Gaulle var patriot helt igennem. Uden kompromisser. Uanset konsekvenserne. Derfor hævdede han stædigt, at Frankrig ikke havde indgået en samarbejdsaftale med Hitler. Det var ikke Frankrig, men nogle forrædere, der havde skrevet under på Hitlers papirer. Frankrig ville aldrig bøje sig. Eftersom de Gaulle åbenbart var den eneste, der kæmpede for Frankrig, repræsenterede han landet ene mand, indtil han havde samlet store flokke af modige franskmænd. Med den påstand mødtes han med Churchill få dage efter tyskernes indtog i Paris.

De Frie Franske
De Gaulle havde været befalingsmand i den franske hær i første verdenskrig. Han ville på ingen måde anerkende Frankrigs overgivelse til tyskerne i 1940, så han flygtede til London. Han havde ved begyndelsen af anden verdenskrig titel af general, og fik derfor foretræde for den engelske premierminister, der gerne ville puste til modstanden mod tyskerne. Mødet blev begyndelsen på et samarbejde, der ikke altid var lige let. Da de Gaulle stiftede De Frie Franske, bakkede Churchill ham op og gav han taletid i BBC, hvor de Gaulle på fransk agiterede for modstand mod Hitlers barbarer. Han opfordrede våbenduelige mænd til at melde sig til De Frie Franske hærstyrker, som ganske vist hverken havde soldater eller våben. Det var typisk for de Gaulle, at han havde en ide eller en fantasi om noget, og så solgte han ideen, som om den allerede var en virkelighed.

En balancegang
"De Gaulle: Modstandens pris", som dækker årene 1940-1942, er en fransk film med de store armbevægelser, som præger blockbustere fra Hollywood. Den har et budget, som har gjort det muligt at lave noget storslået. Og så er den nummer et af to. Anden del har dansk premiere den 29. oktober i år. Det er en patriotisk film, og det er et heltekvad, der sætter de Gaulle på den plads, som patriotiske franskmænd mener, han fortjener. Der findes mange patriotiske amerikanske film, der jævnligt er ved at kamme over. Vi fornemmer, at denne film balancerer fint. Vi er ikke historikere, men der kan ikke være noget galt i, at en fransk film viser anden verdenskrig fra en vinkel, som Hollywood ikke magter.

En fantast med succes
De to hovedroller, de Gaulle (Simon Abkarian) og Churchill (Simon Russell Beale), bæres fornemt og troværdigt af de to skuespillere. Vi møder et par meget markante og forskellige statsmænd. De Gaulle er den stoiske, selvsikre og alvorlige foregangsmand, som fremfører sine fantasifulde og usikre ideer med stor overbevisning og arrogance. Det er gennem hele filmen flere gange svært for Churchill at stå på mål for den fanatiske franskmand. De Gaulle har overhovedet ingen forståelse for den balancegang, Churchill må gå, for at få USA ind i krigen. Mange ryster på hovedet af den frembusende franske fantast, men han har gang på gang succes med sine projekter. Vi ser glimt af familielivet, men i De Gaulle (2020) om væsentlige begivenheder sommeren 1940, møder vi mere af familiemanden de Gaulle. Vi har set flere fremstillinger af Churchill på film. Dette er en af de bedste.

Underholdende og oplysende
Vi blev klogere på en del af anden verdenskrigs historie. Store dele af scenerne viser diskussioner og forhandlinger. Alligevel er det lykkedes at lave en film, der ikke mister sit greb i publikum. Der er så meget psykologisk spænding, og så store ting på spil, at vi spændt venter på udfaldet. I denne films anden del skifter scenen til Nordafrika, hvor De Frie Franske får en central rolle i kampen mod Rommels tyske panserdivisioner. Selvom filmen handler om store, alvorlige og væsentlige historiske begivenheder, så er det lykkedes at putte en del velgørende humor ind.

Sideløbende med de Gaulles storpolitiske bestræbelser ser vi glimt af civil fransk modstand. Det er gribende skildret. En af de studerende i en demonstration ved Triumfbuen er den unge rebel Fernand (Florian Lesieur), som får en central rolle i filmens slutning.



Brugerkarakter:

Gemmer din stemme...
Bedømmelse: 5.0 af 6. 1 stemme(r).
Klik på en af stjernerne for at afgive din stemme

Ingen kommentarer
Tilføj kommentar

* - påkrævet felt

*
*

Andre temafilm

Adventure, Drama, Science fiction, TEMA Serier
Drama, TEMA Ved livets begyndelse
Biografi/baseret på virkelig historie, Drama, TEMA Sportsfilm
Biografi/baseret på virkelig historie, Drama, Affirm films, TEMA Kristne film
Biografi/baseret på virkelig historie, Drama, TEMA Israel, Vestbredden, Gaza
Biografi/baseret på virkelig historie, Drama, TEMA Anden verdenskrig, TEMA Danske film
Biografi/baseret på virkelig historie, Drama, TEMA Kristne film
Biografi/baseret på virkelig historie, Drama, Affirm films, TEMA Kristne film
Drama, TEMA Julefilm
Animation, Drama, Familiefilm, TEMA Familiefilm jul
Drama, Familiefilm, TEMA Familiefilm jul
Biografi/baseret på virkelig historie, Drama, TEMA Biografiske film
Biografi/baseret på virkelig historie, Drama, Thriller, TEMA Biografiske film, Filmstriben.dk
Biografi/baseret på virkelig historie, Drama, TEMA Biografiske film, TEMA Kristne film
Biografi/baseret på virkelig historie, Drama, Romance, Filmstriben.dk, TEMA Anden verdenskrig, TEMA Kristne film
Viser resultater 1 til 15 af 1122
<< Første < Forrige 1-15 16-30 31-45 46-60 61-75 76-90 91-105 Næste > Sidste >>
Annoncer