Sorrig og glæde inderst inde

Af: Carsten Riis Jensen
Har Pixar mon lært noget af salmen Sorrig og glæde de vandre til hobe? INDERST INDE er en genial film om en piges sorger og glæder.

Man kunne godt tro, at Pixar kender til Kingos salme Sorrig og glæde de vandre til hobe. Salmen fortæller i et flot billedsprog den sandhed, at glædelige og sørgelige ting vandrer side om side i vore liv. Vi står i både medgang og modgang, og ofte kan der bag et måske smilende ydre gemme sig sorg.

Og det er sådan, det er. Alting er ikke glæde og lykke. Sorgen og tårerne har deres retmæssige og nødvendige plads. Sådan er det nu. Engang bliver det anderledes, og det venter vi på. Kingo slutter hvert vers af salmen med at konstatere og glæde sig over det: Himlen er ene af salighed fuld ... Himlen alene for sorgen er kvit.

Se filmen med stor udbytte
Måske kender Pixar til Kingos salme. Pixar er det selskab, som over en årrække har skabt nogen af de mest vidunderlige familievenlige, computeranimerede film, der findes. Film som Ratatouille, Op og Toy Story. Og i år har de lavet årtiers måske mest vedkommende tegnefilm, Inderst inde, om netop samspillet mellem sorg og glæde. Selv om du måske ikke er til tegnefilm, så er det her en film, du kan se med stort udbytte, og bagefter giver det i høj grad mening at sidde med Kingos salme Sorrig og glæde de vandre til hobe foran sig. Naturligvis suppleret med kong Salomos vise ord i Prædikerens Bog: "Alting har en tid, for alt, hvad der sker under himlen, er der et tidspunkt."

Pixars film "Inderst inde" er noget så genialt som et besøg inde i et menneskes hoved, hvor de mest fremherskende følelser i tegnefilmsform er blevet personificerede: Glæde, Triste, Frygt, Afsky og Vrede.

Det begynder så godt: Et nyfødt barn, en lille pige, der åbner øjnene med glæde. Og følelsen af glæde, visualiseret i filmen som en person i barnets hoved, tror, at hun er den eneste, der nu kan styre den lille pige, og at hun altid kun vil føle glæde. Men så begynder barnet at græde - og endnu en følelse dukker op i barnets hoved: Triste. Senere kommer også Frygt, Afsky og Vrede.

Glæden og sorgen hører sammen
Resten af filmens historie er en kamp mellem disse følelser i barnets hoved om, hvem der nu skal styre pigen i de situationer, hun kommer ud for. Det meste af tiden er de dog enige om, at det er bedst, hvis glæden altid vinder. Det bedste er, hvis pigen er glad hele tiden.

Men de finder efterhånden ud af, at sådan hænger det ikke sammen. Pigen har brug for at være trist, at være ked af det. Ja, oven i købet er der glade minder fra barndommen, som den efterhånden store pige faktisk har brug for, at Triste får lov at røre ved, så pigen begynder at græde. Fx i en situation, hvor hun flytter hjemmefra, og hvor hun mindes de glade stunder fra barndommen. Først prøver følelserne i pigens hoved at bevare minderne glade, men de finder ud af, at det er ok, at Triste rører ved disse minder, så pigen begynder at græde. Hun savner nemlig livet i barndommen og begynder at græde over minderne.

Det er suverænt fortalt i "Inderst inde". Sorrig og glæde de vandre til hobe. Og når Bibelen fortæller os igen og igen, at Gud ønsker vores glæde, så er glæde ikke ensbetydende med, at vi går rundt i en lyserød sky hver dag. I filmen lærer pigen - og de personificerede følelser i hendes hoved - at der også er brug for Triste, brug for gråd og sorg over noget, vi har mistet. Over de ting, som gør ondt. Kun sådan bliver de svære livserfaringer til brugbare, lærerige og berigende livserfaringer.

Han udholdt korset
I Bibelen lærer vi - og den vinkel mangler filmen naturligvis - at når sorrig og glæde vandre til hobe, så er det også, fordi den glæde, Gud ønsker for os, er en glæde over, hvad vi har i Ham. Hvad vi er i Ham, uanset hvad vi oplever i livet. En glæde over, hvem Gud er for os, og hvad Gud har gjort for os, og hvor stor en kærlighed Han har vist os. En glæde, som betyder, at relationen til Gud og Jesus er bedre end selve livet. Jesus er bedre, end hvad livet kan give os, og hvad døden kan tage fra os. "For mig er livet Kristus, og døden en vinding" (Fil 1,21).

Og så er det sandt, hvad Kingo slutter sin salme af med. Vi venter på den ultimative glæde, som vi først får, når Jesus engang kommer tilbage: "Sorrig skal dø, saligheds frø blomstre på Himmerigs dejlige ø." Også dét faktum stod klart for vores frelser, Jesus, da han kæmpede dødskampen og gav sit liv for os på Golgata: "For den glædes skyld, der ventede ham, udholdt han korset" (Hebr 12,2).

Skal du ønske dig en film i julegave, så ønsk dig "Inderst inde" og se den. Den er vidunderlig og skøn og lærerig. Og sætter en vigtig samtale i gang bagefter om sorrig og glæde og alle de andre vigtige følelser og livserfaringer.

---