Wind River

Af: Sprint Aagaard Korsholm
Et krimidrama i det iskolde Wyoming, hvor sorgen ofte er det koldeste, der kan findes. En film om skæbner og livets barske vilkår – og hvordan vi tackler det.

EN ISKOLD AFFÆRE 

Cory (Jeremy Renner) er naturbetjent og jæger i Wind River-indianerreservatet i Wyoming. På sin jagt efter en puma finder han det dybfrosne lig af en 18-årig pige, han kender særdeles godt, da hun var bedsteveninde til hans egen datter, der døde for tre år siden. FBI-agenten Jane Banner (Elizabeth Olsen) ankommer for at lede efterforskningen. Jane får mange kulturchok – ikke alene det voldsomt barske vejr, men også befolkningen af indianere og "blege". En af indianerne er Martin (Gil Birmingham), der er far til den afdøde pige – og en af Corys nærmeste venner. Det viser sig, at pigen er både mishandlet og voldtaget voldsomt, inden hun er flygtet barfodet ud i den iskolde nat og frosset ihjel.

Opklaringen
Det er ikke en indviklet krimi med mange spor og blindgyder. Cory og Jane gennemgår godt nok mange krogveje, men det er mest de krogveje, der er i sindet hos de forskellige mennesker i det barske område, hvor mange føler, at alt held og håb for længst er ude. Det gælder indianerne, der er efterkommere af de frie folk, men – som Cory udtrykker det, de har snart kun ensomheden og kulden tilbage. Det gælder også de "blege", der fx arbejder ved politiet eller ved olieboreindustrien. Klimaks er ret voldsomt og blodigt, ligesom der også på andre tidspunkter er scener, der gør at censuren på 15 skal tages alvorligt. Opklaringen bidrager sådan set bare til at understrege håbløsheden og de iskolde hjerter i reservatet.

Sorgen
Selv om denne krimi virkelig er spændende og river sin tilskuer med sig, er det absolut mest spændende i filmen ikke kampen mod forbryderne, men mod sorgen. Martin kastes naturligvis brutalt ud i sorgen – ligesom Cory gjorde det tre år tidligere. På en stille, men pågående måde hjælper han sin ven til at komme godt ind i sorgen og med tiden komme ud på den anden side. "Man bliver aldrig hel igen. Smerten over tabet vil altid være der. Men du må gå gennem sorgen, gennem smerten. For ellers kan du ikke mindes hende. Glæde dig over alt det, hun var. Alt det, I havde sammen." Denne "sjælesorg", der foregår mellem to ret så barske og ret fåmælte mænd, er virkelig værd at se mere end én gang. Rigtig meget af "samtalen" består af kropsholdning, blikke, grynt og det at sidde ved siden af hinanden.

Politik og religion
Filmen bygger på et trist faktum, der fortælles lige før rulleteksterne: Man fører statistik over alle slags "savnede personer" – lige undtagen savnede indianerkvinder. Uden at afsløre for meget af handlingen, er der klare racistiske træk at spore i mange af de "blege", der bor i området. Filmen beskæftiger sig i sjælesorgen med emner som "livets mening" og "skæbnen", men bliver ikke specifik religiøs. Martin forsøger godt nok at anlægge sin "dødsmaske" – men det er bare, som han selv finder på – de gamle er der ikke længere til at give traditionen (og dermed religionen) videre. Cory har flere betragtninger omkring "held". Han mener, at det eventuelt kan findes i byerne – men ikke herude i reservatet. Her er det viljen til at overleve, der tæller. Ulvene nedlægger ikke den "uheldige" hjort – men den svageste hjort. Derimod kunne man godt tænke, at han tror på retfærdigheden. Ikke at han snakker meget om den. Men som den professionelle jæger, han er, får han altid sit bytte – også i denne krimisag, der ender med endnu mere blod i sneen.

---