The Grace Card

Af: Carsten Riis Jensen
Filmen hører til blandt de bedste kristne film. To politibetjente - en sort og en hvid - erfarer Guds nåde på en meget konkret måde.

NÅDE TIL HVERDAG
Filmen "The Grace Card" giver jeg 5 stjerner. Det giver jeg den inden for en specifik kategori, nemlig "kristne film". Der kommer efterhånden en del kirkeligt producerede film til landet med danske undertekster, og flere af dem er anmeldt her på Film & Tro. Jeg tillader mig at kategorisere dem som "kristne film" og bedømme dem specifikt som genre. Det er altså inden for denne genre og kategori, at jeg giver "The Grace Card" 5 stjerner.

Filmen er produceret af Graceworks Pictures, der ligesom Sherwood Pictures ("Fireproof", m.fl.) er skabt af og økonomisk støttet af en lokal kirke. Ekstramaterialet på dvd'en gør det klart, at filmen er et resultat af menighedens ønske om at nå ud med evangeliet.

Filmen handler om to politibetjente. Den ene er sort, kristen og er kun politibetjent på hverdage for at få råd til at være præst for en lille, lokal, sort kirke. Den anden er hvid og mistede en søn for 15 år siden og har siden levet indesluttet og vred. Hans ægteskab hænger i en tynd tråd, og han udviser ingen interesse for parrets anden, nu 17-årige søn.

Det er forholdet mellem de to betjente, der er filmens omdrejningspunkt. De tvinges til at køre sammen som partnere, men det bryder de sig ikke om. Først da det for alvor går galt for den hvide betjent, mødes de to verdener – og begge mødes af nåde og forstår, hvad det er.

Et andet omdrejningspunkt i filmen er netop nåden, Guds nåde. I filmen bliver temaet blandt andet præsenteret i form af et "nådekort", et stykke papir, hvor der står: "Jeg lover at bede for dig hver dag, bede om tilgivelse for dig – og selv give dig tilgivelse – og altid være din ven." Kortet udleveres til menigheden i forlængelse af præstens prædiken.

Historien er fint fortalt, også selvom langt de fleste af skuespillerne er amatører fra kirken. Naturligvis er der – ligesom i andre kristne, amerikanske film – fokus på 1 stk. omvendelse, men har man vænnet sig til det, så kommer den i denne film dog på en forholdsvis troværdig måde.

Og i modsætning til "Facing the Giants" er der ikke nogen, der har de endelige og forkromede svar på alting. Meget befriende, at selv den sorte prædikant/betjent tør sige: "Dét har jeg ikke svar på!"

Hvorfor får filmen 5 stjerner? Det skyldes, at den som "kristen film" hører til de bedste af slagsen. Der er et par rørende scener, og ingen er i tvivl om nådens og tilgivelsens kraft, når filmen er slut. Og så virker filmen ikke så anmassende som mange af de andre kristne film.

---