The Gabby Douglas Story

Af: Anette Hedager Nielsen
Den 16-årige Gabby Douglas vandt som den første afro-amerikanske kvinde guld i individuel gymnastik ved OL i London.

FRA DRØM TIL VIRKELIGHED

Afro-amerikaneren Gabby Douglas blev født nytårsaften 1995. Hun fik en hård start på livet med en sjælden blodsygdom, var lille af vækst, men voksede fra sin sygdom. Som 6-årig slog hun vejrmøller med én hånd, så det var tydeligt, at hun havde naturtalent for gymnastik.

Gabbys far kan ikke finde arbejde - og forsvinder ud af billedet, da Gabbys mor flytter ind hos mormoren. Gabbys mor står alene med fire børn, hvoraf Gabby er den mindste. Det antydes med små dryp, at familien har Gud med i deres hverdag. De er meget fattige, men hele familien er enige om, at der skal være penge til Gabbys gymnastikundervisning, for hun har et talent, som hun har lyst til at bruge. Da Gabby på tv ser verdens bedste gymnastiktræner, kineseren Chow, kan hun ikke slippe drømmen om at få ham som træner. Da han en dag kommer til byen som talentspejder, får Gabby gjort stort indtryk på ham. Gabby sætter sig et mål: Hun vil have Chow som træner og vil til OL om to år, og hun vil vinde.

Chow bor i Iowa - 1600 km væk - så det er lidt håbløst at tænke på, at en 14-årig pige skal flytte hjemmefra. Hvordan skal familien få råd til det? Hvor skal hun bo? Men det lægger sig til rette. En kristen familie i Iowa med fire små børn får det kald, at de skal tage imod en gymnast, og siger det til Chow. Han sørger for, at det bliver Gabby, der får pladsen.

Det er meget svært at flytte så langt hjemmefra. Vi ser op- og nedture for Gabby, ja, hun er endda klar til at kvitte det hele, da en udtagelseskonkurrence går galt. Træneren Chow fortæller hende, at en uundværlig del for at nå til tops er lidenskaben. Hvis ikke hun igen finder den, nytter det ikke noget. Men hendes elskede storebror får hende til at komme på andre tanker. Det er gennem nederlag, man lærer sig selv at kende. Han minder hende om familiens motto: "I dag skal altid være bedre end i går. Giv aldrig op."

Ved OL i London 2012 vinder hun som den første afro-amerikanske kvinde guld i individuel gymnastik, og hun vinder også guld i holdkonkurrence. Filmklippene derfra er med den "rigtige" Gabby Douglas.

I filmen kan man komme i tvivl om, om troen på Gud har en plads i Gabbys liv. Men ifølge avisreferater fra OL var Gabby ikke bange for at nævne sin tro. En kollega sagde: "Jeg kunne li' hende [Gabby] endnu mere, hvis hun ikke var såååå meget Jesus." Efter medaljeoverrækkelsen sagde Gabby: "Jeg giver al ære til Gud. Det er en slags win-win situation. Æren går til ham, og velsignelserne falder på mig."

Filmen viser en del om, at det kræver meget hårdt arbejde og store afsavn at nå til tops i sportsverdenen. Men jeg savner at vide lidt mere om Gabby. Vi kommer ikke særlig tæt på hende uden for situationer, der omhandler gymnastikken. Hvordan har skolegangen eller fritiden været? Har hun venner? Har hun andre interesser? osv. Derfor får filmen kun tre stjerner, selvom den egentlig er meget god - især hvis man kan glæde sig over flotte øvelser i verdensklasse på bom, i barre og på gulv.

Kan ses på blockbuster.dk.

---