Selv i de bedste hjem

Af: Sara Josenius Wagnholt
En gymnasielærer opdager, at en af hans elever har særlige poetiske evner. I sin iver for at fremelske disse evner sætter han eleven og sig selv i svære etiske dilemmaer.

Gymnasielæreren Germain sidder og retter stile. Han er mildest talt ikke imponeret, men et poetisk stykke skiller sig alligevel ud fra mængden: eleven Claude, der skriver om sit besøg i klassekammeraten Rapha Jr’s hjem. Her forvandles en tilsyneladende almindelig middelklassefamilie og deres liv til en ekstraordinær fortælling inden for hjemmets fire vægge.

Germain fatter derfor interesse for Claude og hans poesi og begynder at give ham enetimer samt undskyldninger nok til fortsat at kunne besøge den "normale" familie. Germains smukke livsledsager, galleristen Jeanne (Kristin Scott Thomas) læser med på skriveopgaverne, hvor der på Claudes sidste linje altid skrives "Fortsættelse følger". De bliver begge meget opslugt af hans skriverier, som konstant bliver vendt, drejet og diskuteret, og her fornemmer man tydeligt deres passion for kunst. Skriverierne bliver lidt for nærgående for Jeanne, og hun advarer Germain flere gange. Hun mener, at de er gået for langt. Den meget naive og godtroende Rapha Jr ved intet om Claudes skriveprojekt. Han er bare taknemlig over at have fået en ven, som giver sig tid til at hjælpe med bl.a. matematikken. Rapha Jr lægger dog mærke til, at klassen begynder at tale om de mange møder mellem Claude og Germain, men dette får Claude også charmeret sig ud af og "... Fortsættelse følger". Man fornemmer nemt, at Claude ikke er fra samme sociale klasse, da det almindelige hjem virker fremmed for ham. Det er både opslugende og grænseoverskridende. Han skriver i en stil af ironi. Man får følelsen af at "komme for tæt på", eksempelvis en overnatning, hvor han sniger sig ind i forældrenes soveværelse og overværer en "sexscene".

Claude er uhyggeligt godt spillet af den ukendte skuespiller Ernst Unhauer. Hans stile beskriver detaljeret weekender i det trygge hjem. Han formår at manipulere familien på skift, og gradvist at nå Germain, Jeanne og tilskueren selv. Man mister fuldstændig fornemmelsen af, hvad der er familiens virkelighed, og hvad der er Claudes kunst og fiktion. Den skiftende fortæller, der veksler mellem Claude og Germain, er ligeledes med til at udviske de skrøbelige grænser mellem kunst og virkelighed.

Forholdet mellem lærer og elev sættes på spidsen. Germain går så langt som til at skaffe en matematikprøve, så Claude kan hjælpe Rapha Jr til at bestå med glans. Langt de fleste har et minde om en lærer, der var lidt mere speciel end andre. Germains mission som gymnasielærer er - efter hans eget udsagn - at indføre og inspirere unge mennesker til litteraturen, og på bagerste række er der en dreng, der er lidt mere speciel end de andre. Men hvor langt må man gå i sin passion for sit stof, og ikke mindst for at give det videre?

Filmen igennem fornemmer man en fuldstændig gennemført instruktion af François Ozon, som også er manden bag den anbefalingsværdige humoristiske musicalmordgåde "8 Kvinder" fra 2002. "Selv i de bedste hjem" er inspireret af et spansk teaterstykke Drengen på bagerste række Af Juan Mayoga. Ozon fortæller i et interview, at det var forholdet mellem lærer og elev, der ramte ham, og det fornemmes også i filmen.

Denne film er en "must see"! Et vellykket værk, hvor alt fra billedernes vinkel til musikken arbejder sammen for at skabe en fortælling, det er svært ikke at overgive sig til. Den er en inspiration til at forvandle de "normale livsrammer" til et ekstraordinært livsbillede.

---