Ruth & Alex

Af: Judith Hedager Vestergaard
Portræt af et pensionistægtepar, som skal finde ny bolig. Fine skuespilpræstationer, men manuskriptet er for tyndt.

ET HELT LIVS MINDER I EN LEJLIGHED
Ruth og Alex har været gift i 42 år og har boet i den samme dejlige, lyse lejlighed i Brooklyn, NY, i de sidste 40 af dem. Alex er kunstmaler og nyder sit atalier med udsigt over Brooklyn Bridge, og begge glæder sig over den store lejlighed, der - ud over hunden Dorothy - også rummer et helt liv fuldt af gode minder. Det eneste problem er, at der ingen elevator er, og Alex’s ben begynder at brokke sig over den lange tur på trapperne op til 5. sal. I syv sind begynder de to pensionister at sætte lejligheden til salg og kigge efter noget andet. Et projekt, der hurtigt viser sig at give flere frustrationer end glæde. Ruths niece Lily, som er ejendomsmægler, hjælper dem.  Samtidig skal ægteparret beslutte sig for, om de skal give deres gamle hund, der har fået en rygskade, en dyr operation.

New York i panik
Sideløbende med boligjagten, der strækker sig over to dage, følger vi en historie på TV om en muslimsk ung mand, der har efterladt en tankbil på en bro. Vi følger, hvordan medierne gejler historien mere og mere op, med spekulationer om bomber og terror, uden at have noget at lægge det i. Borgerne i New York går i panik over rygter, og flere træder frem på TV med racistiske bemærkninger.

Morgan Freeman leverer igen
Skuespillerpræstationerne er der ikke noget at sætte en finger på. Især må nævnes, at Morgan Freeman formår til fingerspidserne at give karaktereren, han spiller, ægthed og ærlighed. Desværre har de efter min mening valgt det forkerte fokus i denne film. Boligjagt og hundeoperationer giver ikke interessant stof nok til at bygge en hel film op over. I baggrunden derimod ligger emner som: racisme, mediernes magt, koldhjertet forhandling og frustration over kroppens forfald over årene. Store vigtige emner, som ville have givet filmen en helt anden tyngde, hvis bare et af dem havde været trukket frem i fokus.

---