Min lille søster

Af: Finn Andersen
En varm film om søsterkærlighed og spiseforstyrrelse. Filmen har flot skuespil og en vedkommende handling for et bredt publikum.

FORLØSNING FOR TO SØSTRE
"Min lille søster" er en barsk og rørende film om Stella, der har en meget succesfuld storesøster, Katja, med spiseforstyrrelse. Katja er både smuk og en meget dygtig kunstskøjteløber. Katja har en engelsk træner, og forældrene giver hende, hvad hun peger på, inklusive dyrt udstyr. Det er svært at have fokus på både gymnasiet og en karriere på isen, og Katja føler sig presset.

Men filmen handler imidlertid ikke bare om spiseforstyrrelse, og hvad der kan gøres for dem, som rammes af forstyrrelsen. Filmen hovedtema er kærligheden mellem to søskende.

Realistisk portræt
Vi ser spiseforstyrrelsen udefra – helt tæt på – men gennem Stellas øjne. Filmen viser et meget realistisk portræt af et søskendeforhold. Der grines en masse, og der er fjollede snakke – men også situationer, hvor de bliver voldsomt sure på hinanden over, hvem der fx har spist det sidste æg.

Stella er en lidt for kraftig teenager, der er lidt lun på Katjas skøjtetræner, og som bruger en del af sin tid på at skrive kærlighedsdigte og studere levende biller. Stella ser op til sin storesøster, og hun begynder da også at dyrke kunstskøjteløb, trods synlig mangel på talent og balance.

Stella opdager, at Katja spiser i smug. Da Katja finder ud af det, vender hun sig mod Stella. Stella forstår først ingenting, men da hun samtidig opdager, at hendes storesøster kaster op ved at stoppe en finger i halsen, får hun en klar mistanke om sammenhængen. Katja truer hende til at ikke at sige noget, og vi oplever Stellas frustrationer og magtesløshed. Stella får mod til at fortælle forældrene om problemet.

Lillesøster bliver den store
Filmens titel er dobbelttydig, for selvom at Stella er lillesøster, så bliver hun i forholdet til Katja – mod sin vilje – den store, der må træffe svære beslutninger.

Begge filmens hovedkarakterer er fint skildret af de to unge skuespillere. Den måde, de kigger på hinanden, og den naturlige, fysiske kontakt mellem dem, er meget overbevisende.

Miljøet er en typisk større provinsby med en travl familie. Samtidig er det en stille film med et til tider underspillet drama om forholdet mellem de to søstre. Billederne viser smukt, hvordan pigernes hænder fanger hinanden og øjne, der fyldes af uro.

Begge søstre har brug for hjælp, for de er begge i en situation, som de ikke selv kan komme ud af. I et vist omfang er de med til at hjælpe hinanden.

Filmen har noget at sige til alle – både dem, som selv har oplevet spiseforstyrrelse på egen krop, eller som ven og familie. Men først og fremmest er det en god filmoplevelse om søskendekærlighed.

---