Luther

Af: Henrik Højlund
Et tordenvejr får Martin Luther til at give Gud et løfte om at blive munk. Efterhånden står han i en kamp mod den romerske kirkes lære.

LUTHER PÅ PLAKATEN
"Gud er på plakaten", lyder det for tiden. Noget respektløst, men pointen er: Tro, Gud, religion og kirke er blevet godt filmstof. Både i danske og udenlandske film.

Og nu er turen kommet til ingen ringere end vor egen Luther. En canadisk instruktør, Eric Till, har lavet en mestendels amerikansk film om tyskeren Martin Luther. Noget af en satsning, al den stund Luther ikke just er hver mands eje. Ikke en gang i luthersk-folkekirkelige Danmark, hvorfor biografsatsningen også er relativt beskeden med en otte premierebiografer for filmen i hele landet.

Irriteret og overbevist
Lykkes filmen? Det kommer an på. Har man de historiske briller på, lykkes den kun delvis. Filmen disker op med en lang række historiske unøjagtigheder. Som f.eks. filmens meget stærke vægtlægning af Luthers oversættelse af Det Nye Testamente til tysk. Det fremstilles i filmen som en af de store provokationer over for både kejser og pave. Men sandheden er, at der allerede fandtes flere tyske oversættelser. Dertil kommer fornemmelsen af manglen på historisk autenticitet. Der går ind imellem en smule for meget Hollywood i scenerne. Kun en smule, men nok til at det irriterer.

Når det er sagt, er der også mange gode scener. Den indledende tordenvejrsscene med Luthers løfte til Gud om at blive munk er godt tænkt. Ligeledes afladshandelen, hvor man får en forståelse af, hvor stærk - og trøsterig! - afladsmuligheden må have virket på folk.

Luthers skriftefader Staupitz virker overbevisende, ligesom skuespilleren Peter Ustinovs sidste rolle som kurfyrst Frederik af Sachsen er rigtig god. Som drama fungerer filmen i det hele taget tilfredsstillende.

Luthers anliggende
Men én ting er historisk akkuratesse og filmisk håndværk, noget andet og vigtigere er: Taler filmen sandt om Luthers anliggende?

Her vil meningerne sandsynligvis være delte. Jeg gætter på, at mange moderne danske lutheranere vil falde for filmens "lutherdom". Den har nemlig et tydeligt anstrøg af moderne, humanistisk kristendom. Essensen i Luthers hjerteanliggende bliver et godt stykke af vejen medmenneskelighedens evangelium. I en central scene siger Luther: "Kristus findes i jeres kærlighed til hinanden" - pause - "og i sakramentet, og i Guds ord". Det sidste er ægte Luther. Det første langt snarere moderne humanisme, for ikke at sige: ren Grosbøll.

Filmen postulerer delvis en Luther, som er grebet af medfølelsen med de lidende og derfor ikke kan få plads til andet end den barmhjertige og kærlige Gud. Men dét var da ikke Luthers brand - en sådan humant motiveret udgave af Guds kærlighed og barmhjertighed.

Retfærdigvis skal det siges, at der også er andre, mere lutherske toner i filmen. Så spørgsmålet står tilbage: Lykkes filmen? Er det filmen om Luther og Luthers anliggende?

Lad mig for mit eget vedkommende svare på denne måde: Jeg var ikke vild med Mel Gibsons Jesus-film, men jeg havde alligevel foretrukket hans forsøg på at holde sig så tæt til det historiske forlæg, som overhovedet muligt.

Kilde: Indre Missions Tidende nr. 44/2004

Se refleksionen Luther længe leve og læs om manuskriptforfatteren Bart Gavigan

---