En mand der hedder Ove

Af: Peter Greek Kofod
En suicidal feel good komedie. Lattermusklerne røres, men der er også plads til refleksion over livet og døden.

INTET ER SOM DET SKAL VÆRE

"En mand der hedder Ove" er baseret på bestselleren af samme navn af Fredrik Backman. Både bogen og filmen tilhører gruppen af svenske eksportsucceser.

Ove går hver morgen en inspektionsrunde i kvarteret og sørger for, at der er orden. Og hvis der ikke er, så sørger han for, at der bliver det. Ove ved nemlig, hvordan det skal være. Han sørger for, at naboerne sorterer deres affald korrekt, og at alle døre, der skal være låst, også er det. Og hvis han ser en cykel, der er parkeret forkert, så låser han den inde i et skur, så ejeren kan lære det. Ove tilhører nok den gruppe, som man med rette kan kalde en sur, gammel mand. Men sådan opfatter Ove det nu ikke - bare fordi han ikke smiler fra morgen til aften.

Bærer på en stor sorg
Ove er selve indbegrebet af den (halv)gamle hvide mand, der er sat af udviklingen og irriterer sig over alt det, der ikke er, som det skal være. Men sagen er den, at der er mere i Ove end i at være en ligusterfascist i særklasse. For Ove bærer rundt på en stor sorg. Han savner sin kone Sonja og prøver flere gange igennem filmen at følge efter hende og hver gang klædt i det pæne tøj og med alting bragt i sirlig orden omkring sig. Han prøver med reb, som knækker. Man kan nemlig ikke få ordentligt reb længere (selvfølgelig, kommer man til at sige i kor med Ove). Han prøver med et haglgevær og med udstødningen fra sin elskede Saab. Men det ender galt (eller rettere godt) hver gang, fordi han bliver forstyrret i sit forehavende. Selvom det er dybt tragisk at se en ældre mand prøve at tage livet af sig, så bliver han forhindret i det på en måde, så man ikke kan andet end at grine af det. En af gangene er det den nye nabo - Parvaneh, der som den eneste forstår at give Ove kærligt modspil. Parvaneh, og særligt hendes to små piger, bliver et vendepunkt for Ove.

Refleksion over livet
Som mennesker har vi til tider et behov for at undslippe hverdagen, som vi kan gøre det på film. Men hvis det altid er en eventyrlig verden, så er der en risiko for, at vi kan blive fremmedgjorte i forhold til vores eget liv. Der kan opstå en eller anden form for tomrum, hvis vi ikke også får mulighed for at reflektere over vores eget liv, som vi lever det i dagligdagen i Karup, Kalundborg, København eller Knudsker. Her kommer Ove ind i billedet. For Ove kunne nemlig være vores nabo, en af vores bekendte eller måske ligefrem dig selv. Derfor er der noget befriende over Ove. Man kan næsten ikke andet end at komme til at holde af ham (særligt når filmen er slut). Man går ud af biografen med en bevidsthed om at derude, er der en verden fuld af Over - der alle sammen er lige så elskværdige og værdifulde som en selv.

Et væsentligt tema i filmen er forholdet til døden. På et tidspunkt siger Parvaneh til Ove: "Hold kæft, hvor er du dårlig til at dø!" Måske kan filmen være med til at få dig til at reflektere over livet og døden - og samtidig få motioneret lattermusklerne.

Filmen er kommet på dvd og blu-ray.

---