• IT WAS JUST AN ACCIDENT nu på VOD, fx Blockbuster.dk

  • DEN SIDSTE VIKING nu på Prime Video udover dvd og blu-ray

  • KASTANJEMANDEN Netflix-serie, sæson 1 er anmeldt

  • FÅRBRYDELSEN i biografen

  • FILMOGTRO.DK 20 ÅR læs interview med Johan Schmidt Larsen

  • filmogtro.dk 20 år - DUNKIRK blev anmeldt i 2017

  • Filmogtro.dk 20 år - RISEN blev anmeldt i 2016

  • TEMA FILM OG TRO-AFTENER nu samtaleguides til I STILL BELIEVE

Baggrund

05.05.2026

Filmogtro.dk har i to årtier guidet seere i filmjunglen

Af: Christian Thomsen
I dag er det 20 år siden den første filmanmeldelse – De ti bud – blev lagt ud på filmogtro.dk. I den anledning har vi interviewet sidens første redaktør.


Når Filmogtro.dk i år kan fejre 20-års jubilæum, markerer det to årtier med filmanmeldelser og refleksioner i krydsfeltet mellem tro og film. Bag idéen står blandt andre Johan Schmidt Larsen, tidligere redaktør og en af drivkræfterne bag siden. For ham udspringer projektet af en tid med store forandringer i filmmediet – og et ønske om fortsat at tage film alvorligt i en kristen sammenhæng.

Fra filmdistribution til formidling
I mange år arbejdede Johan Schmidt Larsen med filmdistribution i Indre Mission, blandt andet som leder af Felix Film. Her blev 16 mm-film udlejet til skoler, kirker og foreninger, og arbejdet havde i en periode stor succes. Men i løbet af 1980’erne begyndte markedet at ændre sig. Først kom videoen, siden dvd’en, og hver ny teknologi ændrede både økonomien og publikums vaner. Indtægterne faldt, samtidig med at nye investeringer blev nødvendige, og til sidst stod det klart, at den gamle model ikke kunne fortsætte.
– Vi kunne se, at filmarbejdet, som vi kendte det, var ved at forsvinde. Men interessen for film var der stadig. Derfor opstod spørgsmålet: Hvad gør vi så? fortæller han.

Svaret blev en ny tilgang. I stedet for at distribuere film skulle man hjælpe folk med at vælge dem. I 2006 blev Filmogtro.dk lanceret som en hjemmeside, der anmelder film ud fra både en kunstnerisk og en kristen, værdibaseret synsvinkel. Tanken var at give især kristne et redskab til at navigere i et stadig større og mere uoverskueligt filmmarked – og samtidig tage det brede filmudbud alvorligt.
– Tidligere arbejdede vi primært med film fra kristne producenter, men de kunne være svære at bruge uden for en snæver sammenhæng. Med Filmogtro.dk ønskede vi også at forholde os til de almindelige film og finde de temaer og værdier, der ligger i dem, siger Johan Schmidt Larsen.

Frivillighed og faglig bredde
Arbejdet blev fra begyndelsen båret af frivillige kræfter. En gruppe anmeldere med forskellige baggrunde og filmpræferencer blev opbygget, og bredden har været vigtig. Ifølge Johan Schmidt Larsen er det netop forskelligheden blandt anmelderne, der giver siden sin styrke – både i valg af film og i måden, de bliver vurderet på. Samtidig har samarbejdet i redaktionen været afgørende, hvor forskellige kompetencer supplerede hinanden og gjorde det muligt at opbygge og vedligeholde siden.

Et centralt mål har hele tiden været at skabe refleksion og samtale. Film bliver ikke kun vurderet for deres kvalitet, men også for deres indhold og de spørgsmål, de rejser. Ofte er det netop de brede film, der åbner de mest interessante samtaler.
– Film kan samle mennesker med forskellige baggrunde. Og nogle gange er det faktisk de film, der ikke er direkte trosbaserede, som giver de bedste samtaler, fordi de er mere åbne og genkendelige for flere, siger han.

To ben – og en tydelig profil
Netop kombinationen af det kunstneriske og det værdimæssige er ifølge Johan Schmidt Larsen kernen i Filmogtro.dk.– Vi står på to ben: det kunstneriske og det kristne værdigrundlag. Hvis vi mister det ene, mister vi også vores særkende. Det er det, der gør, at vi ikke bare er endnu en filmside.

Selvom siden ikke nødvendigvis får meget direkte feedback, har den gennem årene haft en stabil brugerskare. Besøgstallene viser, at indholdet bliver brugt, og indimellem møder Johan Schmidt Larsen brugere, som fortæller, at siden har konkret betydning – ikke mindst i undervisning eller kirkeligt arbejde. Samtidig har en af udfordringerne været løbende at finde nye anmeldere, da det kræver både filminteresse og lyst til at skrive.
– Vi har fået lov til at gøre det på den måde, vi mente var rigtig. Det har været en stor styrke hele vejen igennem, siger han.

Et blik fremad
I dag ser han Filmogtro.dk som et unikt projekt i både dansk og skandinavisk sammenhæng. Der findes ganske enkelt ikke mange lignende tilbud, der kombinerer filmfaglighed og kristent værdigrundlag på samme måde. Derfor glæder det ham også, at siden stadig er aktiv efter 20 år.
– Jeg er stolt af, at den stadig eksisterer. Det er ikke nogen selvfølge.

Ser man fremad, er ønsket især, at siden må nå endnu længere ud. Behovet for at kunne orientere sig i det massive filmudbud er kun vokset, og her kan Filmogtro.dk fortsat spille en vigtig rolle – ikke mindst for lærere, præster og ungdomsledere, som søger kvalificeret inspiration.

Selv bruger Johan Schmidt Larsen stadig siden i dag, om end i en anden rolle.
– Jeg er blevet en helt almindelig bruger, men jeg går stadig ind og læser anmeldelser. Det er en god måde at følge med på og finde ud af, hvad der er værd at se.

At han stadig vender tilbage som læser, ser han som et tegn på, at idéen holder:
– Når jeg selv bruger siden, så viser det jo, at den stadig opfylder sit formål.




Ingen kommentarer
Tilføj kommentar

* - påkrævet felt

*

*
*

Alle baggrund


Filmogtro.dk har i to årtier guidet seere i filmjunglen

Nyheder, Baggrund

Af: Christian Thomsen 05.05.2026

I dag er det 20 år siden den første filmanmeldelse[mere]


Gammel vin på nye flasker

Baggrund

Af: Christian Thomsen 04.07.2024

Mange Hollywood-film kommer med efterfølgere, hvis[mere]


Aberne vender tilbage

Baggrund

Af: Christian Thomsen 27.05.2024

Endnu en film i serien om Abernes planet er netop [mere]


Årets bedste film?

Baggrund

Af: Christian Thomsen 29.01.2024

Kan man overhovedet tale om en 'årets bedste film'[mere]


Første test-atombombe hed Trinity

Baggrund

Af: Ann-Christin Østerberg 04.10.2023

At den første test-atombombe kom til at hedde Trin[mere]


Film med eksorcisme

Baggrund

Af: Sprint Aagaard Korsholm 27.07.2023

Når film handler om eksorcisme, er den måde, det b[mere]


Fra forfølger til forfulgt

Baggrund

Af: Lars Dahle 24.08.2018

Filmen Paul, Apostle of Christ har to hovedtemaer [mere]


Maria Magadalene - discipel og forbillede

Baggrund

Af: Lars Dahle 26.07.2018

En film om Maria Magdalene måtte bare komme! Hun h[mere]


En mands tunge valg

Baggrund

Af: Lars Dahle 16.02.2018

Da flere og flere lande i 1940 blev besat af Nazit[mere]


Præsten i hovedrollen

Baggrund

Af: Johan Schmidt Larsen 18.10.2017

Præster er godt stof på film, ja de spiller faktis[mere]


Hvorfor er der delte meninger om bogen Hytten

Baggrund

Af: Anne Solfrid Brennhovd 07.08.2017

Når vi læser bogen Hytten og ser filmen "The Shack[mere]


Et halvt års opmuntring

Baggrund

Af: Anne Solfrid Brennhovd 13.06.2017

Et menneskes værdi afhænger ikke af, hvor mange le[mere]


Jul på film

Baggrund

Af: Johan Schmidt Larsen 16.12.2016

Det er ikke altid let at finde gode julefilm, for [mere]


Gud som selve problemet

Baggrund

Af: Bjørn Hinderaker 08.06.2016

Budskabet i "Det spritnye testamente" er banalt, m[mere]


Romeo, Julie og rod med religion

Baggrund

Af: Eivind Algrøy 21.10.2014

Er "Winter's Tale" et resultat af vor nyreligiøse [mere]

Viser resultater 1 til 15 af 73
<< Første < Forrige 1-15 16-30 31-45 46-60 61-73 Næste > Sidste >>
Annoncer