NÅR TROEN GØR EN FORSKEL
I 2018 kom der en opfølger på Angelina Jolies Unbroken fra 2014 - den fantastiske historie om manden med de ni liv, amerikaneren med italienske rødder, Louis Zamperini. Han var i 1930’erne et stort løbetalent, som var med ved OL i 1936. Men så kom krigen, og Zamperini lod sig hverve til luftvåbenet, og i 1943 styrtede han og ti andre ned med et bombefly i Stillehavet. Zamperini var en af tre overlevende. Og derfra fortsatte den ene ufattelige oplevelse efter den anden, som afsluttes i en grusom japansk fangelejr. Alt dette kan man se i Angelina Jolies' udmærkede film, som runder af med Zamperinis tilbagevenden til Japan for at tilgive sine brutale fangevogtere i fangelejren. "Unbroken: Path to Redemption" giver os historien om bevæggrunden for denne tilbagevenden.
Det er ikke stor filmkunst, men filmen er alligevel værd at se for sin bevægende historie. Den starter ved Zamperinis tilbagekomst efter krigen. Han var ellers erklæret død, siden man ikke havde hørt fra ham i lange tider, men han levede altså. Dog ikke i bedste velgående, for mareridtene melder sig nu for alvor med de søvnløse nætter, angstfyldte flashbakcs af krigens rædsler, ikke mindst af en bestemt fangevogters grusomheder.
Alkoholen tager magten
Zamperini er naturligvis en succes ved hjemkomsten. Lokalsamfundet elsker deres helt. Medierne kaster sig over ham. Militæret bruger ham som reklame. Men traumerne er der og fremkalder behovet for alkoholens glemselseffekt. Samtidig forsøger han sig igen med en løbekarriere, stærkt støttet af den kvinde, han er blevet gift med, men karrieren ender brat med en ødelagt fod. "Er det en slags straf fra Gud?" spørger Zamperini. Ægteskabet begynder også at skrante, efterhånden som alkoholen tager magten fra ham. Men en dag kommer hustruen hjem og erklærer, at hun vil blive ved ham uanset de store problemer. Hun har været til vækkelsesmøde med den unge vækkelsesprædikant Billy Graham. Det ender med, at hun får Zamperini med, og efter et par møder overgiver han sig til Kristus.
Enkel og stærk forkyndelse
Det er interessant at høre Billy Grahams prædikenform, som i filmen udføres af barnebarnet Will Graham, der er gået i både farens og bedstefarens spor som prædikant og evangelist. Billy Grahams forkyndelse var meget enkel. Der var ikke tale om dybsindige bibeludlægninger og samtidsanalyser. Det var evangeliet enkelt og lige på med stærk og klar appel til omvendelse.
Omvendelsen skaber den store omvæltning i Zamperinis liv. Han vender endog tilbage til Japan for at tilgive sine fangevogtere. Tilgivelsesscenen er ret stærk. Og især, fordi man ved, at den – såvel som resten af historien – stemmer overens med fakta.
I slutscenerne får vi nogle interessante dokumentarklip fra optagelser med Zamperini og Billy Graham plus flere andre fra historien. Det bestyrker filmens troværdighed og gør, at man, uanset at det ikke er en film, der vil få plads i filmhistorien, ser den med glæde.
Jeg kan anbefale den som en i bedste forstand opbyggelig film. En film som enkelt og ligetil fortæller om, hvilken dramatisk forskel et liv med eller uden Kristus gør.
Læs mere om Zamperini i artiklen Fra fortvivlelse til tro.