• DUNE: DEL 2 i biografen

  • Thomas Vinterberg laver miniserie om BRØDRENE LØVEHJERTE

  • SOUND OF FREEDOM nu på dvd og blu-ray med danske undertekster. Kan købes hos cdon.dk

  • BIRTHRIGHT OUTLAW på VOD, fx på Blockbuster.dk

  • Bedste film ved Oscar-uddelingen blev OPPENHEIMER

  • GOLDA nu på filmstriben.dk udover dvd og blu-ray

  • Bodilprisen 2024: BASTARDEN er bedste film på dvd og blu-ray

  • HOBBITTEN-filmene udgår fra Filmstriben.dk 31-3

Alle anmeldelser - Drama

Trouble with the Curve

Clint Eastwood er stærkt tilbage som en sur, gnaven og gammel mand. En film som sætter en tyk streg under, at familieliv går forud for interesser og arbejde.

DramaTEMA Sportsfilm
Produktionsår: 2012
Varighed: 106 min.
Omfattet af CVLI-licens
Censur: 11 år
Instruktør: Robert Lorenz,
Medvirkende: Clint EastwoodJustin TimberlakeAmy AdamsJohn Goodman,
Stikord:









Anmeldelse:

Af: Peter U. K. Jensen - 12.04.2013



Clint er tilbage
Ærlig talt så hører jeg til dem, som mener, at mange skuespillere burde indstille karrieren, mens legen er god. Men det gælder ikke for Clint Eastwood. Han har leveret nogle virkelig sublime film henover de seneste år – bl.a. Gran Torino og Million Dollar Baby. Clint er bare i særklasse - en fabelagtig skuespiller - ingen er nok bedre end ham til at spille en sur, misforstået og gnaven mand. Så velkommen til en god film med Clint Eastwood i hovedrollen, som manden der ikke vil lade legemlige skavanker og alderdom presse ham til pension – han vil være still going strong ...

Baseball, følelser og romantik
Filmen "Trouble with the curve" er ikke et indholdsmæssigt mesterværk. Handlingen er forholdsvis forudsigelig med enkelte overraskelser undervejs. Filmen handler om Gus Lobel (Clint Eastwood), der er en aldrende, legendarisk baseballtalentspejder. Livet har slået nogle skæverter for Gus Lobel bl.a. tabet af ægtefællen og et problematisk forhold til sin datter – en succesfuld advokat spillet af Amy Adams. Det problematiske far-datterforhold bliver filmens følelsesmæssige indhold og på den anden side får vi et godt indblik i en aldrende talentspejders liv. Endelig får vi romantik, hvor en af filmens øvrige kendisser, den unge talentspejder, spillet af Justin Timberlake, forelsker sig i Gus' datter. Filmens titel betyder på dansk 'problemer med skruebolde' og referer til et af de mere drilske og uforudsigelige kast i baseball, men er også en slags drejebog for filmen.

Familieværdier og øjenåbnere
Filmens hovedomdrejningspunkt er det problematiske forhold mellem Gus og datteren. Hun har svært ved at nå ind til sin far, og han ønsker ikke at åbne op for sine følelser. Det er spændende og tankevækkende at se deres krampagtige forsøg på at nå hinanden. Samtidig sætter filmen en tyk streg under, at familieliv bør gå forud for interesser og arbejde. Familien er det vigtigste, vi har, og derfor må far og datter give afkald på mere, end de regner med, for at kunne finde hinanden.

Humor, blindhed og alderdom
Filmen er båret oppe af en gennemgående fantastisk varm humor. Flere gange i løbet af filmen bliver man nødt til at grine eller finde smilet frem. Clint Eastwood har mange skæve kommentarer, og hans forhold til sin alderdom er særdeles humoristisk og ironisk. I filmen døjer hovedpersonen, Gus Lobel, med tiltagende øjenproblemer, som truer med at gøre ham blind. Men det er ikke kun øjet, som er næsten blindt. Gus har i sit liv mange blinde vinkler og fortrængninger, som han ikke selv kan se, men som datterens kærlighed får åbnet for.

Stereotyper og underholdning
Filmen er helt klart værd at se og kan ses som en god film for hele familien. Filmen har gode budskaber, og man behøver ikke være den store tolkningsekspert for at kunne forstå filmens holdninger og budskaber. Personerne er så karikerede, at det nogle gange virker lidt kikset. På den anden side er det god underholdning, om end filmen desværre ikke når samme filmkvalitetsmæssige højder som fx "Gran Torino" og "Million Dollar Baby".



Brugerkarakter:

Gemmer din stemme...
Bedømmelse: 3.0 af 6. 1 stemme(r).
Klik på en af stjernerne for at afgive din stemme

Ingen kommentarer
Tilføj kommentar

* - påkrævet felt

*

*
*
Annoncer