• TEMA kristne film Trosbaserede film - fx COME SUNDAY

  • I biografen LYKKE-PER

  • FILM MED 6 STJERNER Fx - dvd-aktuelle THE JOURNEY

  • Anmeldte film med stikordet FLYGTNING fx. LYS I MØRKET

  • TEMA - ISRAEL, VESTBREDDEN, GAZA fx IDOL

  • TEMA familiefilm Tilladt for alle og fra 7 år - fx biografaktuelle DE UTROLIGE 2

Alle anmeldelser - Action

Tomb Raider

ActionAdventure
Produktionsår: 2018
Varighed: 118 min.
Omfattet af CVLI-licens
Censur: 11 år
Instruktør: Roar Uthaug,
Medvirkende: Alicia VikanderDominic WestWalton GogginsKristin Scott Thomas,
Stikord:
 Mod,










Anmeldelse:

Af: Carsten Riis Jensen - 16.03.2018



LARA CROFT PÅ EVENTYR

Det bliver nok lidt nørdet nu. For filmen "Tomb Raider" er en film-reboot af en spil-reboot. "Tomb Raider" er først og fremmest et spil, udviklet til spillekonsoller. Man følger det kvindelige modstykke til Indiana Jones, eventyreren og arkæologen Lara Croft på hendes eventyr, som altid fører hende i nærheden af gåder og finurlige låsemekanismer.

Reboot
De første mange år var spillene kendt for, at Lara Croft var særdeles barmfager. Og da man i 2001 lavede den første filmatisering af spillet, valgte man naturligvis skuespilleren Angelina Jolie til at spille hende. Det blev til to film, først "Tomb Raider" fra 2001 og dernæst "Tomb Raider: The Cradle of Life" fra 2003.

Der er så i mellemtiden sket det, at selve spilserien har fået en reboot. Dels er spillene blev ført ind i den helt moderne teknologis tidsalder - dvs. er blevet gjort til enorme og grafisk flotte spil, med næsten livagtig animation. Og dels har man fra udviklernes side skabt en ny "udgave" af hovedpersonen Lara Croft. En mere nutidig, rå udgave. Og med væsentlig mindre bryster. Der er indtil videre udkommet to spil i den rebootede udgave, dels spillet "Tomb Raider" fra 2013, og dels  "Rise of the Tomb Raider" fra 2015.

Ny Lara Croft
Derfor er det naturligvis også tid til at reboote filmene, bygget over Lara Crofts eventyr. Og man har valgt den smukke svenske skuespiller Alicia Vikander til rollen. Hun ligner de nye spils Lara Croft rigtig meget - og lad mig bare allerede udtrykke min begejstring over, at hun rent faktisk ser ud til at nyde rollen. Hun ligner ikke en, der har taget rollen for pengenes skyld, men fordi hun rent faktisk gerne vil spille den ikoniske rolle og gøre det til "hendes" rolle, som hun over de forhåbentligt kommende film kan udvikle.

Den nye film, "Tomb Raider", er i høj grad bygget over det første rebootede spil fra 2013. Dvs. filmen følger handlingen fra spillet, i hvert fald den første halvdel af filmen, og derefter afviges der så fra spillets handling, som jo af gode (spil)grunde har handling til 10-15 timers spil.

En film for spilnørderne
Og her bliver det så endnu mere nørdet: Jeg har spillet og gennemført spillene flere gange, så mens jeg så filmen i biografen, greb jeg mig selv i flere gange at være klar til at styre handlingen med Xbox-remoten. Så tæt ligger filmens handling op ad spillets. Det er ikke alle, der vil synes om det. Jeg er ret vild med det, og jeg var rigtig godt underholdt. Og som sagt synes jeg, Alicia Vikander er rigtig godt valgt til rollen.

Filmen er ikke et mesterværk, men er bare god eventyr-underholdning, med en velvalgt kvindelig actionhelt. Der kunne, hvis filmen havde fulgt spillet fuldstændigt, have været grund til at skrive en hel del om det spirituelle indhold i historien, men da filmen netop på dét punkt afviger kraftigt fra spillet (som er fyldt med ånder og åndevæsener og troen på et liv efter døden), så sidder man blot tilbage med en god gang eventyrunderholdning.



Brugerkarakter:

Gemmer din stemme...
Bedømmelse: 4.0 af 6. 1 stemme(r).
Klik på en af stjernerne for at afgive din stemme

Ingen kommentarer
Tilføj kommentar

* - påkrævet felt

*

*
*
Annoncer
 

filmogtro.dk bruger cookies. Se mere information Acceptér cookies