• SONIC THE HEDGEHOG 2 nu på Viaplay udover dvd og blu-ray

  • SPIDER-MAN: ACROSS THE SPIDER-vERSE nu på Netflix udover dvd og blu-ray

  • GRAN TURISMO nu på Max udover dvd og blu-ray

  • TRE JULEFILMS-ANBEFALINGER bl.a. DE EFTERLADTE

  • VEJEN HJEM i biografen

  • TEMA FAMILIEFILM JUL fx STJERNEN

  • TEMA julefilm fx I HEARD THE BELLS

Alle anmeldelser - Romance

The Twilight Saga: New Moon

Anden film i Twilight sagaen er fascinerende. Men filmens fremstilling af dæmoni som kærlig og opofrende er betænkelig og skræmmende.

RomanceThriller
Produktionsår: 2009
Varighed: 125 min.
Censur: 11 år
Instruktør: Chris Weitz,
Medvirkende: Kristen StewartRobert PattinsonTaylor Lautner,
Stikord:









Anmeldelse:

Af: Anders Kronborg - 21.04.2010



"The Twilight Saga: New Moon" er objektivt set rigtig god. Handlingen i historien er god og på mange måder bedre end den første twilight film. Der var efter min mening lidt for meget "Beverly Hills" over den første film. New Moon er mere original, bedre fortalt og mindre klichefyldt end sin forgænger.

Isabella (Bella) Swan er forelsket i og er kærester med vampyren Edward Cullen. En fødselsdagsfest ender med, at en vampyr forsøger at overfalde Bella. Edward tager konsekvensen: det er for farligt for Bella at leve sammen med ham. Edward rejser væk, og Bella bliver ladt tilbage. Der opstår et venskab mellem Bella og en ung indianer (Jack), som viser sig at være varulv og fjende af vampyrerne. Derfra udvikler historien sig og skaber spænding om fortsættelsen Eclipse.

Twilight sagaen er blevet beskrevet som det største romantiske drama siden "Titanic". Forventningerne har været store og er på mange måder uopfyldte. Historien er for meget: En teenager der forelsker sig i en vampyr. Konkurrenten er en ung indianer, som bliver til en varulv, hvis han bliver ophidset. Det lyder lidt ligesom en fantasy fortælling, men det er det ikke. Det skal forestille at være virkeligheden.

Filmens beskrivelse af Bellas og Edwards kærlighed er på mange måder fascinerende. Edward er som vampyr et uhyre og en menneskedræber, men alligevel er hans kærlighed til Bella selvopofrende, beskyttende og uselvisk.

Filmens sammenblanding af, hvad der er godt og ondt, irriterer og skræmmer mig. Der er noget i mig, der bliver urolig over, at noget dæmonisk fremstilles som kærligt, selvopofrende og menneskeligt.

Jeg mener, at aldersgrænsen på 11 år er useriøs. En vampyrfilm med varulve og kærlighed mellem mennesker og et uhyre er ikke for børn under 15 år.

Som kristen kan jeg fraråde at se denne film. Jeg mener, at Twilights flirt med det okkulte er noget, vi skal tage afstand fra.  Er det ikke det, vi først i trosbekendelsen forsager? Jeg må dog også indrømme, at det ikke er umuligt at se Twilight og få noget positivt ud af det, men som kristen bør jeg overveje, hvad jeg fylder mig med.



Brugerkarakter:

Gemmer din stemme...
Bedømmelse: 3.3 af 6. 3 stemme(r).
Klik på en af stjernerne for at afgive din stemme

Ingen kommentarer
Tilføj kommentar

* - påkrævet felt

*

*
*
Annoncer