"The Trials of Cate McCall" er et klassisk amerikansk retssalsdrama.
Forsvarsadvokat Cate McCall (Kate Beckinsale) får efter alkoholisme og skilsmisse en ny chance i retssalen, hvor hun i en appelsag skal forsøge at forsvare en kvinde, som er dømt på livstid for mord. Det går snart op for McCall, at dommen er flosset i kanten, og med den dygtighed, hun tidligere var kendt for, og med hjælp fra en gammel ven (Nick Nolte) får hun efterhånden redt trådene ud. Selvom hun endog er oppe mod selve ordensmagten, får hun redt trådene ud, og verden ligger for hendes fødder. Blot ikke hendes egen lille verden. Sideløbende med retssalsdramaet fortælles hendes eget drama i kampen for at genvinde retten til hendes og eksmandens barn. Den kamp bliver hun umiddelbart taber i.
Men som i alle gode film er der et tvist, som sender historien i en ny retning. Således også i denne film. Historien med den uskyldigt dømte, men nu frifundne kvinde viser sig at være mere kompliceret end først antaget. Ligeledes er McCalls egen tabte sag med sit barn måske ikke helt tabt alligevel.
Filmen gør ikke uudsletteligt indtryk. Den tilføjer ikke den type film noget afgørende nyt, men den er veldrejet fra først til sidst. Man er godt underholdt, så længe det varer.