Filmen er baseret på den autentiske historie om den amerikanske baseballspiller Jim Morris' fantastiske, men ejendommelige karriere. Efter en skulderskade må han allerede som junior lægge handskerne på hylden. Han ender derfor som lærer og baseballtræner på en landsbyskole i Texas. Det håbløse hold, giver ham en udfordring, der er til at tage og føle på. Hvis de vinder deres turnering, skal han til gengæld forsøge at spille sig til en kontrakt i Major League. Han er i mellemtiden blevet 35 år, gift og har fået børn.
Han har stort set ikke rørt en bold siden drengeårene. Han er derfor blevet alt for gammel til en professionel karriere, og hvem vil satse penge på en oldboy, der ikke har spillet siden juniorrækken? Uden at tænke over konsekvenserne tager han dog imod drengenes udfordring, og da holdet begynder at vinde kampe, må han holde sin del af aftalen. Han begynder derfor at stille til prøvetræning hos agenter for Major League og opdager til både sin egen og agenternes store overraskelse, at han kaster mere præcist og hårdere end de fleste andre i ligaen. Desuden mærker han intet til sin gamle skulderskade.
Jeg skal være den første til at indrømme, at filmens plot nærmer sig det forudsigelige. Bedre bliver det ikke på disse breddegader, hvor meget få danskere kender reglerne i baseball - et spil, der nærmest kan karakteriseres som en avanceret form for rundbold.
For en udenforstående sker der absolut intet i en baseballkamp, tværtimod er spillet fyldt med en masse spilstop. Men filmkunst består jo netop i at skabe en historie, som både er intens, spændende og har et dramatisk forløb, som vi kan identificere os med. Det har manuskriptforfatteren Mike Rich formået med denne film, og så har instruktøren John Lee Hancock gjort et scoop ved vælge Dennis Quaid til hovedrollen som Jim Morris, og han forvalter tilliden på fornem vis. Desuden formår instruktøren at profitere på det psykologiske spil, som baseball, mere end mange andre idrætsgrene, er så fyldt af. Baseball er ganske enkelt en del af den amerikanske folkesjæl. Af samme årsag er baseball fyldt med myter og store historier, som amerikanerne elsker, og det faktum trækker filmen naturligvis også på. Det er derfor heller ikke helt tilfældigt, at filmen både ved biografpremieren og ved udgivelsen på dvd lå i top på de amerikanske filmlister.
Filmen har dygtige skuespillere i en række fine biroller. Desuden rammer filmen fint atmosfæren i lidt utjekket sydstatsby som forsøger "at spise kirsebær" med de store hold i ligaen.
Man føler med drengen Jim (Angus T. Jones), der hele tiden må se i øjnene, at faderens militære karriere har første prioritet. Hver gang knægten er i færd med at spille sig til en fast plads på førsteholdet, rykkes familien op med rode. Han må derfor begynde forfra et nyt sted, hvor faderen mener, at græsset er lidt grønnere. Faderens tilsidesættelse af sønnens behov i opvæksten, spiller en afgørende rolle i den voksne Jims anstrengte forhold til sin far.
Filmens manuskriptforfatter Mike Rich er nok ikke helt ukendt for flere af denne sides læsere, da han har lagt navn til filmmanuskripter som Vejen til Betlehem, Radio og Finding Forrester.
Filmen er ikke en uforglemmelig film, men den afspejler nogle positive etiske og sociale værdier, og så bæres den af en forløsende historie, der med udbytte kan ses alle.