• JOKER 2: FOLIE À DEUX i biografen

  • REALITY nu på MAX udover filmstriben.dk, og dvd

  • A QUIET PLACE DAY ONE nu på dvd og blu-ray

  • TEMA Israel, Vestbredden, Gaza fx GOLDA - på filmstriben.dk, dvd og blu-ray

  • DEN MODERNE KVINDE nu på dvd

  • RINGENES HERRE: MAGTRINGENE sæson 2 Serie på Prime Video

  • FULD AF KÆRLIGHED nu på dvd og blu-ray

Alle anmeldelser - Drama

The Quiet Girl

An Cailín Ciúin

Den ensomme og underkuede Cáit får lov til at bo en hel sommer hos sin mors kusine. Et lyst og stilfærdigt hjem, der modsat hendes eget, er omsorgsfuldt og varmt.

DramaFilmstriben.dk
Produktionsår: 2022
Varighed: 94 min.
Omfattet af CVLI-licens
Censur: 11 år
Instruktør: Colm Bairéad,
Medvirkende: Carrie CrowleyAndrew BennettCatherine Clinch,
Stikord:









Anmeldelse:

Af: Henrik Højlund - 28.04.2023



GIV STILHEDEN PLADS 

"Mange har forpasset lejligheden til at tie stille." Sådan lyder et udsagn i den første irsk-sproglige Oscar-nominerede film. Det synes at være en kernesætning for hele filmen. Stilhed er filmens stemme. Og sikke dog en smuk stemme. På forunderligste vis formår filmen med ret få ord og med en form for still-leben billeder at gøre selve stilheden dybt bevægende.

Historien er enkel og overfladisk set relativt udramatisk. En pige, Cáit, bor i et hjem med to søskende, som hutler sig ganske meget gennem hver dag. Det er yderst småt med penge, med en far, hvis omsorg for sin gravide kone og børn, er noget nær ikkeeksisterende. Børnene er underkuede, og Cáit synes i særlig grad ramt, og vil mest af alt bare holde sig for sig selv, både i skole og i hjem.

Hjertevarmt og klogt
Konen har en kusine, Eibhlín, som siger ja til at have Cáit boende en hel sommer. Cáit ankommer med frygt og bæven. Hun modtages stilfærdig hjertevarmt og klogt af Eibhlín. Der er helt andre gode forhold i dette hjem, med seng og bad og mad, og hvor hun er den eneste foruden Eibhlín og hendes mand Seán.

Seán synes umiddelbart ikke at være glad for hendes komme. Han hilser knapt på hende. Eibhlín derimod griber hende forsigtigt med fineste menneskeindsigt, så hun snart føler sig tryg hos hende. Og langsomt, langsomt sker det samme i forhold til Seán. Et stykke henne i filmen bliver vi klar over, hvad der har holdt Seán tilbage, og modsat givet Eibhlín behov for at have hende boende. De mistede for noget tid siden deres søn, som druknede ved et uheld. Sorgen har været ubærlig hos dem begge, og Seán har haft svært ved at vende sig mod et andet barn, mens Eibhlín netop havde dét behov.

Langsomt og stærkt bevægende
Filmen bevæger sig som sagt langsomt og af og til næsten tavst gennem historien, men til stor forundring for mig selv var den stærkt bevægende. Varmen, kærligheden, omsorgen kommer lysende frem, og det betones med smukke, dvælende billeder af både mennesker, natur og helt simple ting som hustag, vindue, græsstrå og lignende.

I en vis forstand taler filmen stilheden op. Det er som om, den siger: Benyt dig af stilhed, giv stilheden plads i sjæl og sind.

Et lille mesterværk af en filminstruktørs debut.

Filmen er kommet på dvd.



Brugerkarakter:

Gemmer din stemme...
Bedømmelse: 5.5 af 6. 2 stemme(r).
Klik på en af stjernerne for at afgive din stemme

Ingen kommentarer
Tilføj kommentar

* - påkrævet felt

*

*
*
Annoncer