The Maze Runner

En post-apokalyptisk og underholdende spændingsfilm om en gruppe unge mænd, der kæmper for deres overlevelse i en labyrint uden at kende spillereglerne. Action, Science fiction, Thriller, 
Produktionsår: 2013
Varighed: 113 min.
Omfattet af CVLI-licens
Censur: 11 år
Instruktør: Wes Ball,
Medvirkende: Dylan O'Brien, Will Poulter, Thomas Brodie-Sangster, Alm Ameen,
Stikord:

---

---

Anmeldelse:

Af: Sprint Aagaard Korsholm - 01.10.2014

FREDELIGT FANGSKAB ELLER FARLIG FRIHED

Fanget i labyrinten
Den unge mand, Thomas (Dylan O’Brien), vågner op i en elevator, der bevæger sig opad og standser i en solbeskinnet græsmark, hvor en hel flok andre unge mænd tager imod ham. Ligesom alle de andre har han totalt hukommelsestab og kan kun huske sit eget navn.

De unge har dannet et helt lille samfund i det firkantede areal af græsmark og skov, de lever i. Arealet er afgrænset af meget høje betonmure. Bag disse mure ligger en gigantisk labyrint. Hver morgen åbner en af væggene sig, og nogle udvalgte "løbere" løber ind for at prøve at kortlægge labyrinten for at finde en vej ud. De skal nå tilbage, inden åbningen lukkes om aftenen, for ingen overlever en nat i labyrinten. For labyrinten rummer om natten uhyggelige monstre, kaldet Grievers. Navnet er bekendt for Final Fantasy-spillere og kan vel oversættes, som man vil – i hvert fald noget, der vækker sorg.

Hver måned kommer elevatoren med forsyninger – og en ny ung mand. Hele flokken ledes af Alby (Aml Ameen), der som den første for tre år siden kom op med elevatoren. Alby og flokken har nogle enkle regler, der skal sikre det lille samfund og dets sammenhold – især den regel, at man aldrig går ind i labyrinten, hvis man ikke er "løber". Men Thomas er drevet af nysgerrighed og frihedstrang og overtræder reglerne gang på gang. Hermed bringer han sig blandt andet i skarp modsætning til Gally (Will Poulter), der ser arealet som deres trygge hjem og derfor bekæmper Thomas' forsøg på at bryde igennem labyrinten.

Filmens spændingsmoment drejer sig dels om de oplevelser i labyrinten, som Thomas og de, der tør følge ham, efterhånden får, og dels i de relationer, der udvikles mellem Thomas og de andre unge mænd – både i form af venskaber og i form af magtkampe. Og da elevatoren kommer op for sidste gang og nu har en pige med, der oven i købet kan genkende Thomas, tager tingene fart, og filmen slutter af i nogle hæsblæsende scener med mange dødsfald.

I denne slutning får man en del af den forklaring, som de unge mænd så desperat har søgt efter: jorden er stort set gået under, og de overlevende har brug for mennesker med ganske særlige hjerne-egenskaber. De unge er anbragt i labyrinten som et eksperiment, der skal udvikle deres hjerne-egenskaber og sortere de uegnede fra. Filmen slutter med nogle overraskende tvister i plottet, og selv om denne film afslutter et forløb og fint kan ses selvstændigt, lægges der kraftigt op til en to'er. Det er også ganske naturligt, da filmen er baseret på første bog i en science fiction trilogi af James Dashner fra 2007.

Fangenskab eller frihed
Ud over at være post-apokalyptisk og underholdende – hvad er der så i filmen? Der er absolut ingen sex, og volden er hele tiden på overlevelses-niveau, altså uden nogen form for fokus på den. Gyset er til at overse – de kære Grievers tilføjer ikke familiealbummet af film-monstre noget nyt. For mig at se ligger der noget at tænke over i det dilemma, der vises i konfrontationerne mellem Thomas og Gally. Gally står for den type menneske, der har tilpasset sig fangenskabet. Han accepterer de omgivende strukturer, selv om han er bevidst om, at de spærrer ham inde, uden at han på nogen måde ved, hvorfor han skal være spærret inde. Trygheden for Gally må være: Man ved, hvad man har – man aner ikke, hvad man får, hvis man gør oprør – men det er ganske givet noget, der er værre end det, vi har nu!

Denne tankerække er kombineret med det, der også klart siges i filmen af en anden af de unge: "Vi har prøvet alt for at komme ud – det kan ikke lade sig gøre!" Thomas står for den type menneske, der ikke vil acceptere fangenskabet, og som er villig til at sætte sit (og andres) liv på spil i kampen for at frigøre sig selv og andre. En relevant problem-stilling, uanset om man mest er Gally- eller Thomas-typen. Filmen foretrækker klart Thomas-typen, der er filmens absolutte helte-skikkelse.

Mange har sammenlignet denne film med The Hunger Games. Jeg ser nu mest forskelle. Vel er det i begge film en gruppe unge, der skal kæmpe. Men i "The Hunger Games" kender de alle spilleregler og kæmper mod hinanden - i "The Maze Runner" kender de slet ikke spillets regler, og de står sammen mod de ukendte, der har skabt det spil, de ufrivilligt er havnet i. Så de to film præsenterer egentlig direkte modsatte universer.

---