• SONIC THE HEDGEHOG 2 nu på Viaplay udover dvd og blu-ray

  • SPIDER-MAN: ACROSS THE SPIDER-vERSE nu på Netflix udover dvd og blu-ray

  • GRAN TURISMO nu på Max udover dvd og blu-ray

  • TRE JULEFILMS-ANBEFALINGER bl.a. DE EFTERLADTE

  • VEJEN HJEM i biografen

  • TEMA FAMILIEFILM JUL fx STJERNEN

  • TEMA julefilm fx I HEARD THE BELLS

Alle anmeldelser - Drama

The Little Traitor

Den 11-årige jødiske dreng, Proffy, bliver gode venner med den britiske sergent Stephen Dunlop i 1947 i Jerusalem.

DramaTEMA Israel, Vestbredden, Gaza
Produktionsår: 2007
Varighed: 86 min.
Omfattet af CVLI-licens
Censur: 15 år
Instruktør: Lynn Roth,
Medvirkende: Ido PortAlfred MolinaJake BarkerTheodore Bikel,
Stikord:









Anmeldelse:

Af: Anette og Jørgen Hedager Nielsen - 13.07.2009



VENSKAB KENDER INGEN GRÆNSER
Den 11-årige jødiske dreng, Proffy (Ido Port), bor i Jerusalem i 1947, hvor briterne efter hans mening, har besat landet. Derfor laver han efter skoletid sammen med to venner lidt småsabotage mod briterne. De har dannet gruppen FED - frihed eller døden. Hjemme leger han krig med små figurer, og det er altid briterne, der står for skud. Og når han bliver stor, vil han gerne være medlem af Irgun, en jødisk terrororganisation.

En dag når han ikke hjem før spærretid, og det kan resultere i, at briterne anholder ham. Og netop den dag, bliver han pågrebet af den britiske sergent Stephen Dunlop (Alfred Molina). Proffy siger nok så kry til Dunlop, at han ikke er bange for at komme i fængsel. Men da Dunlop føler sympati for Proffy og lader ham gå, er han derimod bange for, hvilken straf hans far vil give ham for forseelsen. Dunlop opfordrer ham til at komme og besøge ham i cafeen en eftermiddag på Orient Palace, der er briternes hovedkvarter. Det gør Proffy, og han møder Dunlop, mens han sidder og prøver at lære hebraisk ved at læse i Første Samuelsbog. Den bog kender Proffy også, men han synes, den er kedelig, fordi de skulle læse den i skolen.  Dunlop lærer Proffy sjove, engelske ord, og der udvikler sig snart et varmt venskab mellem de to, selvom Proffys formål egentlig er at spionere. Den opmærksomhed, Proffy savner fra sin far, får han af Dunlop. Men de to andre FED-medlemmer skygger ham og finder ud af, at han tit besøger briternes hovedkvarter. De tror, at han fortæller hemmeligheder til briterne, så Proffy anklages for forræderi. Proffy oplever, at næsten alle derefter vender ham ryggen.

Proffy er en herlig dreng, der egentlig gerne vil være lydig mod sine forældre, men han har svært ved det. Mange gange er der noget at smile ad midt i den alvorlige historie. Filmen er baseret på den israelske forfatter Amos Oz' roman En panter i kælderen, som er skrevet ud fra hans egen barndomsverden i Jerusalem.

Umiddelbart forstår vi ikke censuren på 15 år. Vi vil tro, at familier med store børn kan have glæde af at se den sammen. Der er antydninger af de politiske spændinger, der var i landet, men det er primært fortællingen om en drengs venskab med en fjende. Filmen er optaget i 2006 i Musrara-kvarteret i Jerusalem, lige uden for bymuren. Optagelser fra flere steder i byen vil kunne genkendes af dem, der har været turister på stedet. Der er inddraget autentiske filmklip fra FN's afstemning om oprettelsen af staten Israel og dansen i gaderne bagefter.



Brugerkarakter:

Gemmer din stemme...
Bedømmelse: 5.0 af 6. 1 stemme(r).
Klik på en af stjernerne for at afgive din stemme

Ingen kommentarer
Tilføj kommentar

* - påkrævet felt

*

*
*
Annoncer