• SONIC THE HEDGEHOG 2 nu på Viaplay udover dvd og blu-ray

  • SPIDER-MAN: ACROSS THE SPIDER-vERSE nu på Netflix udover dvd og blu-ray

  • GRAN TURISMO nu på Max udover dvd og blu-ray

  • TRE JULEFILMS-ANBEFALINGER bl.a. DE EFTERLADTE

  • VEJEN HJEM i biografen

  • TEMA FAMILIEFILM JUL fx STJERNEN

  • TEMA julefilm fx I HEARD THE BELLS

Alle anmeldelser - Action

The Equalizer

Robert (Denzel Washington) finder ud af, at en russisk forbryderorganisation står bag udnyttelse af prostituerede piger. Han står på de svages side og bekæmper denne ondskab med vold.

ActionKrimiThriller
Produktionsår: 2014
Varighed: 128 min.
Omfattet af CVLI-licens
Censur: 15 år
Instruktør: Antoine Fuqua,
Medvirkende: Denzel WashingtonChloë Grace MoretzMarton CsokasHalley Bennett,
Stikord:
 Vold,
 Mord,
 Valg,










Anmeldelse:

Af: Anette og Jørgen Hedager Nielsen - 27.09.2014



UDLIGNEREN
I "The Equalizer" folder Denzel Washington til fulde alle sider af sit talent ud. Han er den bløde mand, der læser Hemingway og taler pænt og respektfuldt med en ung prostitueret, og han er den barske dræber.

Robert - også kaldet Bob - bor alene, og han er meget regelbundet. Tingene skal ligge i et ordnet system, og han tager tid på meget - selv på opvasken. Robert (Denzel Washington) arbejder som altmuligmand i et byggemarked. Det ligger lidt i luften, at han har en fortid, som han er færdig med. Han hjælper en kollega med at forberede sig på en optagelsesprøve som sikkerhedsvagt. Filmen begynder i et roligt og hyggeligt tempo, hvor vi lærer ham og hans kolleger i byggemarkedet at kende. Men så skifter den pludselig gear. Robert træder i karakter på de svages og misbrugtes side, da han finder ud af, at en prostitueret pige, han møder flere gange i en cafe, udnyttes. Det er her, meningen med filmens titel skal findes. Den engelske titel kan oversættes til "udligneren". Når Robert er på de svages side, har skurkene ikke al magt. Han giver skurkene et valg, men hvis ikke de følger hans forslag til at stoppe og gøre op med ondskaben, er der ingen nåde. I den første action-scene tager det ham under 20 sekunder at tilintetgøre fem trænede og bevæbnede skurke. Men han går først i gang, efter at de har sagt nej til hans tilbud om en fredelig løsning.

"The Equalizer" har en del voldelige scener. Mordene er ikke rene og pæne, men der tværes ikke unødigt rundt i blod og splatter. I filmen bekæmpes ondskab og vold med vold. Men vi oplever, at det er muligt at se filmen som en symbolsk fortælling, hvor Robert næsten kan ligne en Kristus-skikkelse. Hans modstandere er en russisk forbryderorganisation. Kameraet dvæler flere gange ved skurkenes tatoveringer med djævlemotiver. En af Roberts replikker er næsten et bibelcitat: "Jeg ønskede at ramme slangens hoved," og han forklarer det med, at det er den måde, han kan få fred. Den troende Denzel Washington er måske manden bag flere af filmens replikker og detaljer i scenerne. Det vil ikke være første gang, har han plantet små hint til kristendommen i en film, han medvirker i.

Det er en mørk film. Det gælder både tema og fotograferingen. Alligevel er det også en film med håb. Det ses i både fortællingen og fotograferingen. Mange af billederne er mørke, men med lidt lys som kontrast. Det er en film, der veksler mellem stille passager og scener med stærk spænding. Og så er der heldigvis en del humor, både i rappe replikker og i en del scener. Det er befriende underspillet og aldrig plat. Både den flotte fotografering og det fantastiske lydspor gør det til en film, man skal unde sig at se i biografen. Men det er også en film, vi gerne vil gense hjemme.

Der er en grund til aldersgrænsen på 15 år. Filmen rummer vold og nogle af personerne er voldsomt bandende. Men det er stort set kun skurkene, der for alvor har et saftigt sprog, og volden er der ikke for voldens egen skyld. Den hører med i den form for konflikt, som driver handlingen frem. Filmen er helt fri for sex.

En af filmens pointer er, at man må bruge de talenter i samfundets tjeneste, som man har fået givet. På den måde er den på linje med flere superhelte-film. Filmen åbner faktisk med et citat at Mark Twain, der siger netop det: "De to vigtigste dage i dit liv er den dag, du blev født, og den dag, du finder ud af hvorfor."

Læs om Denzel Washington: Med troen i behold.



Brugerkarakter:

Gemmer din stemme...
Bedømmelse: 5.0 af 6. 2 stemme(r).
Klik på en af stjernerne for at afgive din stemme

Ingen kommentarer
Tilføj kommentar

* - påkrævet felt

*

*
*
Annoncer