• SNESØSTEREN ny familiejulefilm på Netflix

  • CIVIL WAR nu på filmstriben.dk udover Prime Video, dvd og blu-ray

  • SONIC THE HEDGEHOG 2 nu på Viaplay udover dvd og blu-ray

  • TRE JULEFILMS-ANBEFALINGER bl.a. DE EFTERLADTE

  • VEJEN HJEM i biografen

  • TEMA FAMILIEFILM JUL fx STJERNEN

  • TEMA julefilm fx I HEARD THE BELLS

Alle anmeldelser - Action

Sweet Tooth sæson 2 (serie)

I en verden, hvor alles liv er truet, kæmper en blanding af hjort og dreng for at overleve og bringe håb til andre.

ActionAdventureDramaTEMA Serier
Produktionsår: 2023
Varighed: 412 min.
Censur: 13 år
Instruktør: Jim Mickle,
Medvirkende: Christian ConveryNonso AnozieAdeel AkhtarStefanie LaVie Owen,
Stikord:
 Håb,










Anmeldelse:

Af: Sprint Aagaard Korsholm - 16.06.2023



DE SIDSTE MENNESKER 

Sæson 2 kræver helt klart, at man først har set sæson 1 af denne serie, som mange kalder noget af det mest charmerende inden for fantasy-serier i nyere tid. Så se venligst også anmeldelsen af denne, hvor seriens fire forskellige spor, skitseres. I sæson 2 flettes sporene tættere sammen og tilføjes nye elementer. Men lige et ganske kort rids af seriens verdensbillede:

Mennesker og hybrider
En dødbringende virus har slået langt de fleste mennesker i verden ihjel. Samtidig med denne virus opstår der også noget andet: de eneste børn, der fødes, er nemlig blandinger af dyr og mennesker. De kaldes hybrider og mødes med meget blandede følelser. Hjortehybriden Gus (Christian Convery), der pga. sin hang til søde sager får navnet Sweet Tooth, er seriens hovedperson. Mange mennesker bruger hybriderne som syndebukke og mener, at de er årsagen til, at virussen er opstået. "De sidste mænd" med general Abbot i spidsen jager hybriderne for at bruge dem til at forsøge at udvinde en kur mod sygdommen og tvinger lægen Singh (Adeel Akhtar) til at forsøge at frembringe denne kur.

Kampen
Andre af de sidste levende mennesker i verden kæmper for at redde hybriderne. Blandt disse mennesker er Aimee (en tidligere terapeut), der i en forladt Zoo er adoptivmor for en flok hybrider. Da sæson 2 begynder, er zoo'en overtaget af "De sidste mænd", og Gus er anbragt i bur, hvor han møder andre hybrider. En af disse er en pige, en grisehybrid, der danner parløb med Gus om at lede gruppen af hybridbørn – og måske også parløb på andre områder ...

Gus' bedste ven "Store mand" (Nonso Anozie), sætter ligesom Aimee alt ind på at befri hybriderne og redde dem fra Abbot. Hertil får de hjælp af en effektiv krigerkvinde Bear (Stefanie LaVie Owen), der på flere måder er med til at tilføre noget nyt i forhold til 1. sæson. Sæson 2 lægger op til og kulminerer også i det store slag mod Abbot. I dette slag antydes nogle hidtil usete evner hos Gus. Til allersidst lægges der tydeligt op til den sæson 3, som også allerede er varslet af filmselskabet som afslutningen på serien.

Gåden
Hvordan opstod virussen, og kan man gøre noget imod den? I hele sæson 1 lå denne gåde som en understrøm, og i sæson 2 får vi betydelige indblik i denne gåde, der (naturligvis) har Gus som en afgørende nøglefigur. Også Gus' mor spiller en vigtig rolle. Men mange ting mangler stadig at blive besvaret, hvilket sæson 3 forhåbentlig vil gøre. Gåden holder nok heller ikke til ret mange flere sæsoner.

Den midterste
Sæson 2 har givet os flere nuttede og charmerende hybrider, flere farvestrålende personer i galleriet af overlevende mennesker, en ret farverig udfoldelse af magtmennesket Abbot med hans mange planer og hans meget anderledes bror, samt nye episoder af ægteparret Singhs genvordigheder. Fortællerstemmen har også i denne sæson samlet sammen på mange ting og lagt et hyggeligt lag af god stemning over de øjeblikke, hvor vore hovedpersoner ikke er i akut livsfare. Men som så mange andre seriers 2. sæson, giver denne ikke lige så meget nyt som den første. Kun hvis sæson tre bliver bedre, er serien reddet – så lad os håbe det.

Moraler
Den store morale, som Gus må lære på den rigtig hårde måde i hybridflokken, er, at man aldrig må lyve for sine venner. Heller ikke selv om intentionen er rigtig god. Gus er en enspænder, der er vokset op totalt isoleret fra alle andre end hans "far" – der ikke er hans rigtige far, men som er den eneste voksne beskytter og opdrager i Gus' liv. Men nu må Gus lære at indgå i samspil med mange andre. Denne proces beskrives rimelig godt og bidrager til mange af sæsonens små tænksomme øjeblikke og mindre kriser. Til de større kriser hører flere dødsfald blandt medlemmerne af den lille flok af hybrider og hybridelskere. De store tanker omkring døden er ikke særligt originale: Den døende siger: "Jeg kommer snart op til stjernerne. Hvis du nogen sinde føler dig fortabt, så husk at kigge op. Morbjørn vil altid passe på dig, uanset hvor du er." Store mand holder begravelsestalen, hvor han siger, at den afdødes (hvis gode menneskelige kvaliteter han beskriver ret rørende) ånd lever videre i hybridbørnene, så den afdøde på den måde lever videre. Seriens bud på, hvad der sker efter døden, er altså et ganske normalt diffust tidstypisk vesteuropæisk svar, der næppe kan støde nogen seer – men vel heller ikke udfordre nogen.

Kan ses på Netflix.



Brugerkarakter:

Gemmer din stemme...
Bedømmelse: 3.0 af 6. 2 stemme(r).
Klik på en af stjernerne for at afgive din stemme

Ingen kommentarer
Tilføj kommentar

* - påkrævet felt

*

*
*
Annoncer