• SNESØSTEREN ny familiejulefilm på Netflix

  • CIVIL WAR nu på filmstriben.dk udover Prime Video, dvd og blu-ray

  • SONIC THE HEDGEHOG 2 nu på Viaplay udover dvd og blu-ray

  • TRE JULEFILMS-ANBEFALINGER bl.a. DE EFTERLADTE

  • VEJEN HJEM i biografen

  • TEMA FAMILIEFILM JUL fx STJERNEN

  • TEMA julefilm fx I HEARD THE BELLS

Alle anmeldelser - Drama

Stumper og stykker

Broken

Stærkt prisvindende britisk socialrealistisk drama. En følsom film om underbemidlede mennesker, der ikke magter dagliglivets udfordringer.

Drama
Produktionsår: 2012
Varighed: 87 min.
Omfattet af CVLI-licens
Censur: 15 år
Instruktør: Rufus Norris,
Medvirkende: Tim RothEloise LaurenceRory KinnearCillian Murphy,
Stikord:
 Vold,










Anmeldelse:

Af: Peter U. K. Jensen - 23.12.2014



EN ØDELAGT LILLE VERDEN

Den sætter sig dybt
Filmen "Stumper og stykker" er et mesterværk! Intet mindre. Den lange række af nomineringer og vundne statuetter taler ligesom filmen sit eget tydelige sprog. Det er en film, der bør ses, for den rører ved én. Det er, som om filmens hovedperson, den 11-årige pige, Skunk, og hendes oplevelser i en stille forstad til London går lige ind hos den, der ser filmen. Samtidig er de filmtekniske elementer og handlingen virkelig godt skruet sammen.

Alting kan gå i stykker
Sommerferien er lige begyndt, og som enhver anden pige ser den 11-årige Skunk frem til en fredfyldt ferie. Men Skunk bliver øjenvidne til et voldsomt overfald på en sagesløs nabodreng, der har udprægede autistiske træk. Volden og relaterede konflikter forgrener sig til det øvrige nabolag, og inden længe er der en ophobning af konflikter. Idyllen er ødelagt og gået i stumper og stykker. For at gøre ondt værre er der en række sideløbende konflikter på hjemmefronten, mellem nabobørnene og ikke mindst, da skolen igen begynder. Alting kan gå i stykker, og ikke alt kan heles igen.

Magter ikke respekten for medmennesket
Filmen er et stærkt spejl af den manglende respekt og til tider afstumpethed, der er at finde i nogle af de nedre sociale lag i England. Der har været en lang række af disse socialrealistiske film de senere år, men i "Stumper og stykker" er det gjort med et vældig fint strejf af følsomhed. De underbemidlede mennesker, vi møder i filmen, evner ikke at håndtere dagliglivets udfordringer, og instruktøren giver os et flot indblik, særligt gennem filmens bi- og hovedpersoner, der tydeligvis mangler både ord, empati og en sund identitet.

Overvinder kærligheden alt?
Måske lyder det klicheagtigt, men filmen giver os en antydning af, at selv bag de brudte løfter og forkerte beslutninger ligger der et ønske om at vise kærlighed. Ikke alt, der ønskes gjort i kærlighed, lykkes, men instruktøren lader os ane, at det er den dybeste intention-  også hos den, som ikke magter livets til tider forlorne facadespil. Overvinder kærligheden så alt? Instruktøren lader os kigge med, og så må vi selv vurdere!

Tragedien lurer
Filmens farvesætning og brug af virkemidler giver os en fornemmelse af, at tragedien lurer lige om hjørnet. Vi bliver holdt hen i uvisheden på en god måde. Hovedpersonens relationer er komplicerede til faren, barnepigen, drenge og ikke mindst på skolen. De gode relationer er få og usikre. Filmen har en uventet slutning, som fungerer fint ind i filmens handling. En film jeg klart kan anbefale.



Brugerkarakter:

Gemmer din stemme...
Bedømmelse: 5.5 af 6. 2 stemme(r).
Klik på en af stjernerne for at afgive din stemme

Ingen kommentarer
Tilføj kommentar

* - påkrævet felt

*

*
*
Annoncer