• den kristne familiefilm THE BEST CHRISTMAS PAGEANT EVER nu på VOD fx Blockbuster.dk og Google TV

  • TIL VERDENS ENDE/THE DEAD DON'T HURT nu på filmstriben.dk udover dvd og blu-ray

  • MUNKEN OG GEVÆRET i biografen

  • THE POPE'S EXORCIST nu på Netflix udover Max, Viaplay, dvd og blu-ray

  • LEE nu på dvd og blu-ray og stadig i få biografer

  • TRE JULEFILMS-ANBEFALINGER bl.a. MUPPETS JULEEVENTYR (på dvd og Disney+)

  • TEMA FAMILIEFILM JUL fx SNESØSTEREN (på Netflix)

  • TEMA julefilm fx JEG KOMMER HJEM IGEN TIL JUL (på Netflix, Max, dvd og blu-ray)

Alle anmeldelser - Action

Star Wars: The Rise of Skywalker

Filmen skruer maksimalt op for nostalgien, ja, man tvangsfodres nærmest af det. Men filmen præsenterer desværre intet, der er bare en smule overraskende eller vovet.

ActionAdventureScience fiction
Produktionsår: 2019
Varighed: 155 min.
Omfattet af CVLI-licens
Censur: 11 år
Instruktør: J. J. Abrams,
Medvirkende: Daisy RidleyAdam DriverJohn BoyegaOscar Isaac,
Stikord:









Anmeldelse:

Af: Christian Riis Jensen - 21.12.2019



STJERNEKRIGEN NÅR SIN ENDE

I 1977 udkom den første Star Wars-film "A New Hope". Franchisen har sidenhen udviklet sig til at være et af de mest elskede filmuniverser, med fans i alle aldre. George Lucas, skaberen af franchisen og instruktør af de første 6 "originale" film, solgte i 2012 ejerskabet af Star Wars til Disney. I 2015 udkom den første af 3 nye Star Wars film: Star Wars: The Force Awakens, og 2 år senere: Star Wars: The Last Jedi. Nu er afslutningen på den nye trilogi, som fans og filmelskere har ventet spændt på, udkommet.

Filmen er, ligesom Avengers: Endgame, rigtig svær at sætte op imod sine forgængere, fordi det er den ultimative finale på mange års film. Star Wars går dog tilbage til '77, så der er rigtig meget på spil for Disney. Filmen skal være et nostalgitrip for gamle og garvede fans, og der skal være noget spændende at komme efter, for de yngre generationer.

Og man må sige, at skaberne i allerhøjeste grad skruede maksimalt op for nostalgien. De går målrettet efter at score de billigste nostalgi-point, til et niveau, hvor det føltes som tvangsfodring. Jeg nød det meste af det, ingen tvivl om det, men hvis man propper sig med den femte tallerkenfuld buffetmad, så er det ikke særligt fedt længere, tværtimod. På trods af, hvor meget man kan pille filmen fra hinanden, så påvirkede det mit syn på filmen, at jeg havde fornøjelsen af at sidde i en fyldt biografsal med fans fra 50-års alderen helt ned til 6-7-års alderen. Så der blev gispet, der blev grint, og nogle forlod salen med en lille tåre i øjet. Jeg forlod biografen underholdt og med en god smag i munden efter en autentisk Star Wars oplevelse. Men det er simpelthen ikke nok til, at jeg får lyst til at se den igen i sin helhed, medmindre jeg deltager i et Star Wars maraton.

Ud med det nye, ind med det gamle
Filmen præsenterer intet, der forekommer den mindste smule overraskende eller vovet. Historien og karakterudviklingen kan man faktisk, især hvis man har set de tidligere 8 film, gennemskue, bare ved at se traileren. Man når til et punkt, hvor der ikke er nogen spænding tilbage. Jeg var ikke investeret i filmen, så jeg forsøgte at nyde musikken og filmeffekterne i stedet. Det skyldes, at Disney har valgt at "spille den sikkert" efter den seneste Star Wars-film.

Der var rigtig mange fans, der var meget utilfredse med den seneste Star Wars-film. "The Last Jedi" faldt især ikke i god jord hos hardcore-fans, der har dyrket serien i mange år. Det kan for eksempel ses på (rottentomatoes.com), at kritikerne var vilde med den, men at biografgængerne absolut ikke var enige. Efter "The Last Jedi" var der endda fans, der startede en underskriftindsamling, med over 100.000 underskrifter, for at overtale Disney til at fjerne og lave den om. Det kan måske have noget at gøre med, at instruktøren Rian Johnson fik jobbet på "The Last Jedi", selvom J.J. Abrams havde instrueret den første. Man kan i hvert fald tydeligt fornemme, når man ser "The Rise of Skywalker", at det er stemningen, som "The Force Awakens" byggede op, han arbejder videre med.

*SPOILER ALERT*

Filmen kan på ingen måde overbevise mig om, at det var meningen fra starten, at Kejser Palpatine skulle vende tilbage. Supreme Leader Snoke, den nye trilogis sith-skurk, fik man alt for hurtigt alt for meget at vide om, og pludselig dør han. Der er absolut intet tilbage at bygge videre på, så det nemmeste er at finde tilbage til rødderne. Kejser Palpatines indfletning i Reys mystiske fortid er den billigste måde at hente noget, folk kan lide og kender i forvejen.

Godt og Ondt – Lys og Mørke
Der lægges meget fokus på, at både Rey og Kylos forgængere lever videre i dem. Der er et par scener, hvori alting ser håbløst ud, indtil de finder ny styrke i, at deres forældre, bedsteforældre eller mentorer er hos dem i ånden. Det er lettere tragikomisk, men også et enormt stærkt virkemiddel, at der gøres brug af et koncept, der for et kristent menneske er så jordnært. Vi tror på, at Gud er hos os, og at Helligånden virker i os, men også på noget så basalt som forbøn. Konceptet, der bruges i filmen, minder på mange punkter om, hvordan vi går i forbøn for hinanden. I Star Wars giver det et øjeblikkeligt "kick" eller "boost", mens det ofte først er, når vi ser tilbage på øjeblikke og perioder af vores liv, at vi opdager den påvirkning, andres forbøn har haft i vores liv. Vores virkelighed opfattes i en eller anden grad som et fantasykoncept i en science fiction-film, men for mit vedkommende kunne jeg relatere til det.

Filmen er kommet på dvd og blu-ray.



Brugerkarakter:

Gemmer din stemme...
Bedømmelse: 1.7 af 6. 3 stemme(r).
Klik på en af stjernerne for at afgive din stemme

Ingen kommentarer
Tilføj kommentar

* - påkrævet felt

*

*
*
Annoncer