• THE ZONE OF INTEREST nu på filmstriben.dk udover dvd og blu-ray

  • THE NOTE nu på dvd igen

  • DEN SORTE JORD (om Ukraine 1933) DR2 | 23-11-24 | kl. 23.15

  • GLADIATOR ii i biografen

  • den kristne film ORDINARY ANGELS nu på Viaplay

  • THE APPRENTICE i biografen

Alle anmeldelser - Biografi/baseret på virkelig historie

Spion bag fjendens linjer

A Call to Spy

I 1941 bliver Virginia Hall og Noor Khan sendt fra London til Frankrig som spioner. Virginia skal hjælpe modstandsbevægelsen, og Noor skal morse beskeder til London. De har hele tiden Gestapo i hælene.

Biografi/baseret på virkelig historieDramaThrillerFilmstriben.dkTEMA Anden verdenskrig
Produktionsår: 2019
Varighed: 123 min.
Omfattet af CVLI-licens
Censur: 15 år
Instruktør: Lydia Dean Pilcher,
Medvirkende: Sarah Megan ThomasStana KaticRadhika Apte,
Stikord:









Anmeldelse:

Af: Anette og Jørgen Hedager Nielsen - 14.09.2021



MODIGE KVINDER I KRIG 

Den engelske spiontjeneste begyndte stort set på bar bund, da anden verdenskrig brød ud. "Spion bag fjendens liner" fortæller om de fejl og erfaringer, de fik under den hurtige opbygning af en hemmelig tjeneste. Vil følger især den del of spiontjenesten, der handlede om at støtte den franske modstandsbevægelse, og de få kvinder, der blev rekrutteret til det. Filmen er inspireret af virkelige personer og virkelige begivenheder. De kvinder, der er hovedpersoner i filmen, blev alle hædret for deres mod og handlekraft.

Kvinder som spioner
Filmen foregår i England og Frankrig. Vi følger rekrutteringen og de diskussioner, der er, om at lade kvinder deltage i aktiv krigstjeneste. Nogle mener, kvinderne hører hjemme på kontorerne i England, hvor de modtager telegrafiske beskeder fra spionerne bag fjendens linjer, og hvor de prøver at knække tyskernes koder. Andre mener, at netop kvinder kan færdes bag fjendens linjer uden af tiltrække sig opmærksomhed.

Vil følger især to kvinder, som lader sig hverve. Den ene er amerikaneren Virginia Hall (Sarah Megan Thomas), der er benamputeret og går med protese. Den anden er inderen Noor Inayat Khan (Radhika Apte). Hun er sufi-muslim og pacifist. Ikke to oplagte kandidater, mener flere "højere oppe" i det engelske militære hierarki. Men der er mangel på gode kandidater, og de ender med at blive kastet ned bag fjendens linjer. Vi lærer dem godt at kende både inden og under deres udsendelse. Vi glæder os over deres vellykkede operationer, og følger dem i spænding gennem farlige situationer, og vi sørger sammen med dem, når venner og kammerater falder.

Spændende forløb
Manuskriptet er skrevet af Sarah Megan Thomas, der selv spiller hovedrollen. Der er stof i begivenhederne til en hårdtpumpet actionfilm, og den kommer måske også engang, men Sarah Megan Thomas' fortællestil fungerer fint. Den giver flere steder plads til en del spænding - især fordi Gestapo får færten af dem, men der er også tid til refleksion og indlevelse i personernes tanker og følelser. Filmhåndværket er godt hele vejen rundt.

"Spion bag fjendens liner" giver viden om en bestemt side ved anden verdenskrig, nemlig den franske modstandsbevægelse og de engelske bestræbelser på at støtte den. Filmen giver baggrund for overvejelser om muligheden for at fastholde pacifisme under en krig. Den sætter også fokus på kvinder i krig. Og så er der en lille sidehistorie om, at antisemitisme ikke var forbeholdt Tyskland. Den fandtes også i England. Vi får også en indføring i den smerte, det er at måtte sende mennesker ud i opgaver, hvor der kun er 50 procents chance for overlevelse.

Vi blev godt underholdt af en film, der helt igennem er sober. Der var intet unødvendigt groft sprogbrug og ingen påklistrede seksuelle scener. Vores opmærksomhed var fastholdt gennem hele filmen, og der var ingen letkøbte løsninger.

Filmen er kommet på dvd.



Brugerkarakter:

Gemmer din stemme...
Bedømmelse: 5.0 af 6. 1 stemme(r).
Klik på en af stjernerne for at afgive din stemme

Ingen kommentarer
Tilføj kommentar

* - påkrævet felt

*

*
*
Annoncer