• TRASH DR2 | 26-05-19 | kl. 23.30

  • Netflixfilm GOOD SAM

  • TEMA Kristne film fx WHERE HOPE GROWS

  • THE CATCHER WAS A SPY ny på FILMSTRIBEN.DK

  • TEMA Bibelfilm fx PAUL, APOSTLE OF CHRIST

  • DVD-anmeldelse GRÆNSE

  • TEMA familiefilm fx dvd-aktuelle MARY POPPINS VENDER TILBAGE

Alle anmeldelser - Action

Sicario 2: Soldado

Sicario: Day of the Soldado

ActionThriller
Produktionsår: 2018
Varighed: 122 min.
Censur: 15 år
Instruktør: Stefano Sollima,
Medvirkende: Benicio del ToroJosh BrolinIsabela MonerElijah Rodriguez,
Stikord:
 Vold,
 Etik,










Anmeldelse:

Af: Jørgen Hedager Nielsen - 19.07.2018



MOD TERRIORISTER GÆLDER INGEN REGLER

Tunge håndvåben, handlekraftige mænd, en retfærdig sag, flotte og stemningsfulde billeder, effektivt lydspor, fremragende skuespillere. Min sjæl, hvad vil du mere? Toeren af Sicario er virkelig godt filmhåndværk, og er man til actionfilm, så er den også rimeligt underholdende. Men der mangler alligevel noget. Det er som om, manuskriptet ikke er stramt nok. Eller tydeligt nok. Den overordnede spænding mangler, selvom der er mange intense øjeblikke undervejs.

I den første Sicario var præmissen tydelig. Det var en film om etikken i bekæmpelse af kriminalitet. Hvor langt har en stat lov til at gå, når det gælder bekæmpelse af de onde kræfter i samfundet? Også i andre lande? Den moralske vogter i "Sicario" var Kate Macer (Emily Blunt). Hun var som forbindelsesofficer med i aktionen, hvor hun skulle sikre, at alt gik efter bogen. Aktionens mål var at bremse narkokartellernes eksport til USA, og midlet var militærmæssig konfrontation med kartellerne i deres baser i Mexico.

Et mudret budskab
"Sicario 2: Soldado" har mere fokus på mexicanske kartellers menneskesmugling. CIA er overbevist om, at de islamistiske terrorister bag et selvmordsangreb på et supermarked er smuglet ind i USA af kartellerne. Derfor udnævner højtstående politikere kartellerne til at være terrorister, og så er alt tilladt i bekæmpelsen af dem. Filmen handler egentlig ikke om grænserne for vold, når det gælder udryddelse af det onde, for når det gælder at udrydde terrorister, så er alt åbenbart tilladt. Hvor den første film var tydelig i sin etiske problemstilling, er det mere mudret i toeren.

Måske er filmens budskab at vise, at CIA's og andre offentlige agenturers anvendelse af vold skyldes politikernes behov for at vise handlekraft - og ikke soldaternes. Soldaterne går ikke længere end politikerne giver dem ordre til. Og i dette tilfælde viger de ellers skruppelløse soldater helt i front endda tilbage for at "rydde fuldstændig op", som de ellers får ordre til.

Gensyn med Matt og Alejandro
Agenten i front er igen Matt Graver (Josh Brolin). Han allierer sig igen med mexicaneren Alejandro Gillick (Benicio Del Toro). Matt kan rekvirere al den militære opbakning, han har brug for - og det benytter han sig af. Alejandro er lige så skrupelløs som Matt, når det gælder at ramme kartellerne. Det afsløres, at Alejandro har en meget personlig grund til at ønske hævn over sine kriminelle landsmænd.

Når filmen ikke helt kunne engagere tilskuerne, skyldes det nok også, at der mangler personer, vi kan identificere os med. I et par intense scener fornemmer man lidt moralske skrupler hos Matt og Alejandro, men det er ikke nok til at opveje deres generelle meget voldelige opførsel. Og så er filmen helt igennem dyster. Det meste forgår om natten, der er ingen rappe replikker og ingen indslag af befriende humor.

To menneskelige teenagere
To teenagere tilfører lidt menneskelighed. CIA's ide er at starte en krig mellem kartellerne. Det sker ved, at de kidnapper en narkobarons 16-årige datter, Isabel (Isabela Moner), og giver en rivaliserende narkobaron skylden. Pigen er med i mange scener. Hun er med sin rebelske attitude og intelligente skepsis et frisk pust.

I en form for sidehistorie lærer vi, hvordan kartellerne hverver nye medlemmer. En fyr på knap tyve år, Miguel (Elijah Rodriguez), fanges ind af menneskesmuglerne og oplæres til sicario (et mexicansk ord for soldat eller lejemorder). Filmens afslutning antyder, at der kan komme flere i serien.



Brugerkarakter:

Gemmer din stemme...
Bedømmelse: 4.5 af 6. 2 stemme(r).
Klik på en af stjernerne for at afgive din stemme

Thomas, 06-03-19 20:13:
Nej, Sicario 2 er ikke ligesom nr. 1, og det er godt! Budskabet kunne være, at når politikere ønsker et politisk problem ønsket løst med magtmidler, så som kriminalitetsbekæmpelse eller terrorisme, så bliver det ikke altid så rent, pænt, forudsigeligt på den gode måde eller ædelt. Når tingene ikke går som ønsket eller planlagt, så må folkene på jorden handle som situationen byder. Politikerne løber fra ansvaret, og tænker som den jamaicanske rapper "Shaggy" i år 2000 "It wasn´t me". Interventionisme kan gå galt, og det skal det politiske system lære. Filmens volds niveau er en smule højere end i den første film, men den viser til dels vold som et resultat af korruptionen (bagholdet), og det noget højere voldsniveau skyldes, at den plan som udkastes i filmen mislykkes, og de uforudsete tildragelser skaber endnu mere vold, end det var tænkt og ønsket. En bestemt scene leder de amerikanske agenter til reelt at begå mord. I den første film lykkes planen med at bruge Alejandro´s ønske om hævn til at opnå et mål, og derfor er volden mindre fremtrædende, samtidig med at Emily Blunt´s karrakter skal hvidvaske de andre agenters handlen, selvom hun har det svært med det, som sker, selvom hun er vidne til omfanget af kartellernes vold (filmens start med en razzia) Grunden til at filmene kun har været moderate successer, kan skyldes, at ingen er "de gode " i filmene (Rom. 3, 23), alle er onde. Selv det system i USA, som sender agenterne afsted, fuld af mellemmenneskelig kærlighed, og ønsket om demokrati og menneskerettigheder sanktionerer og godkender de frygteligste handlinger, og vender ryggen til dem, når det går galt og fejlene bliver for åbenlyse, og det skildres just ikke i et særligt gunstigt lys. Men jeg er meget begejstrede for filmene, og vil se dem på DVD fremover herhjemme.
Tilføj kommentar

* - påkrævet felt

*

*
*
Annoncer