• WHITE BIRD nu på Prime Video ukdover fx Blockbuster.dk

  • NY FILM OM JOMFRU MARY PÅ VEJ med Anthony Hopkins som Herodes

  • MISS PEREGRINES HOME FOR PECULIAR CHILDREN nu på Netflix ud over Disney+, dvd og blu-ray

  • KINGDOM OF THE PLANET OF THE APES nu på dvd og blu-ray

  • ONE LIFE nu på VOD

  • FULD AF KÆRLIGHED nu med nyt undervisningsmateriale

  • LEE i biografen

  • DRENGEN OG HEJREN nu på dvd og blu-ray og 7/10 på Netflix

Alle anmeldelser - Animation

Ratatouille

Rotten Remy kan få køkkendrengen Alfredo til at fremtrylle de mest kulinariske oplevelser i det franske køkken.

AnimationKomedieFamiliefilmTEMA Familiefilm A/7 årTop 10 2007
Produktionsår: 2007
Varighed: 118 min.
Omfattet af CVLI-licens
Censur: 7 år
Instruktør: Brad Bird,
Medvirkende: Danske stemmer:Nikolaj Lie KaasJonas SchmidtAnders Bircow,
Stikord:









Anmeldelse:

Af: Mikael Arendt Laursen - 05.10.2007



Jeg kan lige så godt indrømme det med det samme: Disney/Pixar har gjort det igen! "Ratatouille" er en fantastisk tegnefilm, som helt sikkert vil betage og henrykke tusinder af familier og ikke mindst børn! Men der er mere i den end det. Vi voksne vil også finde hver vores store øjeblikke i løbet af de 118 minutter, som filmen varer. Næsten to timer kan være i overkanten for de mindste seere, men for en ægte filmgourmet er det ikke et minut for meget i dette tilfælde!

I filmens første scener – man fristes til at kalde det forretten - møder vi rotten Remy, som sammen med sin (store) familie lever på landet et sted i Frankrig og langt hen ad vejen gør det, som rotter nu engang gør. Men Remy er anderledes. Meget anderledes. Han spiser bestemt ikke hvad som helst og betragtes i første omgang bare som en særling. Ja, hans far opdager, at han har en særlig god sans for, hvad der er godt og skidt (giftigt!) at spise, så han ender i første omgang som familiens mundskænk, hvilket bestemt ikke er det, han selv ser som målet for sit liv. Trods det, at der er tale om en rotte, får man nærmest ondt af den lille feinschmecker! I sit forsøg på at finde mad af ordentlig kvalitet, snuser Remy rundt i huset hos den gamle dame, hvor kolonien holder til huse. Her ser han den store kok Gusteau i fjernsynet og suger til sig af alt, hvad han her ser og hører. Vores ven udvikler sine evner som en lille mesterkok!

Allerede fra disse første scener betages man af hele filmens kulisse. I første omgang er det den franske landidyl, som næsten direkte ville kunne bruges i en turistbrochure. Stemningen er flot indfanget, og der er helt sikkert brugt mange tegnetimer bare på denne del af filmen. Vi skal da heller ikke langt ind i filmen, før scenen skifter, da rotterne efter en hæsblæsende jagt må forlade deres hjem og gennem kloakkerne ender i byernes by – Paris. Jeg har aldrig selv været i Paris, men jeg tror på, at Disney/Pixar-folkene har været der og gjort deres hjemmearbejde godt. Endnu engang er det lykkedes at lave en kulisse med overdådig charme og en troværdighed, som ikke mindst understreges af gamle Citroën DS'er og 2CV'er i byens gamle gader. Man gribes ganske enkelt af stemningen og føler sig i et kort øjeblik hensat til virkelighedens Paris med tågen over Seinen og de brolagte gyder, smukke pladser og det romantiske, pulserende liv. Og vinkenderen vil nikke genkendende til Chateau Latour 1961 (som dog burde være mere teglrød end violet), Chateau Cheval Blanc 1947 og en ukendt årgang Chateau Lafite-Rothschild, som serveres på et tidspunkt. Store vine i de kendte, store årgange som i filmen vil kunne genkendes alene på etiketterne og dermed er med til at give filmen en særlig fin bouquet og finesse.

Så når vi til filmens hovedret. Vores lille helt havner i den nu afdøde chefkok Gusteaus kendte restaurant og ender naturligvis med at blive fanget. En rotte er ikke en velkommen gæst i et køkken, og selvom Remy ved sin modige indgriben faktisk har reddet en god suppe fra at blive spoleret, så skal køkkendrengen Alfredo altså skaffe ham af vejen. Da Alfredo, som senere viser sig at være Gusteaus søn, opdager, at rotten faktisk forstår ham og har god forstand på la cuisine française parfaite, begynder et venskab, som skal få stor betydning for begge parter. De to finder ud af, at Remy ved at sidde på Alfredos hoved og trække i hans hår kan styre ham som en anden marionet-dukke og dermed gennem ham fremtrylle de mest fantastiske kulinariske oplevelser i restaurantens køkken. Derved stiger vores unge ven hurtigt i anseelse og bliver meget snart den kok, som alle gæsterne spørger efter – trods det, at han ikke kan lave mad! "Findes der et bedre sted at drømme end i Paris," som det siges et sted i filmen.

Midt i Alfredos succes begynder handlingen naturligvis at ændre karakter og blive ganske dramatisk. Den luskede chefkok Skinner bryder sig naturligvis på ingen måde om den unge mands pludselige succes, og da det viser sig, at Alfredo står til at skulle arve restauranten i stedet for Skinner, tager intrigerne fart. Alfredo forelsker sig også i den kvindelige kollega Colette Tautou (en lille hilsen til virkelighedens franske skuespillerinde med samme efternavn?), som bliver sat til at lære ham op. En skræmmende madanmelder ved navn Anton Ego spiller også en fremtrædende rolle og er bestemt ikke med til at gøre handlingen mindre kompliceret. Da Remys familie pludselig dukker op og forsøger at få ham tilbage i kolonien – men i stedet for får ham til at stjæle mad i restaurantens lager – bliver det hele meget besværligt for Remy. Han føler sig splittet mellem familien og sin karriere som "lille Chef". I sin fantasi taler han med Gusteau, som fortæller ham, at man godt kan forandre verden, hvis man beslutter sig for at gøre det, så Remy bliver i køkkenet og kommer til at spille en afgørende rolle i arvesagen, som ender med at blive til Alfredos fordel. Ja, handlingen bliver bare ved og ved! Glæd dig til resten af hovedretten og den lille, veltillavede dessert!

Hvad kan vi så bruge "Ratatouille" til? Vi kan sammen med børnene lade os underholde rigtig godt og glæde os over, hvor fantastisk flot man kan lave disse animationsfilm i dag. Vi kan beundre de finurlige figurer og den smukke iscenesættelse med så mange charmerende detaljer og glæde os over filmens flotte formidling af glæden ved god mad. Og vi kan grunde over filmens pointer og overveje, om der er drømme i vores liv, som endnu ikke er blevet afprøvet, og som vi måske har skubbet til side, fordi de så helt umulige ud. Og så kan vi bare glæde os barnligt over to dejlige timer i biografens mørke, hvor fantasien kan få lov til at boltre sig! Bon appétit!

Læs også refleksionen: Sorrig og glæde inderst inde.



Brugerkarakter:

Gemmer din stemme...
Bedømmelse: 4.2 af 6. 9 stemme(r).
Klik på en af stjernerne for at afgive din stemme

Emil, 02-10-21 22:28:
den er rigtig rigtig god
Tilføj kommentar

* - påkrævet felt

*

*
*
Annoncer