• WHITE BIRD nu på Prime Video ukdover fx Blockbuster.dk

  • NY FILM OM JOMFRU MARY PÅ VEJ med Anthony Hopkins som Herodes

  • MISS PEREGRINES HOME FOR PECULIAR CHILDREN nu på Netflix ud over Disney+, dvd og blu-ray

  • KINGDOM OF THE PLANET OF THE APES nu på dvd og blu-ray

  • ONE LIFE nu på VOD

  • FULD AF KÆRLIGHED nu med nyt undervisningsmateriale

  • LEE i biografen

  • DRENGEN OG HEJREN nu på dvd og blu-ray og 7/10 på Netflix

Alle anmeldelser - Drama

Prince of Darkness/I en kælder sort som kul

En gyser, hvor der i en kælder under en forladt kirke i Los Angeles står en stor beholder med intet mindre end den ultimative ondskab. Derfor må alle stå sammen for at stoppe ondskaben i at slippe fri.

DramaGyser
Produktionsår: 1987
Varighed: 102 min.
Omfattet af CVLI-licens
Censur: 15 år
Instruktør: John Carpenter,
Medvirkende: Donald PleasenceLisa BlountJameson Parker,
Stikord:
 Gys,










Anmeldelse:

Af: Peter Palmqvist Skjøtt Poulsen - 01.03.2022



EN REFLEKTIV GYSER 

Langt nede under jorden, begravet under en forladt kirke i Los Angeles står en stor beholder med en pulserende grøn væske. Fader Loomis inviterer universitetsprofessor Howard Birack og en flok studerende til at komme og undersøge den mystiske beholder. Det viser sig hurtigt, at den store beholder indeholder intet mindre end den ultimative ondskab og derfor må de alle stå sammen for at stoppe ondskaben fra at slippe fri.

Carpenters kamp med Hollywood
Efter at John Carpenters to tidligere studieproduktioner "The Thing" og "Big Trouble In Little China" begge havde floppet ved billetlugerne, ønskede han at genvinde den autonomitet og kreative frihed, som livet som selvstændig filmmager havde givet ham, da han skabte det kæmpe gyserfænomen "Halloween" i 1978. Derfor skabte han i 1987 "Prince of Darkness", som både i størrelse og ambition var noget mere nedtonet end hans seneste film, men hvor han til gengæld endnu engang kunne få lov til at spille lidt med sine “filmtekniske muskler” - noget Carpenter alle dage har excelleret udi.

Kvantefysik set gennem en overnaturlig linse
Før produktionen af "Prince of Darkness" var Carpenter blevet meget optaget af kvantefysik og ønskede at lege med det gennem en overnaturlig linse. Særligt det aspekt af fysikken, som beskæftiger sig med, at for hver partikel i universet, findes også en såkaldt anti-partikel, optog ham, for hvis der findes en Gud, må der - jævnfør fysikken - også findes en anti-Gud, og hvis Gud er den ultimative godhed, må anti-Gud nødvendigvis være det modsatte. Kombinér de to, og du vil få den komplette udslettelse af begge og dermed kaos. Måske et noget langhåret koncept, men Carpenters sammensmeltning af religion og videnskab bliver til lige dele spændende filosofisk tankeeksperiment og gruopvækkende gys.

Et reflektivt gys fra en af genrens mestre
Har du endnu ikke set "Prince of Darkness" kan den varmt anbefales. Konceptet med at parre religion og videnskab gennem kvantefysikken er yderst interessant og tankevækkende. John Carpenter af en af gysergenrens største mestre, så selv i mindre skala og med færre midler, formår han at skabe en stemningsrig oplevelse. Filmen er pakket med skummel belysning og ukendte skikkelser, som står i afkrogene og stirrer tomt ud i luften. Alt sammen imens en drønende synthesizer brummer afsted og understreger den usikre stemning. Hvis ikke for andet, så se filmen for de sidste 10 minutter. Hvis ikke de får det til at løbe dig koldt ned ad ryggen, er der intet der vil.

Fås på dvd. Søg evt. på den danske titel.



Brugerkarakter:

Gemmer din stemme...
Bedømmelse: 4.0 af 6. 1 stemme(r).
Klik på en af stjernerne for at afgive din stemme

Ingen kommentarer
Tilføj kommentar

* - påkrævet felt

*

*
*
Annoncer