• TESTAMENTE: HISTORIEN OM MOSES (serie) nu på Netflix

  • SOPHIE SCHOLL - DE SIDSTE DAGE nu på filmstriben.dk udover dvd

  • FEM IKKE-PÅSKEDE PÅSKEFILM fx Gran Torino

  • SONING DR2 | 31-03-24 | kl. 17.40

  • POOR THINGS nu på dvd og blu-ray

  • FEM PÅSKEFILM bl.a. THE LAST TEMPTATION OF CHRIST

  • DEN KÆRLIGHED SOM SÆTTER FRI nu på Netflix

Alle anmeldelser - Drama

Noah's Ark

Gud vil tilintetgøre verden og starte på ny med Noahs familie. Noah og hans familie må stå model til meget fra "tilskuerne".

DramaTEMA Bibelfilm
Produktionsår: 1999
Varighed: 156 min.
Censur: 11 år
Instruktør: John Irvin,
Medvirkende: Jon VoightMary SteenburgenF. Murray AbrahamCarol Kane,
Stikord:
 Tro,










Anmeldelse:

Af: Anette og Jørgen Hedager Nielsen - 13.09.2006



HUMORISTISK OG TANKEVÆKKENDE
Noa bor i Sodoma. Hans bedste ven er Lot. Filmen begynder med en blodig kamp med nabobyen Gomorra. Det lyder som en rodet sammenblanding, og det er det også. Men i denne underlige film fungerer det.

Noa har en fornemmelse af den eneste sande Gud. Han får en dialog i gang med Gud, der taler til Noa med Noas egen stemme. Gud giver Noa besked om at tage kone og tre drenge med og forlade Sodoma øjeblikkelig, da byen vil blive ødelagt med ild og svovl på grund at den omfangsrige synd.

Noa får forhandlet med Gud, så Lot og hans hustru må komme med. Bortset fra, at Lot dukker op et par gange mere, udspiller historien sig derefter stort set inden for den ramme, Bibelens beretning angiver.

Arken i filmen er konstrueret efter de modeller, der bygger på en nøje læsning af bibelteksten. Filmen gør det sandsynligt, at arken har kunnet rumme dyrene. Gud sørger for foder, men Sem, Kam og Jafet må muge ud. Omgivelsernes hån mod Noa er på samme tid ætsende og humoristisk. Det er i det hele taget kendetegnende for hele stemningen i filmen, at den er alvorlig - ind imellem forfærdende - afvekslende med humor.

Der er scener, som er så gennemført humoristiske, at man kan more sig over dem i lang tid, og der er scener, som kammer over i rent Gøg og Gokke uden at det ødelægger noget.

Der er barokke scener, som den hvor Lot fortæller Noa om sin hustrus død: "Hun mente altid, at hun var jordens salt - og det blev hun," siger han og viser Noa den saltfinger, han bærer i en lille glasbeholder i en snor om halsen.

Undervejs i filmen lyder mange af vantroens standardreplikker som f.eks. "Jeg ville gerne tro på Gud, hvis det ikke var for alle de regler." Der er også lagt kvikke citater i munden på Gud, som f.eks. da Noa bemærker, at det er en ret stor ark, Gud vil have ham til at bygge. "Jeg tænker stort - jeg skabte jo jorden på seks dage," er Guds kommentar.

Tre unge ugifte par på arken skaber mange romantiske og sjove scener. Noa er efter dem, for Gud har påbudt, at der ikke sker nogen forplantning på arken. Han har selv sørget for, at dyrene holder sig i skindet, men det er Noas utaknemmelige opgave at sørge for, at menneskene overholder det.

Filmen er vist egentlig en tv-serie, der er klippet sammen til et sammenhængende forløb. Anmeldelsen er skrevet ud fra video-udgaven. Noget tyder på, at dvd-udgaven har en anden længde.



Brugerkarakter:

Gemmer din stemme...
Bedømmelse: 3.0 af 6. 1 stemme(r).
Klik på en af stjernerne for at afgive din stemme

Ingen kommentarer
Tilføj kommentar

* - påkrævet felt

*

*
*
Annoncer