• JOKER 2: FOLIE À DEUX i biografen

  • REALITY nu på MAX udover filmstriben.dk, og dvd

  • A QUIET PLACE DAY ONE nu på dvd og blu-ray

  • TEMA Israel, Vestbredden, Gaza fx GOLDA - på filmstriben.dk, dvd og blu-ray

  • DEN MODERNE KVINDE nu på dvd

  • RINGENES HERRE: MAGTRINGENE sæson 2 Serie på Prime Video

  • FULD AF KÆRLIGHED nu på dvd og blu-ray

Alle anmeldelser - Biografi/baseret på virkelig historie

Next Goal Wins (2023)

"Next Goal Wins" handler om den fallerede fodboldtræner Thomas Rongens kamp for at genoprette æren i Amerikansk Samoa. Spørgsmålet er, om det næste mål også er en sejr.

Biografi/baseret på virkelig historieDramaKomedieTEMA Sportsfilm
Produktionsår: 2023
Varighed: 97 min.
Omfattet af CVLI-licens
Censur: 7 år
Instruktør: Taika Waititi,
Medvirkende: Elisabeth MossMichael FassbenderWill ArnettOscar Kightley,
Stikord:









Anmeldelse:

Af: Christoffer Winther West - 16.04.2024



DET NÆSTE MÅL VAR IKKE EN SEJR, MEN MÅSKE ER NÆSTE FILM 

En umulig opgave
"Next Goal Wins" er en lille og hyggelig familiefilm om, hvordan Amerikansk Samoa forsøger at komme sig over skammen ved at være dårlig til fodbold. At være dårlig til fodbold er i sig selv ikke en præstation, men da de samtidig har rekorden for største afklapsning i en international kamp, så er det lidt af en skamplet i deres selvforståelse. Hvilket faktisk er rigtig nok - da filmen nemlig er inspireret af en virkelig historie.

I filmen forsøger træneren Thomas Rongen (Michael Fassbender) at redde sin karriere ved at tage imod det tvivlsomme job som træner for landsholdet. Det er selvfølgelig en umulig opgave, ikke bare fordi der er kæmpe underskud på talent på holdet, men også fordi vores hovedperson er lidt af en antihelt med kuldsejlet karriere og kærlighedsforhold i bagagen. Spørgsmålet er selvfølgelig, om det lykkes at genoprette den private og professionelle ære, eller om Thomas Rongen er dømt til, ligesom sit fodboldhold, at være røven af fjerde division.

Et stjernespækket hold
Next Goal Wins er generelt præget af et højt produktionsniveau, og der er kælet for den generelle scenografi. Ligeledes er det imponerende, at Waititi har kunnet tiltrække store navne som Michael Fassbender, Elisabeth Moss og Will Arnett. De sidstnævnte er selvfølgelig ikke særlig meget med - men Michael Fassbender er jo et stort navn, når man tænker på, at der er tale om en lille familiefilm. Skuespillerne gør det som altid fremragende, og de kan alle fremhæves for deres stærke indsats. Selv de skuespillere som ikke er et navn gør en god indsats, og generelt har man tillid og sympati for alle karaktererne. Måske med undtagelse af Will Arnett, der som altid spiller et narcissistisk røvhul, men da han også er vanligt morsom, så går det jo nok.

For mange spilstrategier
Mens produktionen generelt er god, er manuskriptet dog et værre rod. Det store problem er, at det helt grundlæggende ikke er en særlig interessant historie, derfor bliver filmen en sammenblanding af fodboldhistorien, Rongens personlige tragedie og en fortælling om transkønnet kultur i Samoa. Ingen af historierne er særligt godt fortalt, og da der er mange jern i ilden, bliver det aldrig rigtig vedkommende for nogen. Ligeledes er Instruktøren Waititi generelt god til at fortælle muntre historier, men det er også filmens svaghed - at den kun er munter og aldrig rigtig sjov.

En film der vil det hele
Filmens budskab er noget i retning af, at man skal elske sig selv, for den man er, også med fejl og mangler. Hvilket jo er et dejligt positivt budskab. Ligeledes handler den også om mennesker, der møder modgang, og som kæmper for at overvinde det - og det er jo igen også dejligt og lige til. På mange måder ligner filmen en familiefilm, som man kan sætte sig ned og se med sit 8-årige barn. Desværre takler filmen bare virkelig mange voksne temaer på virkelig voksne måder, så medmindre man har lyst til at snakke død, alkoholisme, skilsmisse og transkønnethed med sit barn, så vil jeg nok anbefale den til en ældre aldersgruppe. Problemet er bare, at de fleste 13-16-årige ikke vil synes den er sjov. Det er en film, der lidt vil det hele, den vil give noget til børn, til teenagere og til voksne - og når man vil for meget, så lykkes man typisk med intet.

Filmen er kommet på blu-ray og kan ses på Disney+



Brugerkarakter:

Gemmer din stemme...
Bedømmelse: 2.0 af 6. 1 stemme(r).
Klik på en af stjernerne for at afgive din stemme

Ingen kommentarer
Tilføj kommentar

* - påkrævet felt

*

*
*
Annoncer