• SONIC THE HEDGEHOG 2 nu på Viaplay udover dvd og blu-ray

  • SPIDER-MAN: ACROSS THE SPIDER-vERSE nu på Netflix udover dvd og blu-ray

  • GRAN TURISMO nu på Max udover dvd og blu-ray

  • TRE JULEFILMS-ANBEFALINGER bl.a. DE EFTERLADTE

  • VEJEN HJEM i biografen

  • TEMA FAMILIEFILM JUL fx STJERNEN

  • TEMA julefilm fx I HEARD THE BELLS

Alle anmeldelser - Action

Mission: Impossible - Fallout

Den sjette Mission Impossible-film fortsætter, hvor 5'eren slap, og er én lang jagt på plutoniumsprænghoveder og gangsterlederen Solomon Lane. Tom Cruise leverer igen ekstrem action og vilde stunts.

Action
Produktionsår: 2018
Varighed: 147 min.
Omfattet af CVLI-licens
Censur: 11 år
Instruktør: Christopher McQuarrie,
Medvirkende: Tom CruiseRebecca FergusonHenry CavillSimon Pegg,
Stikord:









Anmeldelse:

Af: Carsten Riis Jensen - 02.08.2018



FØLGER OP PÅ 5'EREN  

Så skal vi til det igen: Det sjette kapitel i filmene om Ethan Hunt og hans agenter i IMF - Impossible Missions Force. Den femte film, med undertitlen Rogue Nation, var lige så meget thriller som actionfilm. Historien i denne film var, at en gangstergruppe ved navn Syndikatet, som blev ledet af en tidligere agent, Solomon Lane, var i gang med at terrorisere sig til en ny verdensorden. I jagten på Syndikatet og Solomon Lane får Ethan Hunt uventet hjælp fra en britisk MI6-dobbeltagent, og det lykkes at fange Lane. Lane dør ikke. Han bliver udleveret - på skift - til de regeringer, som han har et udestående med.

Apostlene
Her slutter 5’eren. Og her tager den nyeste film, "Fallout", over. Solomon Lane er nu leder af resterne af Syndikatet, som nu kalder sig Apostlene. De har udset sig tre plutoniumsprænghoveder, som de i realiteten kan smadre halvdelen af verden med. Altså lidt samme mystiske tankegang som i den nyeste Avengers-film: Lad os smadre halvdelen af universet og begynde forfra med livet.

Man kan sige, at film nummer 6 er én lang jagt på sprænghovederne og Solomon Lane. Mere indviklet er plottet og historien ikke.

Tom Cruise!
I en anmeldelse af en Mission Impossible-film ville det være fantastisk at kunne udpege scener og scenarier, som giver anledning til gode samtaler om tro, værdi og etik. Men Mission Impossible-film er simpelthen bare ren og skær underholdning.

Man kan sige, at der hviler et vist pres over skuespiller Tom Cruise. Han laver temmelig gennemførte actionfilm, og alle ved, at han gerne udfører sine stunts selv. Det er, som om det fylder ganske meget, denne viden, når man ser Mission Impossible-filmene. Man fyldes med en vis ærefrygt og respekt – og med god grund. Det er halsbrækkende action, det her.

I bund og grund kan man sige, at når man ser en Mission Impossible-film med Tom Cruise, så sidder man egentlig "bare" og venter på de store actionsekvenser og håber, at de overgår de tidligere film.

De fem første film er - meget ligesom Fast & Furious-filmserien - kendt for, at filmene overgår hinanden i ekstrem action og vilde stunts. Og ja, film nummer 6 er ingen undtagelse. Der er lange actionsekvenser, som adskillige gange gør, at man kigger på sidemanden i biografen og siger: "Hold da op!" Filmens lyd gør sit til, at det virker voldsomt. Der er simpelthen tryk på lydsiden, så man nærmest føler det hele i kroppen.

For lang
Når filmen ikke får 6 stjerner, så skyldes det simpelthen, at den er for lang. Den varer 2½ time, og der kunne sagtens være skåret en halv time af. Filmens første halve time skaber sammenhæng til 5'eren, og der er en del snak og mindre scener, og det virker faktisk en smule langtrukkent. Her kunne man sagtens have strammet manuskript og actionscener op og sparet 30 minutter.

Filmen er kommet på dvd og blu-ray.



Brugerkarakter:

Gemmer din stemme...
Bedømmelse: 5.0 af 6. 2 stemme(r).
Klik på en af stjernerne for at afgive din stemme

Ingen kommentarer
Tilføj kommentar

* - påkrævet felt

*

*
*
Annoncer