• TICKET TO PARADISE nu på Netflix udover Viaplay, dvd og blu-ray

  • SNESØSTEREN ny familiejulefilm på Netflix

  • CIVIL WAR nu på filmstriben.dk udover Prime Video, dvd og blu-ray

  • TRE JULEFILMS-ANBEFALINGER bl.a. DE EFTERLADTE

  • VEJEN HJEM i biografen

  • TEMA FAMILIEFILM JUL fx STJERNEN

  • TEMA julefilm fx I HEARD THE BELLS

Alle anmeldelser - Animation

Lorax - Skovens beskytter

Dr. Seuss' The Lorax

Et lidt skuffende musikalsk, moralsk øko-eventyr. Filmen har for meget musical, og filmens økologiske budskab skæres ud i pap.

AnimationFamiliefilmTEMA Familiefilm A/7 år
Produktionsår: 2012
Varighed: 90 min.
Omfattet af CVLI-licens
Censur: Tilladt for alle
Instruktør: Chris Renaud,
Medvirkende: Danske stemmer:Mads Sætter LassenVigga BroAnette Støvelbæk,
Stikord:









Anmeldelse:

Af: Carsten Riis Jensen - 10.04.2012



Theodor Seuss Geisel, med kunstnernavnet Dr. Seuss, var en genial tegner og børnebogsforfatter. Han er kendt for bl.a. Katten i hatten, Grinchen - julen er stjålet og Horton og støvfolket Hvem!

Ganske vist har han udtalt, at han ikke begyndte hver ny børnebog med det formål at komme med en morale eller moralsk opsang, men ikke desto mindre er der, som han også selv siger det, en iboende moral(e) i historierne. Og det er der i høj grad også i historien om "Lorax - Skovens beskytter".

Både børnebogen og den nye biograffilm er fuld af moral omkring beskyttelse af naturen og miljøet. Jeg vil driste mig til at kalde filmen "Lorax - Skovens beskytter" for et musikalsk, moralsk øko-eventyr. Filmens underliggende moral handler om, at vi skal holde op med at misbruge naturen og passe på miljøet. Det er ingen i tvivl om i de 90 minutter, filmen varer.

Det bliver skåret ud i klare farver og i masser af sang. Alt for meget sang. "Lorax - Skoens beskytter" er næsten en musical - og det bliver simpelthen for meget. Historien i filmen er sød nok, men den er ikke i nærheden af en anden Dr. Seuss-filmatisering, Horton og støvfolket Hvem!.

"Lorax - Skovens beskytter" er som nævnt et musikalsk, moralsk økoeventyr. Den minder en hel del om Pixars øko-eventyr Wall-E. Det mangler bare, at når "Lorax - Skovens beskytter" udkommer på dvd, så udkommer den også i samme miljøvenlige emballage som "Wall-E" gjorde.

"Horton og støvfolket Hvem!" er stadig min favorit-tegnefilm/børnefilm. Den er skøn – og har også en rigtig god morale, og derfor glædede jeg mig til at se filmen "Lorax - Skovens beskytter", som jo kommer fra samme forfatter og filmselskab, men jeg blev lidt skuffet. Der var for meget musical, for fingerpegende moral og for lidt af alt det, der har gjort "Horton og støvfolket Hvem!" til min favorit-tegnefilm.



Brugerkarakter:

Gemmer din stemme...
Bedømmelse: 4.0 af 6. 3 stemme(r).
Klik på en af stjernerne for at afgive din stemme

Ingen kommentarer
Tilføj kommentar

* - påkrævet felt

*

*
*
Annoncer