• SNESØSTEREN ny familiejulefilm på Netflix

  • CIVIL WAR nu på filmstriben.dk udover Prime Video, dvd og blu-ray

  • SONIC THE HEDGEHOG 2 nu på Viaplay udover dvd og blu-ray

  • TRE JULEFILMS-ANBEFALINGER bl.a. DE EFTERLADTE

  • VEJEN HJEM i biografen

  • TEMA FAMILIEFILM JUL fx STJERNEN

  • TEMA julefilm fx I HEARD THE BELLS

Alle anmeldelser - Action

Justice League

En dyster film med masser af bulder og brag. Lyspunktet i fortællingen er Wonder Woman.

ActionAdventureScience fiction
Produktionsår: 2017
Varighed: 121 min.
Omfattet af CVLI-licens
Censur: 11 år
Instruktør: Zack Snyder,
Medvirkende: Henry CavillBen AffleckGal GadotAmy Adams,
Stikord:
 Krig,










Anmeldelse:

Af: Carsten Riis Jensen - 20.11.2017



KONKURRERENDE SUPERHELTE

Tegneseriefirmaet Marvel har sin egen gruppering af superhelte, nemlig Avengers. Dem har vi nu fulgt i en række film. Det konkurrerende firma DC har også sin gruppering, kaldet Justice League. Dem skal vi nu også til at følge, foreløbig i denne første film, med titlen "Justice League".

Vi har allerede fået en forsmag på DC’s superheltegruppe, dels i Batman v Superman, hvor vi mødte Batman, Superman og Wonder Woman. Dels i sidstnævnte i sin egen film, Wonder Woman. Og på streamingtjenesten Netflix har man igennem en årrække kunnet følge The Flash/Lynet. I filmen "Justice League" møder vi desuden Aquaman og Cyborg.

Dystert bulder og brag
Der er stor forskel på Marvels film og DC’s film. En af forskellene er, at Marvels er langt "lysere" og mere humørfyldte. Instruktøren Zack Snyder, som i høj grad tegner DC’s superhelte, har skabt en anden, mere dyster verden, med mindre humor og meget mere bulder og brag. Faktisk så meget bulder og brag, at jeg kan huske, hvordan jeg efter 1½ time simpelthen blev træt i hovedet, da jeg så Snyders Superman-film, Man of Steel.

Der er noget fascinerende ved at se superhelte arbejde sammen, og bliver det gjort "rigtigt", er der noget at glæde sig over og have det sjovt med. Jeg var delvist begejstret for "Batman v Superman", måske først og fremmest pga. skuespiller Ben Afflecks udgave af Batman, og at man især i slutningen af filmen valgte at følge en nærmest kristologisk mytologisering af Superman-figuren, der ofrer sit liv for andre.

Usammenhængende
Der bliver brugt rigtig meget tid i "Justice League" på at tegne de nye karakters oprindelseshistorie. Altså Flash, Aquaman og Cyborg. Desværre virker det flimrende og usammenhængende, og jeg vil sige, at det, jeg mest savner her, netop er en langt mere sammenhængende historie. Der er gode momenter i filmen, hvor min barndoms glæde over at læse superheltetegneserier lyser op, men momenterne er alt for spredt.

Det er i høj grad Wonder Woman, der redder filmen for mig. Jeg var begejstret for den enkeltstående film om hende, "Wonder Woman", og hun er så absolut stadig værd at se på og følge som den spændende karakter, hun er. Hun er den, der kommer tættest på min yndlingskarakter fra Marvel’s univers, nemlig Captain America.



Brugerkarakter:

Gemmer din stemme...
Bedømmelse: 4.0 af 6. 1 stemme(r).
Klik på en af stjernerne for at afgive din stemme

Ingen kommentarer
Tilføj kommentar

* - påkrævet felt

*

*
*
Annoncer