• Film med stikordet PÅSKE fx RISEN - på dvd og blu-ray og fx lån på bibliotek.dk

  • Thomas Vinterberg laver miniserie om BRØDRENE LØVEHJERTE

  • SOUND OF FREEDOM nu på dvd og blu-ray med danske undertekster. Kan købes hos cdon.dk

  • BIRTHRIGHT OUTLAW på VOD, fx på Blockbuster.dk

  • GOLDA nu på filmstriben.dk udover dvd og blu-ray

  • Bodilprisen 2024: BASTARDEN er bedste film på dvd og blu-ray

  • HOBBITTEN-filmene udgår fra Filmstriben.dk 31-3

Alle anmeldelser - Action

Jumanji: The Next Level

"Jumanji" er i øjeblikket Hollywoods bedste bud på liveaction-underholdning for hele familien. Skuespillernes præstationer er i top.

ActionAdventureKomedie
Produktionsår: 2019
Varighed: 123 min.
Censur: 11 år
Instruktør: Jake Kasdan,
Medvirkende: Dwayne Johnson/The RockDanny DevitoKevin HartDanny Glover,
Stikord:









Anmeldelse:

Af: Christian Riis Jensen - 14.12.2019



EVENTYRET FORTSÆTTER

Jumanji: Welcome to the Jungle sluttede med, at high school-vennerne ødelagde spillet, så de selv og andre aldrig senere skulle udsættes for fristelser eller fare. Der er gået et par år, og de fire venner er spredt for alle vinde for at forfølge hver deres drøm, men de tager alle hjem til deres barndomsby for at holde jul. Spencer har det dog ikke specielt fantastisk i sin hverdag, så han længes tilbage til sin tilværelse som Dr. Bravestone i Jumanji. I al hemmelighed har Spencer gemt resterne af spillet, og det samler han. Da han ikke dukker op til vennernes caféaftale, opsøger de ham i hans hjem. De opdager det reparerede spil i kælderen og vælger at tage ind i spillet for at redde ham. Uheldigvis følger Spencers bedstefar Eddie (Danny DeVito) og hans ven Milo (Danny Glover) efter dem.

Samme koncept, ny fidus
Det bedste ved forgængeren, "Welcome to the Jungle", var skuespillernes evner til at spille skuespil. De spiller nogle teenagepersonligheder, der i hvert fald ikke hører hjemme i deres kroppe. Jack Black skulle for eksempel spille en blondine-dum teenagepige.

Skuespillernes evner kommer endnu engang på prøve, da vennerne ikke får de samme karakterer som sidst. Bedstefar Eddie og hans ven Milo er med, og da de også skal have to karakterer, betyder det, at det er nødvendigt med andre og nye karakterer på banen. Det håndteres rigtig godt i filmen. Dog kan det føles, som om man sidder en fredag aften og ser "Rundt på gulvet" eller "Hatten rundt" i fjernsynet. For selvom det hele virker som et totalt uoverskueligt scenarie, så er karaktererne i filmen mindst lige så forvirrede som seerne, og det hjælper faktisk til at acceptere stilen og plottet.

Høj kvalitet af underholdning
På et område, hvor Disney og Dreamworks har sat standarderne, kan "Jumanji:The Next Level" bryste sig af at være en fremragende familiefilm. Der er noget for voksne, der er noget for børn og for alle andre. I en tid, hvor både voksne og børn har en forkærlighed for videospil, appellerer filmen til begge grupper. Humoren er total fjollet, men samtidig har filmens karakterer en gennemtænkt dialog, som oven i købet er stueren.

"Jumanji" er i øjeblikket Hollywoods bedste bud på liveaction-underholdning for hele familien. Filmene udkommer ikke med danske stemmer, hvilket også næsten vil være en skam for de amerikanske skuespillere, for de gør det virkelig godt!

Filmen er kommet på dvd og blu-ray.



Brugerkarakter:

Gemmer din stemme...
Bedømmelse: 4.7 af 6. 3 stemme(r).
Klik på en af stjernerne for at afgive din stemme

Ingen kommentarer
Tilføj kommentar

* - påkrævet felt

*

*
*
Annoncer