• THE WHALE nu på Viaplay

  • THE APPRENTICE i biografen

  • DEN LILLE PRINS (2015) nu på Viaplay udover filmstriben.dk

  • DE LYDLØSE i biografen

  • DEADPOOL & WOLVERINE nu på dvd og blu-ray - og på Disney+ 12/11

  • WE LIVE IN TIME i biografen

Alle anmeldelser - Drama

I dine hænder (2010)

Contre toi

Vævet ind i en fortælling om en kidnapning møder vi to ensomme mennesker, der begge har brug for tilgivelse.

Drama
Produktionsår: 2010
Varighed: 81 min.
Omfattet af CVLI-licens
Censur: 15 år
Instruktør: Lola Doillon,
Medvirkende: Kristin Scott ThomasPio MarmaïsJean-Philippe ÉcoffeyMarie-Sohna Conde,
Stikord:









Anmeldelse:

Af: Mikael Arendt Laursen - 09.08.2012



Hun farer sammen ved enhver uventet lyd og virker stresset - ude af balance. Sådan møder vi den engelske skuespillerinde Kristin Scott Thomas i de første scener i denne stille, men intense, franske film.

Kristin Scott Thomas spiller lægen Anna Cooper, og snart finder vi ud af, at hun netop er flygtet fra flere dages indespærring hos en kidnapper, hvilket unægtelig forklarer hendes frygtsomme adfærd. "I dine hænder" bæres i langt overvejende grad af Kristin Scott Thomas og Pio Marmaïs, der spiller de to hovedroller som kidnappet (Anna) og kidnapper (Yann), og størstedelen af filmen foregår i det rum, hvor Yann holder Anna fanget.

Anna er som nævnt læge, og efter en frustrerende periode, hvor hun ikke kan få at vide, hvorfor hun bliver holdt fangen, finder vi ud af, at Yanns kone døde i forbindelse med fødslen af deres datter. Anna var den ansvarlige læge, og derfor bebrejder Yann hende, at hans liv er brudt totalt sammen. Han lever i et faldefærdigt hus og formår ikke at holde nogen form for orden, og hans datter lever hos farmoren og har ingen kontakt til sin far. Men Yanns plan om at straffe Anna og i sidste instans dræbe hende, falder langsomt fra hinanden. For et eller andet sted finder disse to ensomme mennesker noget ved hinanden, som de har længtes efter.

Yann er præget af vrede og et ønske om hævn, men i virkeligheden er han i lige så høj grad præget af den ensomhed, som tabet af hans familie er skyld i. Han ønsker hævn for sit tab, men måske har han også bare brug for tilgivelse for, at han har svigtet sin datter og sig selv ved at lade hævnen råde. Anna har en god karriere, men en skilsmisse har efterladt hende i ensomhed. Yanns bebrejdelser afviser hun med en statistik for, hvor få fatale fejl der faktisk sker i det franske sundhedsvæsen. Ikke særlig følsomt. Også Anna higer efter tilgivelse, da hun godt ved, at hun er selvcentreret og afvisende over for andre mennesker. To komplekse mennesker er gennem kidnapningen fanget i en kompliceret situation, som det kan være svært at se en løsning på.

En dag lader Yann døren ind til Annas fængsel være ulåst, og hun benytter sig af chancen og flygter. Gennem resten af filmen møder vi Anna i en kamp med sig selv om, hvorvidt hun skal melde Yann til politiet. Og så mødes Anna og Yann igen … Men den del vil jeg ikke afsløre her.

Skuespillet i "I dine hænder" er professionelt uden at få nogen klokker til at ringe. Jeg har set Kristin Scott Thomas i langt bedre roller, men ikke desto mindre er hun et godt valg til rollen som Anna. På sin egen stille måde er filmen en fornøjelse at se på. Der er leget rigtig meget med farverne i de forskellige scener. Mange grønne, gule nuancer præger filmen til at begynde med - jalousi, falskhed og had blandet med håb? Man kan glæde sig over mange flotte billeder - nærbilleder, langsomme scener, små detaljer - et øje, et smil.

I sidste del af filmen oplever Anna og Yann for en kort stund, at ensomheden forsvinder. Men angsten vinder over følelsen af samhørighed, og til slut sidder vi tilbage med en lidt uforløst fornemmelse. Og to ensomme mennesker.



Brugerkarakter:

Gemmer din stemme...
Bedømmelse: 3.0 af 6. 1 stemme(r).
Klik på en af stjernerne for at afgive din stemme

Ingen kommentarer
Tilføj kommentar

* - påkrævet felt

*

*
*
Annoncer