• Film med stikordet PÅSKE fx RISEN - på dvd og blu-ray og fx lån på bibliotek.dk

  • Thomas Vinterberg laver miniserie om BRØDRENE LØVEHJERTE

  • SOUND OF FREEDOM nu på dvd og blu-ray med danske undertekster. Kan købes hos cdon.dk

  • BIRTHRIGHT OUTLAW på VOD, fx på Blockbuster.dk

  • GOLDA nu på filmstriben.dk udover dvd og blu-ray

  • Bodilprisen 2024: BASTARDEN er bedste film på dvd og blu-ray

  • HOBBITTEN-filmene udgår fra Filmstriben.dk 31-3

Alle anmeldelser - Action

Green Zone

En spændende film, hvor Matt Damon kæmper for sandheden i et net af manipulation midt i Irakkrigen. Det er mere end en simpel action krigsfilm.

ActionThriller
Produktionsår: 2009
Varighed: 110 min.
Omfattet af CVLI-licens
Censur: 15 år
Instruktør: Paul Greengrass,
Medvirkende: Matt DamonJason IsaacsBrendan GleesonGreg Kinnear,
Stikord:
 Krig,










Anmeldelse:

Af: Peter U. K. Jensen - 19.11.2010



Matt Damon i ny rolle
I "Green Zone" bliver vi i ét ryk ført ind i Irakkrigens barske skyggesider, hvor jagten på masseødelæggelsesvåben er filmens omdrejningspunkt. Jagten går for fulde omdrejninger både på gadeplan og bag skrivebordene, hvor amerikanske slipsedrenge kæmper om magten med stærkt bevæbnede amerikanske soldater! Her møder vi Roy Miller alias Matt Damon for fuld udblæsning. På sin velkendte action-fyldte facon leder Matt Damon os gennem nogle af Irakkrigens mange dilemmaer. Matt Damon går til stålet, men på en mere alvorlig måde, end vi kender ham fra successerien om Bourne, der ligeledes er instrueret af Paul Greengrass.

Hvad er sandheden?
Roy Miller er soldat i den amerikanske hær, og hans deling har til opgave at lokalisere de masseødelæggelsesvåben, som var en af årsagerne til USA's intervention. Tidligt i filmen bliver vi klar over, at det måske ikke er hele sandheden. Snart begynder en magtkamp internt i ledelsen af de amerikanske styrker at udspille sig, for hvem har egentlig beviset for, at der virkelig var masseødelæggelsesvåben i Irak? I krig er sandheden som bekendt det første offer! Det er "Green Zone" et tydeligt eksempel på.

At træffe det moralsk rigtige valg
Et af de rigtig gode elementer i filmen er, at Roy Miller i meget pressede situationer bliver stillet over for moralsk vanskelige valg. Skal han vælge at beskytte en mand og hans familie, eller skal han videregive vigtige informationer? Kan man forsvare at forhandle med en af Saddams nærmeste embedsmænd? Skal man adlyde øvrigheden mere end sin samvittighed? Alle spørgsmål, som appellerer til menneskesyn og holdninger.

Masser af god, eftertænksom action
"Green Zone" er ikke blot en simpel action krigsfilm. Den er mere end krudt og kugler, voldelige slagsmål og triste skæbner. Den er politisk og sprængfarlig. I "Green Zone" tvinges publikum til at undres over, hvorfor Vesten gang på gang sætter styrker ind for at løse konflikter i fremmede lande. Udover det eftertænksomme er filmen præget af hurtige klip, masser af spænding og gode actionfyldte scener.



Brugerkarakter:

Gemmer din stemme...
Bedømmelse: 5.5 af 6. 2 stemme(r).
Klik på en af stjernerne for at afgive din stemme

Ingen kommentarer
Tilføj kommentar

* - påkrævet felt

*

*
*
Annoncer