• JOKER 2: FOLIE À DEUX i biografen

  • REALITY nu på MAX udover filmstriben.dk, og dvd

  • A QUIET PLACE DAY ONE nu på dvd og blu-ray

  • TEMA Israel, Vestbredden, Gaza fx GOLDA - på filmstriben.dk, dvd og blu-ray

  • DEN MODERNE KVINDE nu på dvd

  • RINGENES HERRE: MAGTRINGENE sæson 2 Serie på Prime Video

  • FULD AF KÆRLIGHED nu på dvd og blu-ray

Alle anmeldelser - Drama

Good Will Hunting

En fremragende film om Will, den kriminelle rengøringsassistent, der bliver udfordret til at arbejde med sig selv.

Drama
Produktionsår: 1997
Varighed: 122 min.
Omfattet af CVLI-licens
Censur: 11 år
Instruktør: Gus van Sant,
Medvirkende: Robin WilliamsMatt DamonMinnie Driver,
Stikord:
 Geni,










Anmeldelse:

Af: Peter E. Nissen - 23.12.2008



Denne fine film fik to oscars for blandt andet bedste historie. Det er fuldt fortjent. "Good Will Hunting" er en dyb film med mange guldkorn, som man kan vende tilbage til igen og igen.

Filmens hovedperson Will er en ung mand fra den amerikanske underklasse, der arbejder som rengøringsassistent på det verdensberømte MIT-universitet i Boston. Han har nogle usædvanlige intellektuelle evner, som bliver opdaget af professor Gerald Lambo. Da Will er involveret i kriminalitet, må han dog opsøge en psykolog for at kunne arbejde med professoren. Det bliver så til flere samtaler hos den kloge psykolog Sean. Bag Wills hårde facade gemmer der sig nemlig noget svært, som Will må lære at forholde sig til. Samtidig møder Will pigen Skylar, som han forsøger at få et forhold til at fungere med.

Filmens store tema er Wills problemer med at tackle sine manglende evner til at indgå i relationer, og deri at blive konfronteret med sin vanskelige fortid. Det handler om at overvinde sin stolthed og frygt og at genfinde de tabte drømme. Desuden sætter filmen fokus på det amerikanske undervisningssystem og de forhold, det udvikles under, i et stærkt klassedelt samfund.

Filmen går ind i en problematik, som kan findes på mange planer. Gennem Wills opførsel viser den, hvordan man både på gode og dårlige måder kan arbejde med sig selv. Selvom Wills eksempel kan opfattes som ekstrem, er der noget alment menneskeligt over problemet. Derfor kan den sige noget til mange.  Filmen indeholder dyb visdom om menneskets natur og giver anvisninger på mulige løsninger. Derfor anbefales den varmt.

Robin Williams fik en oscar for sin rolle som psykologen Sean. Han leverer også det bedste skuespil, og det er medrivende. Men Matt Damon og Minnie Driver gør det også udmærket.

Som supplement til alt det seriøse, har filmen et primitivt sprog og en lidt primitiv stil, som skildrer Wills hårde miljø. Den sjofle tone kunne undværes, men det er også med til at gøre filmen autentisk. Desuden betyder det, at mange "smarte" drenge vil kunne holde det psykologiserende ud. For det er nemlig også en film til dem.

Derfor bevarer filmen topkarakter. Men det er vel også grunden til, at den med rette har en grænse på 11 år for børn.

Kristeligt set har filmen ikke noget direkte forkyndende at byde på. Det er en film, der handler om at være menneske i en syndig verden. Men filmen peger på nogle problemstillinger og løsninger som alle – kristne eller ej – kan få forstand af at fordybe sig i.

Det er kort sagt en fremragende film.



Brugerkarakter:

Gemmer din stemme...
Bedømmelse: 4.6 af 6. 5 stemme(r).
Klik på en af stjernerne for at afgive din stemme

Ingen kommentarer
Tilføj kommentar

* - påkrævet felt

*

*
*
Annoncer