• Film med stikordet PÅSKE fx RISEN - på dvd og blu-ray og fx lån på bibliotek.dk

  • Thomas Vinterberg laver miniserie om BRØDRENE LØVEHJERTE

  • SOUND OF FREEDOM nu på dvd og blu-ray med danske undertekster. Kan købes hos cdon.dk

  • BIRTHRIGHT OUTLAW på VOD, fx på Blockbuster.dk

  • GOLDA nu på filmstriben.dk udover dvd og blu-ray

  • Bodilprisen 2024: BASTARDEN er bedste film på dvd og blu-ray

  • HOBBITTEN-filmene udgår fra Filmstriben.dk 31-3

Alle anmeldelser - Biografi/baseret på virkelig historie

For Greater Glory: The True Story of Christiada

Vi er i Mexico i 1926, hvor præsident Callas indleder en blodig forfølgelse af den katolske kirke. Som modsvar opretter kirken modstandsbevægelsen Christeros under ledelse af general Enrique Gorostieta.

Biografi/baseret på virkelig historieDramaTEMA Kristne film
Produktionsår: 2012
Varighed: 145 min.
Omfattet af CVLI-licens
Censur: 15 år
Instruktør: Michael Love,
Medvirkende: Eduardo VerásteguiAndy GarciaOscar IsaacCatalina Sandino Moreno,
Stikord:
 Krig,










Anmeldelse:

Af: Ketty Dahl - 21.11.2017



LEVE KONGEN KRISTUS

Ved filmens start er vi i Mexico i 1926. Der har været revolution, og den nye præsident, Callas, indfører strenge love mod den katolske kirke. Gudstjenester forbydes, udenlandske præster udvises, præster, der kritiserer regimet, idømmes fængsel, og præstedragten må ikke bæres offentligt. Folket protesterer, hvilket får Callas’ soldater til at gribe til våben og nedskyde hele menigheder og henrette præster. Mange katolikker går derfor sammen og danner modstandsbevægelsen Christeros. De beder generalen Enrique Gorostieta skabe en hær, der skal nedkæmpe Callas’ hær og sætte ham fra magten. For, som der siges: "Hvem er man, hvis man ikke står inde for det, man tror på." Under mottoet: "Leve kongen Kristus" går den selvbestaltede Christeros-hær nu i krig. En krig, der ligner noget fra en western, hvor mexicanere iført sombreros, ponchoer og patronbælter rider ud mod hinanden og ligger i baghold, og hvor der udføres veritable nedslagtninger på begge sider.

Pablo - en martyr i drengeskikkelse
Ud over diverse generaler i denne tros-hær, følger man også drengen Pablo, som melder sig under fanerne, og som dybt troende og næsten som en Kristusfigur må gå sin Golgata-vandring undervejs. Han bliver bedt om at afsværge sin tro og angive sine venner i hæren, hvis han skal undgå tortur og død, men Pablo er en stærk lille fyr, der holder Jesus i hånden hele vejen. Det er måske filmens stærkeste scene.

Efter en lang periode med nedslagtninger af de kristne, ankommer den amerikanske ambassadør til Mexico. USA er stærkt interesseret i at få en ende på krigen, så amerikanerne kan få adgang til Mexicos olie. Der arrangeres derfor på USA's foranledning en aftale mellem Vatikanet og Mexico om fred. Vatikanet har ellers været påfaldende tavs under hele krigen og har intet gjort for at hjælpe de mexicanske katolikker. General Gorostieta siger dog nej til en aftale, som ikke indebærer fuld demokrati og trosfrihed for Mexicos kristne, og derfor fortsætter krigen til The Christeros er banket på plads. Mange af disse krigere blev efterfølgende kanoniserede som helgener af Vatikanet, hvilket ærlig talt virker temmelig paradoksalt, når man tænker på Vatikanets ellers manglende indsats for Mexicos forfulgte kirke.

For meget John Wayne
Historien og budskabet er stort i filmen ”For Greater Glory”, og langsomt arbejder den sig op, men når filmen ikke får mere end tre stjerner, skyldes det netop, at den er for lang og vil fortælle for meget, - man skal for langt ind i filmen, inden man når at blive fanget af og får styr på et meget stort persongalleri og får sammenhæng i historien. Det skal dog siges, at når den så tager fat, så har den en beretning at fortælle, der i sin grundsubstans dog vækker til eftertanke.

Det, at filmen minder alt for meget om en western, gør, at man nemt kommer til at glemme den virkelige blodige alvor om kampen for trosfrihed, og filmen får desværre derfor en underholdningsslagside, som er virkelig ærgerlig. Der går simpelthen for meget John Wayne og machomand i den, så at filmens grundlæggende alvor kun fænger delvist.

Det kan koste
For mig var denne periode i historien fuldstændig ukendt stof. Jeg vidste ikke, at denne tros-krig havde fundet sted, og det er skammeligt, at den ikke har været mere kendt. Det tjener til filmens ros, at den vil hente denne oversete historie frem. Filmen kan give anledning til samtale om, hvad det kan koste at følge Jesus og at kæmpe for retfærdighed og trosfrihed. Vi, der lever i et land, hvor vi ikke har oplevet kristendomsforfølgelser af denne styrke, som mexicanerne gjorde, kan have svært ved at sætte os ind i, hvad prisen for trosfrihed kan være. Dermed bliver det også svært at forstå, at denne kamp mod ondskab kan medføre, at man griber til vold og våben, når fjenden slagter alt, hvad man tror på og elsker. I dag lider flere og flere kristne under forfølgelse, undertrykkelse og død rundt om i verden, og set i det perspektiv, er filmens historie mere aktuelt, end man ønsker. Det kan koste at ville følge Jesus.

I artiklen Da Mexico forfulgte kirken fortæller Eduardo Verástegui om sin rolle som advokaten Anacleto Gonzales Flores i filmen.



Brugerkarakter:

Gemmer din stemme...
Bedømmelse: 4.5 af 6. 2 stemme(r).
Klik på en af stjernerne for at afgive din stemme

Ingen kommentarer
Tilføj kommentar

* - påkrævet felt

*

*
*
Annoncer