• SCORSESE LAVER DOKUDRAMA OM HELGENER bl.a. om Jeanne d'Arc

  • THE ZONE OF INTEREST nu på filmstriben.dk udover dvd og blu-ray

  • THE NOTE nu på dvd igen

  • DEN SORTE JORD (om Ukraine 1933) DR2 | 23-11-24 | kl. 23.15

  • GLADIATOR ii i biografen

  • den kristne film ORDINARY ANGELS nu på Viaplay

Nyheder

Filmstriben er populær

Bibliotekets tilbud om onlinestreaming af film på filmstriben.dk er i hastig fremgang, og er steget med 50%. Vi har på Film og tro anmeldt mange af filmene.

Nyheder
Produktionsår:
Varighed:  min.

Instruktør:
Medvirkende:
Stikord:

Anmeldelse:

Af: Anette Hedager Nielsen - 03.02.2021




Mere end 1,7 mio. gange er en film i 2020 streamet fra bibliotekets filmstriben.dk. Det er en fremgang på mere end 50% i forhold til 2019. Bibliotekerne mener selv, at den stigende interesse skyldes corona-nedlukningerne i foråret. Det stigende udlån har samtidig presset enkelte kommuner økonomisk, da de betaler afgift til rettighedshaverne per filmvisning. Det har bl.a. medført, at nogle biblioteker har måttet lukke for udlån på Filmstriben i nogle måneder.

På filmogtro.dk kan man se hvilke film, der kan ses på filmstriben. Over 20% - pt. 439 - af de anmeldte film har øverst i anmeldelsernes faktabox fået linket "filmstriben.dk". Der er tale om et bredt udvalg af film, som er tilgængelig på filmstriben. Der er filmtitler, som også kan ses på andre streamingtjenester, men som ikke findes på dvd/blu-ray, fx:

I Can only Imagine
- Stærk film om tilgivelse og forsoning mellem far og søn. Den virkelige historie om baggrunden for verdenshittet "I Can Only Imagine".

Til Sama
- En rystende dokumentar om borgerkrigen i Syrien. Det er som at lytte til et menneskes dybe smertehistorie. Filmen viser den grumme virkelighed, men rummer også håb.

Og der er film, som umiddelbart ikke kan streames andre steder, fx

Vandringsmanden
- Vi er på besøg hos den danske kunstmaler Arne Haugen Sørensen i hans atelier i Sydspanien, hvor vi hører ham fortælle om tankerne bag hans yndlingsmotiver.

Fem knuste kameraer
- En far på Vestbredden begyndte i 2005 at filme de ugentlige ikke-voldelige demonstrationer mod det hegn, israelerne satte op midt gennem deres marker.

Derudover mange film, som også er udkommet på dvd/blu-ray, fx

Flugten fra Østtyskland
- Et helstøbt drama om to familiers forberedelser og flugt fra DDR i 1978 og myndighedernes forsøg på at stoppe dem. Filmen er baseret på virkelige begivenheder.

De særlige
- En betagende filmberetning om to slags særlige mennesker - personer med svær autisme og personer, der langt udover det forventede, kæmper for at give mennesker med autisme et godt liv.

Parasite
- Den sydkoreanske Guldpalmevinder fra Cannes 2019 handler om tre familier, om overlevelse, om værdighed og gode grin. En fremragende film med meget på hjerte.



Brugerkarakter:

Gemmer din stemme...
Endnu ikke bedømt. Du kan være den første!
Klik på en af stjernerne for at afgive din stemme

Ingen kommentarer
Tilføj kommentar

* - påkrævet felt

*

*
*
Annoncer