• BOHEMIAN RHAPSODY nu på Netflix udover dvd og blu-ray

  • DU LEVER Netflix-serie

  • Den kristne film LARS AND THE REAL GIRL TV2 | 05-07-26 | kl. 02.00

  • VORES LØFTE i biografen

  • TOY STORY 5 i biografen

  • HAMNET nu på dvd og blu-ray

Alle anmeldelser - Drama

Du lever (serie)

I Will Find You

David er fængslet for at have myrdet sin tre-årige søn. Efter fem år tyder et foto på, at sønnen lever. David flygter og begynder en intens eftersøgning af sin søn. Han har familien, folkestemningen og FBI imod sig.

DramaKrimiThrillerTEMA Serier
Produktionsår: 2026
Varighed: 324 min.
Censur: 13 år
Instruktør: Adam DavidsonBrad AndersonMaggie KileyMaja Vrvilo,
Medvirkende: Sam WorthingtonBritt LowerChi McBrideLogan Browning,
Stikord:
 Vold,










Anmeldelse:

Af: Jørgen Hedager Nielsen - 01.07.2026



EN FAR GÅR HELE VEJEN FOR SIN SØN 

Harlan Coben er nærmest genial, når det gælder at skabe et utroligt og overraskende plot med elegante tvist. Traileren røber en del om hovedtrækkene i plottet for "Du lever", så det kommer også her: David (Sam Worthington) er fængslet for brutalt at have myrdet sin tre-årige søn. Han har siddet i fængsel i fem år, da hans tidligere svigerinde (Britt Lower) som den første i alle årene besøger ham og viser et billede, hvor hans nu otte-årige søn er med i baggrunden. Et karakteristisk modermærke på kinden viser, at det er ham. Vi forventes altså at købe præmissen om, at en far kan begå et brutalt mord på den søn, som han elsker. Og at omstændighederne og beviserne er så overvældende, at alle er sikre på, at David har gjort det. David selv inklusive. Derefter forventes vi at tro på, at et foto er nok til at overbevise visse personer om, at sønnen stadig lever og færdes ude blandt folk. Det er et typisk Harlan Coben-plot, og han får det til at fungere. At David får fotoet af se, sætter gang i nogle begivenheder, som blandt andet betyder, at han hurtigst muligt må flygte.

Mere end krimi og spænding
Jeg kan godt lide miniserier, der strækker en handling over et overskueligt antal episoder. Adaptionen af romanen er vellykket. Den er delt op i otte velkomponerede afsnit, der bevarer spændingen hele vejen. En fortælling af Harlan Coben er aldrig bare en spændingsroman eller en krimi. I denne serie er der er et familiedrama eller to, med flere dybe venskaber og konflikter. Der er et detektivdrama med sammenstød og stærk loyalitet mellem de forskellige FBI-folk. De to vigtigste er den unge lovende Sarah (Logan Browning) og hendes far Max (Chi McBride), der snart skal pensioneres. Og så er der en gådefuld konspiration med rødder ind i de overklasserige cirkler. Det hele flettes fint ind i hinanden. Der er et spændende persongalleri. Skuespillerne er velvalgte og gør det godt. Særlig Sam Worthington som David er vellykket. Han giver os en stille, solid og sørgende far, der troværdigt kan rulle sig ud, når det kræves. "Hvor langt er du parat til at gå, for at få din søn tilbage?" bliver han spurgt. Svaret giver han ikke i ord. Han siger i det hele tager ikke ret meget. Svaret giver han i handling. Han går helt ind i løvens hule.

Tid til eftertanke
Indtil nu er filmatiseringer af Harlan Coben-romaner sket i europæiske lande, og foregår derfor ikke i USA. Her har vi for første gang en, der ikke er flyttet til et andet land. Det føles mere rigtigt. Og så giver serien sig tid. Når man tager dybe eksistentielle emner op, skal de behandles ordentligt. Den ydre handling kunne sikkert afvikles på fem afsnit, til glæde for nogen. Men når der er så meget at fundere over, ville det absolut være en skam.

Der er lidt rod i titlerne. Den her filmatiserede roman hedder Du lever på dansk. På engelsk hedder den I Will Find You, og det er også filmatiseringens engelske titel. Der findes en Harlan Coben-roman på dansk, der hedder Jeg finder dig. Den hedder Winn på engelsk og er tilsyneladende ikke filmatiseret.

Kan ses på Netflix.



Brugerkarakter:

Gemmer din stemme...
Bedømmelse: 4.0 af 6. 1 stemme(r).
Klik på en af stjernerne for at afgive din stemme

Ingen kommentarer
Tilføj kommentar

* - påkrævet felt

*

*
*
Annoncer