• TEMA kristne film Trosbaserede film - fx THE SHACK

  • På¨dvd/blu-ray STAR WARS: THE LAST JEDI

  • BEDSTE FILM TOP 10 2017 bl.a. Wonder

  • På dvd ALL SAINTS

  • TEMA Bibelfilm fx BEN-HUR

  • TEMA familiefilm Tilladt for alle og fra 7 år - fx dvd-aktuelle PADDINGTON 2

Alle anmeldelser - Adventure

Drengen med det tikkende hjerte

Jack et la mécanique du coeur

AdventureAnimationFamiliefilmTEMA Familiefilm A/7 år
Produktionsår: 2013
Varighed: 88 min.
Omfattet af CVLI-licens
Censur: 7 år
Instruktør: Mathias Malzieu,
Medvirkende: Orlando SealeSamantha BarksHarry Sadeghi,
Stikord:









Anmeldelse:

Af: Carsten Riis Jensen - 11.11.2014



ET SJOVT UNIVERS
Historien om drengen med det tikkende hjerte er baseret på en børnebog. Men i dette tilfælde er filmen også baseret på en musikudgivelse med det særprægede, franske band Dionysos. Så filmen er altså dels bygget op omkring en børnebogshistorie, og dels et album med musik. Musikken høres igennem filmen og bærer dele af handlingen. Sangene er både særprægede og dybt intelligente, og denne blanding præger også filmens handling og billedunivers.

Historien foregår i Skotland, i slutningen af det 19. århundrede, hvor drengen Jack bliver født på en dag så kold, at hans hjerte fryser til is. Reservemoren, jordemoren Madeleine, udskifter derfor hans hjerte med et kukur, som kun fungerer, så længe Jack følger nogle regler, hvor især den sidste, at det er forbudt at forelske sig, er svær at overholde.

Det er en spøjs historie – og filmen bliver endnu mere spøjs, men også sært tiltrækkende ligesom den japanske animationskunstner Miyazakis film (Chihiro og heksene, Det levende slot), når man ser på tegnestilen og filmgenren: Filmen "Drengen med det tikkende hjerte" er nemlig et eksempel på subgenren og subkulturen steampunk.

Billedet her på siden er et eksempel på steampunk: Udstyr og teknologi, som hører til i en anden tid end den, hvor den afbilledes, og hvor udstyret og teknologien samtidig ikke drives af strøm, men af fx damp eller luft. Eksempler på denne stilart findes bl.a. i filmen "Wild Wild West" (1999), "Det hemmelighedsfulde selskab" (2003), Disneys "Skatteplaneten" og nyfilmatiseringerne af Sherlock Holmes (Sherlock Holmes og Sherlock Holmes 2: Skyggespillet) med Robert Downey Jr. i hovedrollen.

Det er et spændende og sjovt univers, og både historien og steampunk-genren hænger godt sammen og giver tilsammen en betagende, anderledes filmoplevelse for familier med større børn.



Brugerkarakter:

Gemmer din stemme...
Bedømmelse: 5.3 af 6. 3 stemme(r).
Klik på en af stjernerne for at afgive din stemme

Ingen kommentarer
Tilføj kommentar

* - påkrævet felt

*
*
Annoncer
 

filmogtro.dk bruger cookies. Se mere information Acceptér cookies