• SKAM sæson 1 begynder på DR3 | 25-06-18 | kl. 19.10

  • TEMA kristne film Trosbaserede film - fx ALL SAINTS

  • På dvd/blu-ray DARKEST HOUR

  • I biografen BREATHE

  • Film med stikordet FODBOLD Fx - PELE - EN LEGENDES FØDSEL

  • TEMA familiefilm Tilladt for alle og fra 7 år - fx FERDINAND

Alle anmeldelser - Action

Die Hard 4.0

Live Free Or Die Hard

ActionThriller
Produktionsår: 2007
Varighed: 129 min.
Omfattet af CVLI-licens
Censur: 11 år
Instruktør: Len Wiseman,
Medvirkende: Bruce WillisTimothy OlyphantJustin LongMary Elisabeth Winstead,
Stikord:
 IT,










Anmeldelse:

Af: Mikael Arendt Laursen - 27.07.2007



Vi er nogen, der husker John McLane. Det var ham politimanden, der havde en del besvær med en flok terrorister i et højhus i 1988. Senere var der noget med en lufthavn i 1990. Og tredje gang vi mødte ham, blev han udfordret af en gal terrorist, der havde det med at sprænge det hele i luften. Det var i 1994. Nu er der gået 13 år, og John McLane (alias Bruce Willis) er tilbage på det store lærred.

Meget passende hedder den nye film "Die Hard 4.0". Det lille komma nul leder umiddelbart tankerne i retning af computerprogrammers versionsbetegnelser, og dette nye opus i serien handler ganske rigtigt om en flok terrorister, der ved at hacke sig ind i hele det offentlige computersystem i USA har onde planer om at give systemet en ordentlig lærestreg – og også lige lænse kassen for nogle milliarder dollars. I indledningen ser vi, hvordan disse bagmænd via en stribe hackere rundt omkring i landet får forberedt deres store angreb på infrastrukturen, energiforsyningen og den finansielle sektor. Hver enkelt hacker leverer en lille stump af det, som meget hurtigt viser sig at være et lammende angreb på den stolte nation. Kort efter, at de har løst deres del af opgaven, kommer de desværre uheldigt af dage …

Undtagelsen er en enkelt hacker ved navn Matt Farrell, som vores helt McLane bliver sendt ud for at hente til afhøring. McLane redder Matt ud af kløerne på terroristerne, og så går den vilde jagt! Gennem de kommende to timer oplever vi et actionbrag af hidtil usete dimensioner! Hvis du i det ene øjeblik synes, at du har været vidne til en utrolig scene, så vil du blot kort tid efter se denne overgået i action, stunts og special effects. Og sådan bliver det ved! McLane kæmper sig alene gennem det af skurkene skabte kaos, og ikke mindst da hans datter tages som gidsel, bliver han virkelig opsat på at få disse kriminelle ned med nakken.

"Die Hard 4.0" er krydret med den sædvanlige Bruce Willis-humor, som flere gange får mig til at smile trods den voldsomme handling. Desuden kan man glæde sig over de små referencer, der er til de tidligere film.

Hvad kan vi så bruge sådan en film til? Hvis du er til action, og godt kan leve med, at McLanes kamp mod terrorister umuligt kan gå stille af, og derfor også resulterer i en del vold og ødelæggelse, vil du blive rigtig godt underholdt. Jeg kan ikke huske, hvornår jeg selv sidst har set en actionfilm, der efterlod mig næsten forpustet i biografsædet! Og synes du, at det bare er alt for meget med disse voldelige film, så skal du holde dig langt væk! Uanset hvad, så er McLane tilbage for fuld skrue – for dem af os, der husker ham fra for mange år siden! Yippee Ki Yay!



Brugerkarakter:

Gemmer din stemme...
Bedømmelse: 4.0 af 6. 1 stemme(r).
Klik på en af stjernerne for at afgive din stemme

Ingen kommentarer
Tilføj kommentar

* - påkrævet felt

*
*
Annoncer
 

filmogtro.dk bruger cookies. Se mere information Acceptér cookies