• SONIC THE HEDGEHOG 2 nu på Viaplay udover dvd og blu-ray

  • SPIDER-MAN: ACROSS THE SPIDER-vERSE nu på Netflix udover dvd og blu-ray

  • GRAN TURISMO nu på Max udover dvd og blu-ray

  • TRE JULEFILMS-ANBEFALINGER bl.a. DE EFTERLADTE

  • VEJEN HJEM i biografen

  • TEMA FAMILIEFILM JUL fx STJERNEN

  • TEMA julefilm fx I HEARD THE BELLS

Alle anmeldelser - Biografi/baseret på virkelig historie

Der Untergang

Fantastiske skuespilpræstationer og dokumentarisk præg forleder os til at tro, at skildringen er korrekt.

Biografi/baseret på virkelig historieDramaFilmstriben.dkTEMA Anden verdenskrigTEMA Biografiske film
Produktionsår: 2004
Varighed: 150 min.
Omfattet af CVLI-licens
Censur: 15 år
Instruktør: Oliver Hirschbiegel,
Medvirkende: Bruno GanzAlexandra Maria LaraCorinna HarfouchUlrich Matthes,
Stikord:
 Magt,










Anmeldelse:

Af: Thilde Moskjær Kofod - 28.08.2006



Det er skønt for en gangs skyld at se en film om Det tredje Rige, hvor de faktisk taler tysk!

"Der Untergang" byder på fantastiske skuespilpræstationer, en flot og gennemført billedhåndtering og realistiske menneskeskildringer. Sjældent har man set en film om anden verdenskrig, som ikke tager parti for den ene eller den anden side, men skildrer menneskene, der er fanget i både andres og egne rænker. Vi ser både Det tredje Riges og Hitlers personlige undergang, der som en hvirvelstrøm suger næsten alle med sig i faldet, både skyldige og uskyldige.

Filmens ramme er Hitlers sekretærs oplevelse af krigen og af sig selv, som både skyldig og uskyldig. Det giver filmen et dokumentarisk præg, der næsten forleder os til at tro, at dette er en korrekt og præcis skildring af menneskene og hændelserne i de sidste dage inden undergangen.

Åndeligt er der ikke noget at komme efter i filmen. Den er udpræget humanistisk, og heltene er dem, der kæmper for andres overlevelse. Der er ingen deciderede skurke, for alle karaktererne er mennesker på godt – og mest – ondt.

"Der Untergang" er stærk, og den tager et par dage at fordøje, men så er der faktisk heller ikke mere at komme efter. Man er alligevel ikke blevet provokeret eller rystet nok til at undgå at falde tilbage i ligegyldighedens lænestol.



Brugerkarakter:

Gemmer din stemme...
Bedømmelse: 5.0 af 6. 3 stemme(r).
Klik på en af stjernerne for at afgive din stemme

Ingen kommentarer
Tilføj kommentar

* - påkrævet felt

*

*
*
Annoncer