• IT og IT del 2 nu på Netflix udover dvd og blu-ray

  • RINGENES HERRE: MAGTRINGENE sæson 2 Serie på Prime Video

  • WHITE BIRD nu på Prime Video ukdover fx Blockbuster.dk

  • NY FILM OM JOMFRU MARIA PÅ VEJ med Anthony Hopkins som Herodes

  • MISS PEREGRINES HOME FOR PECULIAR CHILDREN nu på Netflix ud over Disney+, dvd og blu-ray

  • LEE i biografen

Alle anmeldelser - Drama

C'mon C'mon

En tænksom og dejlig film om barn-voksen-forholdet og besværet med tilværelsen i al almindelighed, hvor en totalt uvidende og uerfaren journalist får ansvaret for at passe sin 9-årige nevø.

DramaFilmstriben.dk
Produktionsår: 2021
Varighed: 108 min.
Omfattet af CVLI-licens
Censur: Tilladt for alle
Instruktør: Mike Mills,
Medvirkende: Joaquin PhoenixGaby HoffmannWoody Norman,
Stikord:









Anmeldelse:

Af: Finn Andersen - 17.02.2023



SORT-HVIDT FAMILIEDRAMA 

Filmens hovedplot består i, at Johnnys (Joaquin Phoenix) tilværelse bliver vendt på hovedet, da han får ansvaret for at passe sin 9-årige nevø Jesse (Woody Norman), og han er derfor nødt til at tage drengen med på forretningsrejse. Vi følger dem i hjemmet, og når de er på rejser fra den ene ende af USA til den anden.

Drengens mor er Johnnys søster, men de to har set mindre og mindre til hinanden, særligt efter at deres mor døde. Hvordan er det mon lige med drengens far og mor? Og hvad kan der ske på en lang rejse, hvor en totalt uerfaren journalist får ansvar for en 9-årig dreng, som han ikke kender særlig godt?

Filmen
Dialogen er det væsentligste i filmen – og måske er det netop derfor, at den filmet i sor-hvid. Johnny er radiojournalist. Han og en håndfuld kollegaer interviewer børn om deres forhold til bl.a. venner, familie og samfundet. Det kommer der nogle spændende og rørende scener ud af.

Da Johnnys søster er nødt til at tage sig af sin mand, der har en bipolar lidelse, ringer hun til Johnny for at bede ham om at passe sin 9-årige søn. Johnny er midaldrende og stort set uden erfaring med børn og Jesse i særdeleshed. Det viser sig, at søsteren efter nogle dage, bliver nødt til at forlænge pasningen af sin mand, og det er her Johnny og Jesses rejser begynder.

Jesse er en udfordring, som børn jo ofte er, men samtidig er han usædvanligt veltalende, klarsynet og balancerer mellem barndom og ungdom. Under rejserne lærer både Jesse og Johnny mere om at tage ansvar og vise kærlighed, mens de lærer at kende sig selv bedre.

Skuespil og fortællingen
Det kan være svært at finde de rigtige skuespillere til en film – særligt når det gælder børneroller. Woody Norman er dog et særdeles godt valg, ja han er et fund til rollen som Jesse. Det samme kan i høj grad siges om Joaquin Phoenix i rollen som Johnny. Phoenix spillede i 2019 den psykisk ustabile skurk Joker i filmen af samme navn, og det må siges at være den diametrale modsætning til den kærlige og bløde mand, han spiller i "C'mon C'mon".

Nogle gange synes jeg, at det fungerer perfekt, når en film er optaget i sort-hvid. Sådan er det også her, for det skærper seernes fokus på filmens dialog og drama.

Filmen er kommet på dvd.



Brugerkarakter:

Gemmer din stemme...
Bedømmelse: 4.7 af 6. 3 stemme(r).
Klik på en af stjernerne for at afgive din stemme

Ingen kommentarer
Tilføj kommentar

* - påkrævet felt

*

*
*
Annoncer