• DUNE: DEL 2 i biografen

  • Thomas Vinterberg laver miniserie om BRØDRENE LØVEHJERTE

  • SOUND OF FREEDOM nu på dvd og blu-ray med danske undertekster. Kan købes hos cdon.dk

  • BIRTHRIGHT OUTLAW på VOD, fx på Blockbuster.dk

  • Bedste film ved Oscar-uddelingen blev OPPENHEIMER

  • GOLDA nu på filmstriben.dk udover dvd og blu-ray

  • Bodilprisen 2024: BASTARDEN er bedste film på dvd og blu-ray

  • HOBBITTEN-filmene udgår fra Filmstriben.dk 31-3

Alle anmeldelser - Drama

Black Nativity

En musical om en teenagesøn, der skal på juleferie hos sine morforældre, som han ikke kender. Morfaren er en præst, der forkynder om tilgivelse, men han har ikke selv fået tilgivelse fra sin datter for noget meget dumt, han har gjort.

DramaTEMA Kristne filmTEMA Julefilm
Produktionsår: 2013
Varighed: 93 min.
Omfattet af CVLI-licens
Censur: 15 år
Instruktør: Kasi Lemmons,
Medvirkende: Forest WhitakerAngela BassettJennifer HudsonJacob Latimore,
Stikord:
 Jul,










Anmeldelse:

Af: Anette og Jørgen Hedager Nielsen - 03.12.2014



HJEM TIL JUL
Teenageren Langston (Jacob Latimore, The Maze Runner) bor hos sin mor Naima (Jennifer Hudson) i Baltimore. Faren forlod dem kort efter Langstons fødsel. Naima har svært ved at få økonomien til at hænge sammen, så en dag får hun besked på, at de vil blive sat på gaden.

Langston elsker sin mor og vil rigtig gerne hjælpe hende, men moren tager ekstra arbejde, så hun ikke er meget hjemme. Hun aftaler derfor, at Langston skal på juleferie hos sine morforældre, som han slet ikke kender. Morfaren Cornell (Forest Whitaker, The Butler) er præst i Harlem. Ved det første måltid belæres Langston om, at "her i huset beder vi bordbøn". Husets motto er: "Jeg og mit hus, vi vil tjene Herren". Cornell viser gavmildhed over for fattige på gaden. Det har Langston forståelse for, men det med kirken er ellers ikke noget for ham. Han spørger, hvorfor hans mor og hendes forældre ikke har noget med hinanden at gøre, men præsteparret undviger. Det er uforståeligt for Langston, at man kan gøre noget, der er så utilgiveligt, at man i så mange år slet ikke ser til hinanden.

En væsentlig del af handlingen er et krybbespil - Black Nativity - i Cornells kirke. Mormoren får overtalt Langston til at tage med. Langston døser lidt i kirkebænken og oplever i en drøm en nutidig udgave af Jesu fødsel i New Yorks slum - meget godt lavet.

Indimellem bryder personerne ud i sang, så filmen må betegnes som en slags musical. Ved nogle af sangene veksler sangstroferne mellem personerne i Harlem og moren i Baltimore. Det er iørefaldende sange i gospel-genren. Fortællingen er ikke spor realistisk, men den fungerer på sine egne præmisser. Som det forventes af en julefilm, ender alt godt.

Producer på "Black Nativity" er den karismatiske leder T. D. Jakes (Not Easily Broken, Jumping the Broom, Sparkle, Heaven is for Real), som laver trosbaserede film. Der er meget god forkyndelse om julen og om, at Jesus er kommet for at tilgive syndere. Cornell forkynder og praktiserer tilgivelse, men forholdet til hans eneste datter er gået i hårknude. Set fra datterens side, har han såret hende på en utilgivelig måde. Datteren har ikke givet ham chancen for at bede hende om tilgivelse.

Jacob Latimore gør det godt som den meget unge hovedperson. Forest Whitaker i rollen som præst kommer vi ikke rigtig ind under huden på. Vi får ikke sympati for præsteparret. De virker lidt uægte - måske med vilje. De er famlende og meget lidt imødekommende over for deres barnebarn, som de ikke har set i mange år. Og i kirken virker Cornell lidt selvfed samtidig med, at stilen er amerikansk med tilråb fra menigheden. Alligevel giver vi filmen - bedømt som en kristen julefilm - fire stjerner, fordi der er mange tråde at blive udfordret af og tage op bagefter, og det er en film, vi gerne vil se igen. "Black Nativity" er nok for indforstået og for enkel i løsningen af konflikterne til, at den fungerer over for et ikke-kirkevant publikum.

Kan ses på blockbuster.dk.



Brugerkarakter:

Gemmer din stemme...
Bedømmelse: 4.0 af 6. 1 stemme(r).
Klik på en af stjernerne for at afgive din stemme

Ingen kommentarer
Tilføj kommentar

* - påkrævet felt

*

*
*
Annoncer