Der har i 2018 været knap 200.000 unikke sidevisninger i løbet af året.
"Stigningen er stabil, men vi kan ikke vide, om det fortsat vil stige," siger Anette Hedager Nielsen, der er kontorsekretær for Film og tro. Redaktøren, Johan Schmidt Larsen, er optimistisk og mener, at grunden til det stigende besøgstal ligger i et godt produkt.
"Vi lægger anmeldelser ud hver uge løbende suppleret med uddybende artikler. Vi anmelder også film, som andre medier ikke anmelder. Vi kan se, at når folk søger på vores spidskompetencer, såsom temaerne kristne film og familiefilm, havner de ofte på vores side. Vi skriver også ud fra en kunstnerisk og kristen synsvinkel, og vi forsøger hele tiden at fastholde dette dobbelte perspektiv. Desuden er der gode søgemuligheder på vores hjemmeside," siger Johan Schmidt Larsen.
Filmogtro.dk har omkring 25 faste frivillige anmeldere og skribenter. På hjemmesiden kan man også finde anmeldelser af aktuelle biograffilm, nyheder på Video On Demand og i TV.
Kilde: impuls 01/2019